Aniston

Big & Curvy mascara

God mascara-nyhed fra The Body Shop. Aniston.dk har testet den.

The Body Shop har netop sendt en god nyhed på gaden til dig, som gerne vil fremhæve dine øjne med fyldige vipper - og gøre det med lidt god samvittighed.
Big & Curvy mascara
Man skulle tro, at det var umuligt at finde på nye typer mascara, fordi der i forvejen findes så mange forskellige, der kan både det ene og det andet.

The Body Shops nye mascara, der har fået navnet "Big & Curvy", er da som sådan heller ikke revolutionerende, men det er en god mascara, der er brygget på den gode gamle opskrift og ligner dermed en helt almindelig mascara, der dog er pink.

"Big & Curvy" er dog en ret god mascara, der giver fylde til vipperne (i følge The Body Shop selv skulle det være ni gange mere fylde, men det er lidt svært at vurdere foran badeværelsesspejlet om morgenen). Mascaraen smuldrer ikke, og den smitter ikke af under øjet - og det er jo i sig selv store fordele.

Men "Big & Curvy" er også plejende, fordi den indeholder pro-vitamin B5, og så er ingredienserne blandt andet Community Trade marulanødder fra Namibia samt økologisk Community Trade bivoks, som er blødgørende.

Og det er jo samtidigt rart at vide, at du, mens du nyder fordelene ved din nye mascara, også støtter lokalsamfund rundt om i verden som del af Community Trade-projekterne.

"Big & Curvy" mascara fra The Body Shop er netop landet i handlen og har en vejl. udsalgspris på 110 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce