Aniston

Book ferien via mobilen

At de fleste booker deres rejse online er ikke nyt, men andelen af folk, der booker fra en form for mobilenhed, er eksploderet.

Book ferien via mobilen
Rejsekataloget er dødt, og i dag booker de fleste hotellet, flyet eller den samlede pakkerejse online. Men faktisk er andelen af mennesker, der booker via deres mobil kraftigt stigende.

Rigtig mange hotel- og flyselskaber som Hotels.com og Momondo.dk har da også allerede gode og nemme mobile apps, som gør det nemt at booke ferien med få klik. 

Men nu lancerer Apollo Rejser også en ny og helt speciel webversion, som gør det muligt også at booke pakkerejsen via mobile enheder - uden at gå på kompromis med indholdet eller oplysningerne.

Apollo Rejser går mobil
De fleste af Apollos kunder booker deres rejse online. Men andelen, der gør det fra mobile enheder, er nu oppe på mere end 25 procent.

Dette tal forventes at stige, og for at tilbyde kunderne den bedst mulige oplevelse, uanset udstyr og placering, har Apollo valgt at benytte det såkaldte "responsive design".

Responsive webdesign er en af
de mest aktuelle tendenser i webudvikling. Kort fortalt betyder det, at man producerer et web-design, der virker på alle typer af skærme.

Indhold og design på hjemmesiden tilpasser sig afhængigt af, om man besøger det fra en almindelig computer, en tablet eller en mobil. Hvis man kan trække browseren på sin computer til den samme bredde som på en mobilskærm og sidejustering, så er det "responsive design".

Fordelene ved denne løsning i forhold til for eksempel at bygge et helt separat og ofte helt simpelt mobilweb er mange. Men den helt store gevinst er, at den besøgende får et enkelt, gennemskueligt site og adgang til det samme indhold, som internettet giver, uanset hvilken enhed man vælger at se det fra.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce