Aniston

Burning Panda

Count down...nu er der kun 2 uger til vi mørkelægger jorden.

En global folkeafstemning for klimaet
Burning Panda
Nedtællingen er nu for alvor i gang til verdens største klimabegivenhed, Earth Hour, der foregår den 28. marts kl. 20.30-21.30. Der er nu under to uger tilbage, og opbakningen til kampagnen vokser hver eneste dag.
Du kan tilmelde dig Sluk lyset Danmark her. Har du også mulighed for at sprede budskabet på f.eks. facebook eller på intranettet på dit arbejde, vil det også være til stor hjælp. Tilmeld dig Sluk lyset Danmark på Facebook og invitér dine venner og kollegaer med.

Over 1500 byer stemmer for klimaet med deres stikkontakter, og tilmeldingerne strømmer stadig til. Den amerikanske hovedstad Washington D.C. deltager nu også i den globale kampagne sammen med 53 andre hovedstæder. Også herhjemme er opbakningen overvældende: Over 2/3 af landet kommuner  har tilmeldt sig, og det samme har Nuuk på Grønland og Thorshavn på Færøerne. Se om din kommune deltager på landkortet.

Mød mig i mørket
Der vil foregå en masse spændende arrangementer den 28. marts under Sluk lyset-timen rundt omkring i hele Danmark. Initiativerne spænder vidt, fra Ghostwalking på Sønderborg Slot til fakkeloptog og mørklægningssuppe på Fregatten Jylland. Man vil også kunne høre sig vej gennem mørket til musikalske oplevelser. Cafe Retro i København er en af de mange cafeer, der inviterer indenfor til en stemningsfyldt intimkoncert med Edison Jr. Og spillestedet Gimle i Roskilde blænder ligeledes op for 2 koncerter i mørket med henholdsvis Hymns From Nineveh og Mixtune For Cully.
Find ud af, hvad der foregår i din by, når den går i sort den 28. marts.

Burning Panda på Mount Kilimanjaro

Øverst til højre et herligt billede fra René Gross Kærskov, som tidligere på måneden besteg Mount Kilimanjaro for at gøre opmærksom på Sluk lyset Danmark. Det må siges at lykkes.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce