Aniston

BioSolis økologisk selvbruner

Træt af at være en blegfis?

BioSolis økologisk selvbruner
Det er vinter, og hvis du ikke har råd til ferie og ikke er solariesild med hang til læderhud, så er du dømt til at gå de næste måneder i gennem som lettere blegfed. Eller hvad...?

For der er jo også en helt anden mulighed, der er billigere end ferie og sundere end solarie-grillen: Selvbruner!

Glem Sidney Lee - Go eco!
Og nej, du behøver ikke at komme til at ligne en sovsekulørindsmurt Sidney Lee-kopi. For selvbruner kan også være let og lækker - og økologisk!

Aniston.dk har testet den økologiske selvbruner fra Biosolis, som er en nyhed på det danske marked.

Nem og naturlig
Selvbruneren fra BioSolis, den såkaldte Self Tanning Spray, er certificeret økologisk og helt uden kemi.

Og hvis det er første gang du springer ud i selvbruner-verdenen, vil du sætte pris på denne, fordi den er ret nem at bruge. Der er ikke noget med mærkelige væsker, der skal blandes, eller ting, der skal smøres på med pensler eller gummihandsker.

Den er tvært i mod nem at bruge og giver en rimelig naturlig kulør, der er nem at få jævn.

BioSolis Self Tanning Spray indeholder blandt andet betakaroten, der er bedre kendt fra guleroden, men som også er kendt for at give kulør til huden. Herudover indeholder den aloe vera, der giver fugt.

BioSolis selvbruneren dufter for øvrigt ikke af det store. Kun en smule sødt og lidt af aloe vera, hvilket er behageligt.

Den skulle desuden være den eneste økologisk certificerede selvbruner, der er certificeret af EcoCert.

Den kan bruges til alle hudtyper og er en del af BioSolis' lille serie af solplejeprodukter.

BioSolis Self Tanning Spray selvbruner har en vejl. udsalgspris på 179 kr. for 200 ml.

BioSolis forhandles i helsekostbutikker landet over og på nettet.
Nærmeste forhandler oplyses på tlf.:  33 21 21 55
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce