Aniston

CARE Danmark på Carlsberg Museum

Foredrag, mad, øl og en god sag på lørdag på Carlsberg Museum.

CARE Danmark på Carlsberg Museum
Den 29. oktober inviterer CARE Danmark indenfor i Sanse Salonen på Carlsberg Museet i Valby.

Gæsterne kan blandt andre opleve Jacob Holdt, Emilia van Hauen, Hanne-Vibeke Holst og mange flere til en eftermiddag med både spændende indslag og afslapning.

Det smukke Carlsberg Museum i Valby danner rammen om den helt specielle oplevelse med flere af Danmarks store kulturelle og professionelle personligheder.

Det er CARE Danmark, der dørene for Sanse Salonen, og programmet byder på en række forskellige indslag inden for litteratur, fotokunst, musik, gastronomi og karriere.

Sex og sandwich-generationen
En af hovedpersonerne i Sanse Salonen er sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen, der er kendt for sine indsigtsfulde og morsomme foredrag.

Hun giver på dagen to foredrag. Det ene "Får jeg sex i de her sko" sætter fokus på, hvordan mode kan være et middel til at frigøre kvinders kreativitet og øge livsglæden ved at bruge den til sin egen fordel.

Det andet foredrag "Sandwich-generationen" er et af Emilias nyeste foredrag og aktuelt for mange børnefamilier: 

"Vi lever længere og får børn senere – og det har nogle konsekvenser, som rammer voksengenerationen nu. Nemlig at mange oplever, at de bliver klemt mellem at skulle tage sig af deres børn, passe deres arbejde og samtidig drage omsorg for deres ældre, der måske kræver pleje," siger Emilia van Hauen om foredraget, som du kan høre den 29.oktober i Sanse Salonen.

Fortællinger gennem ord og billeder
Ud over foredragene af Emilia van Hauen kan man også høre forfatterne Hanne-Vibeke Holst og Kirsten Hammann fortælle om deres nyeste bøger.

Hanne Vibeke Holst læser op fra hendes kommende bog "Undskyldningen", som udkommer den 3. november, og Kirsten Hammann fortæller om sin seneste anmeldersucces "Se på mig."

Derudover viser den karismatiske fotograf Jacob Holdt – også kendte for sin fotoreportage ’Amerikanske billeder’ - et af sine spændende billedshows fra sine rejser.

Karrieren i fokus
En helt anden genre i Sanse Salonen er livet som karrierekvinde.

Her vil forhenværende administrerende direktør i SAS, Susanne Larsen, møde skodesigneren Ulla Hentze, der står bag sko-mærkerne "Shoe Shoe" og "Women Power Factory" i en dialog om udfordringerne ved et karriereliv i overhalingsbanen.

Bag de lukkede døre
Dagen igennem er der gratis forfriskninger i baren, hvor DJ Rosa Lux sætter stemningen med afslappende lounge-musik.

Du kan også prøvesmage særligt udvalgte øl- og brødprodukter fra Carlsberg og Reinh. Van Hauen bagerierne.

Endelig vil det være muligt at få en guidet tur rundt på museet, hvor bl.a. P.S. Krøyer pryder væggene. Og som noget helt specielt, indebærer turen også et besøg i Carl Jacobsens private bolig, der ellers normalt er lukket af for offentligheden.


Arrangementet finder sted den 29. oktober, kl. 13-16.00 på Carlsberg Museum, Valby Langgade 1. Billetterne til arrangementet koster 300 kroner. Er du allerede medlem af CARE, koster indgangsbilletten kun 100 kroner.

Billetterne kan købes på her.

Med i prisen er en gavepose til alle deltagerne. Overskuddet går til CAREs arbejde med forebygge klimakatastrofer og styrke verdens fattigste mennesker gennem rettidig og langsigtet udviklingsarbejde i Afrika og Asien.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce