Aniston

Buy Nothing Day

Lørdag den 25. november er det international "Buy Nothing Day"

Nu kan selv den mest hardcore fornægter snart ikke komme uden om det længere. Julen er lige på trapperne med alt, hvad der høre den til. Ikke mindst juleshoppingen! Men nu har du mulighed for at tage en velfortjent pause fra juleræset. På lørdag er det Køb-Ingenting-Dag.
ANNONCE
Buy Nothing Day
"Buy Nothing Day"-idéen opstod hos en canadisk forfatter og aktivist, og har siden spredt sig til mere end 60 lande. Det er hovedsageligt de rige vestlande, der er repræsenteret, men også i lande som Indonesien, Filippinerne og Rumænien er der opstået aktionsgrupper.

Her i lille Danmark er det "Danmarks Aktive Forbrugere", der står bag aktiviteterne den 25. november. Hensigten er ikke at få folk til helt at holde op med at købe noget, "Men det er en dag, hvor vi kan standse op og tænke over de miljømæssige og sociale konsekvenser af den måde, vi handler på. Hvor vi kan sætte fokus på et bedre og mere bæredygtigt forbrug." Lyder forklaringen fra kampagneleder, Klaus Melvin Jensen.

Der sker masser af ting rundt om i verden på Buy Nothing Day. Der bliver arrangeret byttemarkeder, koncerter og alskens gratis events. Du finder informationer om, hvad der sker her i Danmark på bnd.dk, hvor du blandt andet kan læse om "Buy Nothing Day"-julemanden, der vil stå foran Field's og dele tomme pakker ud, mens han forkynder budskabet om "Buy Nothing Day". Eller du kan gå ind på Adbusters "Buy Nothing Day"-hjemmeside her, hvor du finder informationer og sjove eksempler fra hele verden.

Så er du en af dem, der hader juleshoppingen, har du her en rigtig god undskyldning for at undgå den. Ihvertfald på lørdag. Og til alle de hardcore juleshoppere, tag jer en velfortjent pause på lørdag, hyg jer derhjemme og støt op om "Buy Nothing Day". Så har I også endnu mere energi til at gå i krig med julegaveindkøbene på mandag.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce