Aniston

bellápierre

Aniston.dk har testet mineral shimmerfarverne fra bellápierre.

bellápierre
Kan en øjenskygge også bruges på læberne eller som eyeliner? 

Den fra bellápierre kan... Og mere til.

Aniston.dk har testet de såkaldte shimmerfarver fra mærket bellápierre, som laver mineralmakeup, der består af 100 % naturlige pigmenter.

Om bellápierre

bellápierre betyder smuk sten og er også navnet på en serie af naturlige mineralfarver, der er lavet af ren mica (som er en form for sand...)

Makeuppen fra bellápierre er naturlig, og lader din hud ånde. Og så er der nogle ret spændende produkter i deres sortiment - heriblandt shimmerfarverne.

Shimmer til en travl hverdag

Der er egentlig ikke så meget at sige om bellápierre shimmerfarver.

De er faktisk bare super skønne!

Men hvis jeg skal uddybe, kan jeg dog fortælle, at shimmerfarverne for det første har nogle super cool farver.

Jeg er eksempelvis helt forelsket i farven Desert Sun, som er en lidt underspillet guld, der ikke farver hele øjenlåget guld, men som derimod lægger et gyldent skær på øjenlåget - hvis man bruger den som øjenskygge, hvilket denne farve blandt andet lægger op til.

Desert Sun er perfekt til festlige lejligheder uden at være prangende. Så den er virkeligt super skøn i farven!

Alle de testede farver holder flot og klumper stort set ikke, når man bruger dem som øjenskygge, selvom man lægger skyggen om morgenen og farer rundt en hel dag.

De er derfor perfekte i en travl hverdag, hvor du ikke lige når hjem fra job, inden du skal mødes med veninderne til et glas vin.

De er også gode lige at have i tasken, hvis man pludseligt skal dulle sig op. For de kan lige give lidt glimmer til øjenlågene, kinderne eller læberne. Mulighederne med shimmerfarverne fra bellápierre er mange.
ANNONCE
bellápierre
Ikke kun en øjenskygge
Selv om det ville være oplagt "bare" at bruge shimmerfarverne fra bellápierre som øjenskygge, så er de faktisk utroligt alsidige. Det er bare at prøve sig frem.

Afhængigt af farve kan de også bruges som blush, eyeliner, læbe"stift", bronzer, bodyshimmer og neglelak. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Shimmer-blush
Når du vil bruge shimmerfarven som blush, skal du blot dyppe spidsen af en blushpensel i farven og lægge den på kindbenene.

Gør det forsigtigt, så du ikke får mast farven ud over kanten. For dåsen med shimmerfarve er ikke så stor, som en pudderdåse ellers ofte er.

Hvis du vil have et mere mat og dramatisk look, kan du bruge en fugtet applikator.

Shimmer-eyeliner
Shimmerfarverne fra bellápierre kan give en ret lækkert effekt, når de bruges som eyeliner.

Det kræver blot en eyelinerpensel, som du fugter let og dernæst dypper i farven.

Hernæst lægger du bare eyeliner, som du plejer. Men det kan kræve, at du lige dypper og fugter et par gange for et jævnt resultat.

Shimmerlæber

Nogle af farverne fra bellápierre kan også være ret fine på læberne.

I den forbindelse er det dog, ifølge producenten, smart også at bruge bellápierres farveløse læbestiftbase. Jeg har testet med en lipglossagtig sag, der ikke glimtede for meget og ikke var for klistret. Det fungerede også helt ok.

Herudover er det smart med en læbepensel, som dyppes i den ønskede farve og dernæst påføres læberne.

Shimmerbronzer
Hvis du vil bruge farverne som bronzer, skal du blot putte lidt creme eller solcreme i hånden og så blande en passende shimmerfarve i. Hernæst kan du smøre det på kroppen.

Det glimter rigtigt fint, og jeg har prøvet med både en fed og en mere flydende creme. Begge dele fungerer.

Shimmerhighlighter
Shimmerfarverne kan også bruges som highlighter på skuldrene eller i håret, hvis du dypper en pudderpensel i farven og drysser let på det sted, du gerne vil give lidt ekstra glød.

Shimmerneglelak
Endelig kan du også bruge shimmerfarven fra bellápierre i neglelakken.

Det kræver lidt finesse, men ellers er det ret enkelt.

Det kræver bare en klar lak, hvis pensel du dypper i shimmerfarven. Dernæst maler du på neglene.

Resultatet bliver so-so med denne metode. Men du kan sikkert også blande en portion lak med farven i en anden beholder, så blandingen bliver mere jævn. Eller du kan hælde farve direkte ned i den klare lak og ryste godt - hvis du kan ramme...

Gode og sjove kvalitetsprodukter

Shimmerfarverne fra bellápierre er alt i alt skønne og dejligt alsidige.

De er sjove at eksperimentere med, og der er nogle rigtigt flotte farver imellem.

Samtidigt kan man mærke, det er et kvalitetsprodukt, når man bruger dem.

Hvis de øvrige produkter fra bellápierre er af sammen standard, kan du roligt springe ud i et af produkterne fra mærket, næste gang du mangler en foundation, blush eller lignende.

Du kan købe makeup fra bellápierre her.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce