Aniston

Body Butter Duo

Fornyelse af en klassiker.

Body Butter Duo
The Body Shops Body Butter er lidt af en klassiker. Den er værdsat jorden rundt, og faktisk sælges der et styks Body Butter hvert 3. sekund!

Det er lidt af en præstation, og efterhånden er der da også en del Body Butters at vælge imellem, så de fleste vil nok kunne finde netop deres favorit.

Og nu kommer der altså en helt ny type Body Butter i butikkerne: Body Butter Duo.

Todelt Body Butter
Den nye Body Butter er en Duo Body Butter, som er opdelt i to.

"Krukke nr. 1", der blev lanceret tilbage i starten af 19'erne, får altså nu en søster, som er en Body Butter i dobbeltversion, der indeholder en helt tyk og en lidt tyndere creme.

Den nye Body Butter Duo tilbyder således to typer fugttilførsel i ét og samme produkt.

Med den nye Body Butter Duo behøver du derfor kun at anvende et produkt, som har to forskellige produktformuleringer, der plejer både tør og normal hud.

Fugtgivende og god pendant til en klassiker
Body Butter Duo kommer i en Body Butter-krukke, der dog er opdelt i to rum, og du kan vælge imellem fire duftvarianter: Forfriskende Floral Açai, beroligende Vanilla, afslappende Macadamia og opkvikkende Sweet Pea.

Alle varianterne har den samme, gode fugtgivende egenskab, som holder i lang tid - og som du kender fra din normale Body Butter.

De fire  varianter indeholder desuden seks Community Fair Trade ingredienser: Paranøddeolie fra Peru, babassu- og sojaolie fra Brasilien, og sidst men ikke mindst kakao- og sheasmør fra Ghana.

Aniston.dk har testet de nye Body Butter Duo, og som vaskeægte Body Butter-fans kan vi løfte sløret for, at den nye type Body Butter er mindst lige så lækre som den "originale kropssmør".

Cremerne dufter dejligt, og de giver fugt dagen lang, hvis du eksempelvis smører dine ben eller lign.

Den klassiske Body Butter bliver lnæppe fejet af banen af duo-udgaven, da den, trods to-delingen, har de samme egenskaber som originalen. Men hvis du gerne vil have én creme, som du kan bruge til forskellige behov eller steder på kroppen, så kan du nøjes med en enkelt creme på hylden.

Body Butter Duo fås i butikkerne fra 7. juli 2011.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce