Aniston

Blondinen

Hvad kaldes en blondine med en hel hjerne? En golden retriever

Fordommene er mange, når det kommer til blondinen, men lever de på nogen måde op til virkeligheden?
Blondinen
Fra starten af er det vigtigt at pointere, at der findes to slags blondiner, nemlig den "klassiske" opfattelse af en blondine, som værende uintelligent, og blondinen, som rent faktisk har et intelligensniveau på højde med resten af befolkningen, men som til tider ligger under for de "klassiske" fordomme.

Den sidstnævnte type blondine er svær at beskrive, idet hun kan være hvad som helst ligesom rødhårede, brunetter og så videre. Hun bliver nu og da forvekslet med den "klassiske" blondine, men dette sker kun på baggrund af hendes hårfarve. Derfor kan det være til stor irritation for hende, men heldigvis sker det ikke så tit. Folk er generelt ikke så snæversynede, at de regner med at alle med lyst hår har en manglende hjernekapacitet.

Men den "klassiske" blondine er straks nemmere at definere. Her er nogle af trækkene ved hende:

  • Blondt hår (selvfølgelig). I princippet er det ligegyldigt om hun er ægte blondine eller affarver sit hår.


  • Lav intelligens.


  • Naiv. Som følge af den lave intelligens er blondinen meget godtroende og nem at narre.


  • Godt humør. Da blondinen ikke har dybere betragtninger om livet, så er hun forholdsvis ubekymret og derfor også glad.


  • Griner med selvom hun ikke fatter joken.


  • Kører sindssygt dårligt i bil - ja, faktisk værre end andre kvinder.


  • Har som regel store bryster.


  • Elsker pastelfarver.


  • Klæder sig som regel meget sexet.


  • Spreder ben for et godt ord.


  • Præmieeksemplaret af den "klassiske" blondine er kvinder som for eksempel Anna Nichole Smith. Hvis man har fulgt med i "The Anna Nicole Smith-show", så har man sikkert siddet og krummet tæer over hendes pinlige opførsel og uintelligente kommentarer. Til hendes forsvar skal dog siges, at hendes manglende intelligens meget vel kan skyldes for stort indtag af stoffer. Som seer af showet kunne man undre sig over, hvorfor hun tillod, at så mange pinlige episoder fra hendes liv blev vist. Grunden må være, at hun, i sin mangel på hjerneceller, ikke selv har kunnet se, at hun blev portrætteret på en liden flatterende måde. På sin vis er det jo faktisk lidt sørgeligt, og til tider får man da også helt ondt af kvinden.

    Men der kan skam også siges gode ting om den "klassiske" blondine. På grund af hendes enorme naivitet har hun nærmest ingen ondskab i sig. Hun ser altid lyst på tingene, og skulle hun løbe ind i en krise, så vil den manglende intelligens resultere i, at hun enten ikke aner at hun er i en krise, eller at hun glemmer den hurtigt. Og til tider kan den evne da være misundelsesvækkende. Tænk jer blot at gå forholdsvis ubekymret igennem livet. Til tider ville det da være skønt at kunne tage en "pause" fra livets grumme realiteter.
ANNONCE
Blondinen
Blondes have more fun?

En anden fordom om blondiner er, at de har det sjovere end kvinder med sort, rødt og brunt hår. For tiden kan man se noget, der minder om en ægte blondine udfolde sig på TV, nemlig Paris Hilton i "The Simple Life". Umiddelbart så ser hun jo ud til at have det meget sjovt: dyrt tøj, arving af Hilton-formuen,
Generelt kan man ikke påstå, at blondiner har det sjovere. Dette gælder kun i de tilfælde, hvor blondinen rent faktisk befinder sig godt med de fordomme, der er om hende. Men det gælder jo for alle uanset hårfarve: Hvis man føler sig accepteret for dem man er, så syntes livet lidt lettere, og festerne lidt sjovere.

Dette var så en præsentation af nogle blondine-fordomme. Ingen af dem forholder sig rent faktisk til virkeligheden. At se et tv-show med en given blondine kan på ingen måde give os et komplet indblik i, hvad der kendetegner den pågældende person. At have fordomme er menneskets lod, vi ville ikke kunne klare os uden. Fordomme skaber orden i hvad der ellers ville være kaos i menneskets øjne. Vi har brug for definitioner, for ellers ville vi leve i konstant angst for det ukendte. Men man bør så vidt mulig forsøge at begrænse sine fordomme, idet de faktisk ikke er særligt flatterende. Som Johannes Møllehave skriver i bogen "Til trøst": "Mit forhold til mit medmenneske spejler i høj grad mig selv."
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce