Aniston

Bil versus Cykel

Bilen tabte

Der er et spørgsmål, der har plaget mig et stykke tid: Hvorfor er danske bilister så hidsige? Jeg ved, at der er skrevet side op og side ned om emnet i flere forskellige aviser, men nu vil jeg også bidrage til debatten, ved at fortælle min egen historie, hvori bilen tabte til cyklen i sidste ende.

ANNONCE
Bil versus Cykel
Engang var danskerne flinke og rolige bilister i forhold til bilister sydpå (hvis du nogensinde har set trafikken i storbyerne i Tyrkiet vil du forstå hvad jeg mener). Men i takt med at vores klima er blevet mere eksotisk, er vores kørsel også blevet af en mere sydlandsk karakter.

Hvad skal vi med lyskryds, når folk kører over for rødt? Hvad skal vi med fuldt optrukne linier, når folk alligevel overhaler? Og hvordan påvirker det ikke børnene på bagsædet, når farmand sidder og bander og giver andre bilister fingeren? Og hvad er der blevet af det gode gamle: "hold afstand", og "overhold fartgrænserne"?

Før: Bilist
Jeg er ikke længere glad for at køre bil. Jeg er blevet et skvat efter en oplevelse jeg havde for et par uger siden: Jeg var ude og køre med min veninde, da der pludselig løb en kat over vejen. Hun bremsede op, men katten endte alligevel under bilen.

Det frygtelige "bump" da den blev mast under hjulet kom dog aldrig. I stedet rullede den, sekundet efter, ud på den anden side af bilen, hvorefter den løb videre - uskadt, og temmelig sikkert meget forskrækket.

Vi nåede knapt nok at ånde lettet op, før en varebil hamrede op bagi bilen, så CD'er og kattemad fløj om ørerne på os. (Dét med kattemaden er en helt anden historie).

Nå ja, shit happens. Men jeg ved ikke om manden der kørte varebilen havde fattet meningen med ordene: Hold afstand og overhold fartgrænserne. Han havde overskredet begge dele, og alligevel påstod han hårdnakket at det var min venindes fejl - hun burde ikke have bremset for katten. Måske kammerat, men du burde have bremset for os, eller hvad?

For at redde en lille kat stod min veninde tilbage med en bil så smadret, at den ikke kunne repareres og måtte udskiftes. Og vi fik begge knaldhamrende ondt i hovedet. Faktisk svulmede min hals så meget op dagen efter, at jeg knapt kunne dreje hovedet eller ligge ned, af frygt for at blive kvalt i min egen halsmuskel. Ubehageligt, meget ubehageligt. Og siden da har jeg haft et anstrengt forhold til biler.
ANNONCE
Bil versus Cykel
Nu: Cyklist
Ugen efter købte jeg mig en cykel. Uden at lyve kan jeg sige, at det er 4-5 år siden jeg sidst har cyklet - en yderst traumatisk tur, hvor et par skrupskøre lærere tvang mig og mine klassekammerater til at cykle til Tyskland. Efter den tur, med vabler på røven og hård hud på hænderne svor jeg aldrig at sætte mig op på en metalhest igen. Men nu skulle det altså være.

Så jeg købte min cykel og superspændt pakkede jeg den ud - blot for at konstatere, at forhjul, skærme, styr og sæde ikke var monteret. Frem med værktøjet og få det fikset. Det gik ikke så godt, og jeg fik vendt forhjulet forkert og sædet omvendt (?!). Med lidt hjælp fra min far lykkedes det dog til sidst.
 
Så sig goddag til en mere sporty version af mig, en version der rent faktisk er blevet meget glad for at trampe i pedalerne. Nu skrotter jeg min bil, for jeg er ikke længere en tryg bilist. Så bliver jeg også mere miljøvenlig, og jeg håber at andre vil følge mit eksempel og gøre det samme.

PS: Jeg har for resten tænkt mig, at købe et årskort til bussen med skrotpræmien (På trods af min nyerhvervede titel som cyklist). Og jeg satser stærkt på, at jeg er kommet mig over min bil-fobi den dag jeg får råd til at anskaffe en Ferrari.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce