Bidt af en bold
Tanker om en mandeverden
Der skulle spilles en vigtig kamp i Parken. Vi var nogle veninder, der denne lørdag som en sjældenhed besluttede at mødes og se kvalifikationskampen mellem Danmark og Grækenland i fjernsynet.
Stedet vi besluttede skulle sætte rammen om vores aften var "Pub og Sport" på Vestervoldgade i København. Piger i røde fodboldbluser langede fadøl over baren. De mandlige bartendere havde nok taget fri denne aften. Stedet var indrettet med billardborde, lysende spillemaskiner og malede fodboldspillere i fuld aktion på den røde bagvæg. På bordene stod der kander og flasker med øl, folk var stimet tæt sammen og klassiske fodboldsange tonede ud af højtalerne.
Efter lidt søgen fandt vi et par pladser, men det viste sig, at man blev straffet med dårlige pladser for at ikke at komme to timer før kampen. Hvert 10 min kom der også folk der syntes, at de skulle klemme sig ned mellem os af bare mangel på siddepladser, og derudover var der en betonstolpe der delte storskærmen i to.
Mine veninder og jeg er ikke vant til at se fodbold, og slet ikke i selskab med hundred fodboldentusiastiske mænd. Vi var dog efter kampen enige om, at der havde været en så fed stemning på "Pub og Sport", at det ikke var sidste gang vi kom derhen og så fodbold.
Mandesprog?
Tilbage til det med mænd og deres forhold til fodbold. Jeg kan huske tilbage til folkeskolen, hvordan drengene altid spillede fodbold. Hvordan samtaler og hermed venskaber blev bygget op omkring denne boldsport på alle mulige måder.
Ja, selv da jeg startede på universitetet var bordfodboldbordet i hjørnet af klasseværelset det store samlingspunkt. Her kunne man spille mod hinanden, snakke og ytre sig afslappet uden at kende sine medspillere og modstandere. Jeg kan godt blive fascineret af, at mænd kan finde et sådan frirum, hvor de kan være sig selv og mere end det.
Stedet vi besluttede skulle sætte rammen om vores aften var "Pub og Sport" på Vestervoldgade i København. Piger i røde fodboldbluser langede fadøl over baren. De mandlige bartendere havde nok taget fri denne aften. Stedet var indrettet med billardborde, lysende spillemaskiner og malede fodboldspillere i fuld aktion på den røde bagvæg. På bordene stod der kander og flasker med øl, folk var stimet tæt sammen og klassiske fodboldsange tonede ud af højtalerne.
Efter lidt søgen fandt vi et par pladser, men det viste sig, at man blev straffet med dårlige pladser for at ikke at komme to timer før kampen. Hvert 10 min kom der også folk der syntes, at de skulle klemme sig ned mellem os af bare mangel på siddepladser, og derudover var der en betonstolpe der delte storskærmen i to.
Mine veninder og jeg er ikke vant til at se fodbold, og slet ikke i selskab med hundred fodboldentusiastiske mænd. Vi var dog efter kampen enige om, at der havde været en så fed stemning på "Pub og Sport", at det ikke var sidste gang vi kom derhen og så fodbold.
Mandesprog?
Tilbage til det med mænd og deres forhold til fodbold. Jeg kan huske tilbage til folkeskolen, hvordan drengene altid spillede fodbold. Hvordan samtaler og hermed venskaber blev bygget op omkring denne boldsport på alle mulige måder.
Ja, selv da jeg startede på universitetet var bordfodboldbordet i hjørnet af klasseværelset det store samlingspunkt. Her kunne man spille mod hinanden, snakke og ytre sig afslappet uden at kende sine medspillere og modstandere. Jeg kan godt blive fascineret af, at mænd kan finde et sådan frirum, hvor de kan være sig selv og mere end det.
For hvad er det der sker med mænd, når de ser fodbold? Kommunikationen der er til stede, er baseret på stønnen og brølen. Armene fægter ukontrolleret rundt i luften og koncentrationen omkring kampen vil selv en lækker forbipasserende kvinde ikke kunne ændre.
Hvad er det med de her lyde? Hvad er det for et behov, der kommer til udtryk, når mænd ser fodbold? Kan man trække en linie tilbage til vores forfædre, hulemændene og jagerne og deres sprogbrug?
Jeg undrer mig bare over, hvor denne sprogløse måde at udtrykke sig på kommer fra. Jeg kender det slet ikke fra kvindeverdenen. Det kan også være, at man som mand bare får mulighed for at få forløst nogle af de tanker og aggressioner, der hober sig op til daglig? Eller at det bare handler om, at være til som menneske, og ikke behøve at tænke på om man nu er ucharmerende eller har øl på blusen.
Men lige meget hvad der ligger i deres måde at udtrykke deres entusiasme, glæde og vrede på, så er alt personlig entusiasme for mig befriende at se, og derfor kan jeg godt misunde denne del af mandeverdenen lidt.
Hvad er det med de her lyde? Hvad er det for et behov, der kommer til udtryk, når mænd ser fodbold? Kan man trække en linie tilbage til vores forfædre, hulemændene og jagerne og deres sprogbrug?
Jeg undrer mig bare over, hvor denne sprogløse måde at udtrykke sig på kommer fra. Jeg kender det slet ikke fra kvindeverdenen. Det kan også være, at man som mand bare får mulighed for at få forløst nogle af de tanker og aggressioner, der hober sig op til daglig? Eller at det bare handler om, at være til som menneske, og ikke behøve at tænke på om man nu er ucharmerende eller har øl på blusen.
Men lige meget hvad der ligger i deres måde at udtrykke deres entusiasme, glæde og vrede på, så er alt personlig entusiasme for mig befriende at se, og derfor kan jeg godt misunde denne del af mandeverdenen lidt.
