Bollywood
Bollywoodfilm, en kulørt verden af sang, dans og østlig mystik
Det er en farverig verden, der skildres. Filmene er spækket med overdrevet følelsesladede scener hvor musik og dans er hovedingredienserne.
En ung kvinde med langt sort hår bryder ud i sang. Hun er omgivet af dansende kvinder, iført farverige kjoler og glitrende smykker. Dette kunne have været en scene fra hvilken som helst Bollywood-film.
Asiens svar på det amerikanske Hollywood er Bollywood, som også er kendetegnet ved at være verdens største filmindusti. De mest populære, indisk producerede, film indeholder dans, slagsmål, store kærlighedserklæringer og er inspireret af det gamle indiske folketeater, hvor musikken havde stor betydning. De indiske film kan minde om musical genren, da der synges og danses, og som er karakteriseret ved at handlingen kommer i anden række.
Musicalen "Moulin Rouge", samt dansescenen på toget i Lars von Triers "Dancer in the dark" kommer tæt på den filmstil, som bliver dyrket i de indiske film. Der er mange forskelige filmgenrer i Indien, hvor en del er inspireret af den vestlige filmproduktion, herunder actiongenren og det romantiske melo-drama.
Noget der dog er specielt ved de indiske film er vægtningen på det religiøse, hvor man f.eks. filmmatiserer kendte religiøse figurers liv.
Vestlige film tog sit indtog i Indien i starten af det 20 århundrede og skildrede derfor i høj grad vestens kulturer. Dette fik en ung indisk mand ved navn Dadasaheb Phalke til også at ville skildre sit eget lands traditioner og kulturer. I 1913 kom han med filmen " Raja Harishchandra", som omhandlede folklora, og blev dermed Indiens første filminstruktør. Selvom Phalke anses for at være ophavsmand til den den indiske filmproduktion, så har filmteknikken dog været til stede i Indien siden slutningen af 1800-tallet. Her var dog mere tale om optagelse af fiktionsforestillinger, som danseoptrædender og teater.
Det var altså i filmsprogets verden, at den ofte religiøst styrede, nationalitetsfølelse blev styrket. Den begyndende filmproduktion var på den ene side en stilfærdig reaktion på den vestlige filmproduktions dominans på markedet, men også en måde at opretholde og måske ligefrem styrke de traditionelle indiske værdier.
Asiens svar på det amerikanske Hollywood er Bollywood, som også er kendetegnet ved at være verdens største filmindusti. De mest populære, indisk producerede, film indeholder dans, slagsmål, store kærlighedserklæringer og er inspireret af det gamle indiske folketeater, hvor musikken havde stor betydning. De indiske film kan minde om musical genren, da der synges og danses, og som er karakteriseret ved at handlingen kommer i anden række.
Musicalen "Moulin Rouge", samt dansescenen på toget i Lars von Triers "Dancer in the dark" kommer tæt på den filmstil, som bliver dyrket i de indiske film. Der er mange forskelige filmgenrer i Indien, hvor en del er inspireret af den vestlige filmproduktion, herunder actiongenren og det romantiske melo-drama.
Noget der dog er specielt ved de indiske film er vægtningen på det religiøse, hvor man f.eks. filmmatiserer kendte religiøse figurers liv.
Vestlige film tog sit indtog i Indien i starten af det 20 århundrede og skildrede derfor i høj grad vestens kulturer. Dette fik en ung indisk mand ved navn Dadasaheb Phalke til også at ville skildre sit eget lands traditioner og kulturer. I 1913 kom han med filmen " Raja Harishchandra", som omhandlede folklora, og blev dermed Indiens første filminstruktør. Selvom Phalke anses for at være ophavsmand til den den indiske filmproduktion, så har filmteknikken dog været til stede i Indien siden slutningen af 1800-tallet. Her var dog mere tale om optagelse af fiktionsforestillinger, som danseoptrædender og teater.
Det var altså i filmsprogets verden, at den ofte religiøst styrede, nationalitetsfølelse blev styrket. Den begyndende filmproduktion var på den ene side en stilfærdig reaktion på den vestlige filmproduktions dominans på markedet, men også en måde at opretholde og måske ligefrem styrke de traditionelle indiske værdier.
På dansk lærred
Op gennem 1970'erne var det landets egen produktin af film der dominirede, men filmene var stadig karakteriseret ved at være en blanding af landets egen filmtradition og udenlansk inspiration.
Der skete dog det, at med fremkomsten af TV og video i private hjem, blev det sværere at tjene de store filmproduktioner hjem. Denne udvikling gik ud over de nyudklækkede instruktører som derfor måtte se ud over landets grænser, efter en vestlig producent som samarbejdspartner.
Den indiske instruktør Mira Nair er et ekssempel derpå. Hun tog til USA hvor hun instruerede den senere verdensbrømte film Salaam Bombay i 1988, og senest har hun instrueret den også viste film i danske biografer "Monsoon Weding", som fik en Guldløve i Vendig i 2001.
Bollywood har i dag en stadig voksende filmproduktion som er kendetegnet ved ikke, at være præget af de store kunstneriske ambitioner. Det er den kommercielle tankegang der dominerer, og det er nok derfor, vi ikke ser så meget til filmene herhjemme.
Et storslået kærlighedsdrama i et univers med dans og musik, og som er krydret med østens mystik. Det er hvad du ofte går ind til hvis du vælger en af de klassiske bollywoodfilm. Det lyder da ikke helt dårligt vel piger? Hvad mere kan man forlange?
Op gennem 1970'erne var det landets egen produktin af film der dominirede, men filmene var stadig karakteriseret ved at være en blanding af landets egen filmtradition og udenlansk inspiration.
Der skete dog det, at med fremkomsten af TV og video i private hjem, blev det sværere at tjene de store filmproduktioner hjem. Denne udvikling gik ud over de nyudklækkede instruktører som derfor måtte se ud over landets grænser, efter en vestlig producent som samarbejdspartner.
Den indiske instruktør Mira Nair er et ekssempel derpå. Hun tog til USA hvor hun instruerede den senere verdensbrømte film Salaam Bombay i 1988, og senest har hun instrueret den også viste film i danske biografer "Monsoon Weding", som fik en Guldløve i Vendig i 2001.
Bollywood har i dag en stadig voksende filmproduktion som er kendetegnet ved ikke, at være præget af de store kunstneriske ambitioner. Det er den kommercielle tankegang der dominerer, og det er nok derfor, vi ikke ser så meget til filmene herhjemme.
Et storslået kærlighedsdrama i et univers med dans og musik, og som er krydret med østens mystik. Det er hvad du ofte går ind til hvis du vælger en af de klassiske bollywoodfilm. Det lyder da ikke helt dårligt vel piger? Hvad mere kan man forlange?