Aniston

BPA

Hvad er det? Og hvorfor skal du undgå det til dine poder?

Kemikaliet BPA findes i flere ting, end man umiddelbart vil vide. Men hvad er det egentlig, og hvorfor bliver vi rådgivet til at undgå det?

BPA
Som kommende mor er jeg begyndt at sondere terrænet af babytøj, bleer, barnevogne og sutteflasker. Og det er jo lidt af en jungle.

Men forleden stødte jeg på nogle sutteflasker, som var mærket meget tydeligt med, at de var BPA-frie, mens dem ved siden af ikke havde denne mærkning.

Jeg har aldrig tidligere hørt om BPA og tænkte straks: Hvad er så det? Og er det godt, at sutteflasken er BPA-fri? Eller hvad?

Derfor satte jeg mig for at undersøge, hvad BPA egentligt er for en størrelse.

BPA i dagligdagen
BPA er også kendt som Bisphenol-A.

Det er et organisk stof, der indeholder kulstof, og som er en såkaldt plast-monomer, altså en byggesten, som indgår i produktionen af polycarbonat- og epoxyplast.

Plast af polycarbonat er klart og stort set brudsikkert. Det bruges derfor i mange forskellige dagligdagsprodukter såsom blandt andet sutteflasker, men også almindelige vandflasker, CD'er og andre ting, vi har i masser af i vores hjem.

Epoxyplast bruges blandt andet som belægning i konservesdåser, så maden og metallet ikke rør hinanden.

Det betyder også, at vi ganske ofte er i kontakt med BPA - specielt i forbindelse med den mad, vi indtager.

Hormonforstyrrende BPA
Gennem min research har jeg desuden fundet ud af, at BPA står på EU's liste over hormonforstyrrende stoffer, og i lille Danmark står stoffet på listen over Miljøstyrelsen såkaldte uønskede stoffer.

Men ikke desto mindre, så findes stoffet altså stadig i mange af vores produkter hjemme i skabene.

BPA og børn
Forskellige former for plast har forskellige egenskaber og en af de mest brugte plasttyper i drikke- og sutteflasker har været polycarbonat (PC), fordi det er en blød plasttype med en klar og gennemsigtig farve.

PC indeholder dog Bisphenol-A (BPA), fordi kemikaliet blødgør plasten, og risikoen for revner og skader dermed mindskes.

Der findes dog nogle former for plast med blødhed og samme egenskaber som PC, men de er ofte ikke gennemsigtige og klare i farven, hvilket man forventer af eksempelvis en sutteflaske.

Philips Avent
Den sutteflaske, jeg stødte på, som reklamerede med, at den var BPA-fri, var fra Philips og var en del af AVENT-serien, som er en serie med produkter til børn.

Efter kontakt med Philips viser det sig, at de i en god rum tid har kunnet tilbyde et helt sortiment af BPA-frie produkter.

Disse produkter er alle tydeligt mærket på indpakningen, så man nemt kan se, at sutteflasken er uden de hormonforstyrrende stoffer. Producenten har desuden oplyst, at alle farvede AVENT-produkter er BPA-frie, og de har altid været det.

Så nu ved jeg, at BPA så vidt muligt skal undgås, når jeg skal ud og købe ind til den lille ny.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce