Aniston

Brystkræft

Hvor meget ved du om sygdommen?

I dag er der nationalt startskud for Kræftens Bekæmpelses kampagne 'Støt Brysterne'. En kampagne der på den ene eller anden måde, rører os alle, da vi på ét eller andet tidspunkt har været tæt på én person, der har kræft. Et familiemedlem, ven, kollega eller bekendt. Man kender til sygdommen på et eller andet plan - men hvor meget ved du egentlig om den?
ANNONCE
Brystkræft
Jeg har gået og ventet længe på denne begivenhed. Denne tid på året, hvor der bliver sat kraftigt fokus på brystkræft. En sygdom, som rammer 1 ud af 10 kvinder, og som kan ramme hvem som helst - når som helst. Ung som gammel, syg som rask. Ingen er sikret. En sygdom ingen endnu har fundet forklaringen på.

Hvad er brystkræft?
Et bryst udgøres af et kirtellegeme, som er lejret i fedt og bindevæv. Kirtelvævet er bygget op af kirtelendestykker, som kan danne mælk, og som går over i små udførselsgange. Disse udførselsgange samler sig i større udførselsgange for så til sidst at udmunde på brystvorten.

Brystkræft opstår næsten altid i kirtelvævets små udførselsgange og i kirtelendestykkerne.

Hvordan udvikler brystkræft sig?
I lang tid kan celleforandringerne eller kræften være begrænset til selve kirtelvævet i en indkapslet form, kaldet in situ cancer.

Før eller siden, måske efter år, vil kræftcellerne i reglen gennembryde kirtelbegrænsningen og sprede sig ud i det omkringliggende støttevæv i brystet. På dette tidspunkt tales der om kræft i ordets egentlige forstand, kaldet invasiv cancer.

Der er på dette stadium risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de nærliggende lymfekirtler, for eksempel i armhulen, og gennem blodbanen til den øvrige del af organismen. Der kan nu dannes dattersvulster i kroppens organer, de såkaldte fjernmetastaser.
Sarkomer spreder sig typisk gennem blodbanen til kroppens andre organer og danner på den måde fjernmetastaser.

Hvor hyppig er brystkræft?
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer cirka 1 ud af 10. Der påvises cirka 3.500 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 20 procent af alle kvinders kræfttilfælde.

Der er sket en tredobling af brystkræfttilfælde siden 1940erne. Hvis man tager hensyn til ændring i befolkningsstørrelse og alderssammensætning, er der dog tale om en fordobling af tilfældene.

Brystkræft optræder i alle aldersgrupper helt ned til 20 års alderen. Tilstanden er dog sjælden for personer under 30 år. Omkring 25 procent af tilfældene ses hos personer under 50 år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 69 år, og de sidste 25 procent findes hos kvinder på 70 år eller ældre.

Danmark er blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Hyppigheden er stigende for alle aldersgrupper også for de unge. Især har stigningen sat ind fra midten af 1960erne. Desværre har man ingen sikker forklaring på fænomenet.

Hvor farlig er brystkræft?
Brystkræft er en af de alvorligste kræftsygdomme hos kvinder. Der er en stor risiko for, at der udvikles fjernmetastaser, som kan medføre døden.

Ca. 2 procent af alle danske kvinder dør af brystkræft. Det svarer til 15 til 20 procent af samtlige kræftdødsfald hos kvinder.

Årligt dør der i Danmark omkring 1.500 kvinder af brystkræft, heraf cirka 10 procent før 50 års alderen, og 50 procent før de er fyldt 70 år.

Hvorfor får man brystkræft?
Selve årsagen til brystkræft er ukendt. Man ved, at ioniserende stråling kan forårsage brystkræft, men det er ikke årsagen til den stigende hyppighed. I virkeligheden synes ioniserende stråling i dag ikke at være en betydende faktor for udvikling af brystkræft.

Man har derimod kendskab til en række såkaldte risikofaktorer, der hver især øger risikoen for at udvikle bryst kræft:
· Kønnet er en betydende risikofaktor, idet brystkræft først og fremmest ses hos kvinder. Kun omkring én procent af brystkræfttilfælde optræder hos mænd.

· Alder er også en risikofaktor, idet risikoen øges med stigende alder.

· En række såkaldte reproduktionsfaktorer spiller en rolle. Jo tidligere menarche (alder ved første menstruation) og senere klimakterium (overgangsalder) desto større risiko for at få brystkræft. Kvinder, som enten ikke får børn eller får dem sent, har øget risiko.

· Brystkræft i det ene bryst øger risikoen for brystkræft i det andet bryst.

· Visse godartede brystsvulster kan være forbundet med øget kræftrisiko.

· Der er også geografiske forskelle, idet brystkræft sjældnere ses i for eksempel Middelhavslandene end i Nordeuropa.

· Brystkræft kan være arvelig, og i cirka fem procent af tilfældene anses brystkræft for at være genetisk betinget.

· Brystkræft optræder ikke lige hyppigt i de forskellige sociale grupper, idet kvinder med høj social status er mest udsat. Der er ingen sikker forklaring på fænomenet.

· Østrogenbehandlingen i overgangsalderen øger risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen øges med varigheden af behandlingen, men anses i dag for meget beskeden de første fem til ti år.

· Endeligt findes der en række faktorer, hvis betydning for brystkræftudvikling ikke er afklaret endnu. Her kan nævnes brug af P-piller med østrogen i, stofskifteforstyrrelser især lavt stofskifte (myxødem), jodmangel, nedsat immunforsvar, mængden og arten af fedtstoffer i kosten, alkoholforbrug og fedme.

· Rygning anses ikke for en risikofaktor ved brystkræft.
Det mangelfulde kendskab til årsagssammenhængen ved brystkræft medfører, at sygdommen ikke kan forebygges. Langt hovedparten af brystkræftpatienter falder udenfor et klart risikomønster.
ANNONCE
Brystkræft
Hvordan opdages brystkræft?
I langt de fleste tilfælde er det kvinden selv, som får mistanke om sygdommen. Typisk føler hun pludselig en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystvævet i forbindelse med for eksempel selvundersøgelse af brystet, indsæbning af brystet under badning, ved indgnidning af huden med creme eller anden form for berøring af brystet.

Der er i reglen ingen andre symptomer til stede, specielt er der ingen smerter eller påvirket almenbefindende. Der er således tale om en snigende sygdom, der ikke giver forvarsler.

Foruden en knude kan der være andre tegn på brystkræft, men det er mere sjældent.
· En svag indtrækning i huden, eventuelt med rynkedannelse, kan være udtryk for en lidt dyberesiddende kræftknude i kirtelvævet.

· Begyndende væske fra brystvorten må efterforskes nøjere med henblik på at udelukke brystkræft som årsag.

· Der kan optræde eksem på brystvorten, og visse eksemforandringer er forårsaget af en særlig form for brystkræft benævnt på engelsk "Paget's disease" i mangel af et dansk navn. Denne tilstand er oftest forbundet med en dyberesiddende og mere udbredt brystkræftforandring.

· Indsættende vækst af et bryst hos den voksne kvinde. Betændelsesforandringer uden relation til amning.

· Sår på brystet.
Disse forandringer må også medføre, at kvinden søger læge for nærmere udredning.

Endelig forekommer der ikke-følelige kræftknuder i brystet, et fænomen, der i reglen opdages ved røntgen af brystet (mammografi). Her er der tale om kræftknuder, som opdages så tidligt, at de endnu ikke kan føles med fingrene. Sådanne små knuder opdages naturligvis kun hos kvinder, der regelmæssigt undersøges ved hjælp af mammografi, for eksempel ved mammografiscreening.

Synes du også, at der er for meget fagsprog, og forstår du ikke helt meningen, men vil egentlig gerne vide mere? Så er du altid velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning på
Tlf. 80 30 10 30. Eller læse alt om sygdommen på !
ANNONCE
Del

Seneste nyt