Barnemorderen fra Florida
Lille Jessica knugede sin plysdelfin da hun blev begravet levende
Fredag d. 24 Februar 2005, Homosassa i Florida.
42-årige Mark Lunsfords vækkeur ringede klokken fem om morgenen. Han vågnede, rakte over og slog vækkeuret fra, mens han kunne høre endnu et vækkeur ringe.
Lyden kom inde fra hans ni-årige datter Jessicas værelse. Hun stod altid op på samme tid som sin far, for at gøre sig klar til skole. I Huset boede også Marks forældre Ruth og Archie.
Træt og udkørt stod Mark op. Aftenen forinden havde han været ude med sin kæreste, og var derfor kommet sent hjem. Før han var taget af sted om aftenen, havde Jessica sagt godnat til ham: "I tilfælde af, at du ikke er her, når jeg er færdig med mit bad, vil jeg bare give dig et knus og fortælle dig, at jeg elsker dig," havde hun sagt.
Det var ikke unormalt for Jessica at være så følsom. Hun ringede ofte til sin far når han var på arbejde, bare for at fortælle ham, at hun elskede ham.
Mens Mark gjorde sig klar til at tage på arbejde, gik det pludselig op for ham, at Jessicas vækkeur stadig ringede. "Hun står jo ikke op," tænkte han, og gik ind for at vække hende.
Da Mark åbnede døren forventede han at finde sin sovende datter, knugende den plys-tiger hun altid sov sammen med. Men Jessicas seng var tom. Hun var ikke på værelset.
Mark ledte rundt omkring i huset og kaldte på Jessica, men fik intet svar. Hun var borte, og hoveddøren stod ulåst. Der var noget helt galt.
Mark ringede til politiet, og meldte sin datter savnet. Straks efter startede det lokale politi en eftersøgning med hunde. Venner og familie ledte også efter den lille pige. Men ved dagens slutning viste anstrengelserne sig at være forgæves. Jessica var ikke blevet fundet.
I løbet af de næste dage rejste hundredvis af frivillige til Homosassa, for at hjælpe med at lede efter Jessica. Efter en uges eftersøgning var der stadig intet spor af pigen. På det tidspunkt var Mark og hans forældre syge af bekymring. De befandt sig i deres livs værste mareridt.
42-årige Mark Lunsfords vækkeur ringede klokken fem om morgenen. Han vågnede, rakte over og slog vækkeuret fra, mens han kunne høre endnu et vækkeur ringe.
Lyden kom inde fra hans ni-årige datter Jessicas værelse. Hun stod altid op på samme tid som sin far, for at gøre sig klar til skole. I Huset boede også Marks forældre Ruth og Archie.
Træt og udkørt stod Mark op. Aftenen forinden havde han været ude med sin kæreste, og var derfor kommet sent hjem. Før han var taget af sted om aftenen, havde Jessica sagt godnat til ham: "I tilfælde af, at du ikke er her, når jeg er færdig med mit bad, vil jeg bare give dig et knus og fortælle dig, at jeg elsker dig," havde hun sagt.
Det var ikke unormalt for Jessica at være så følsom. Hun ringede ofte til sin far når han var på arbejde, bare for at fortælle ham, at hun elskede ham.
Mens Mark gjorde sig klar til at tage på arbejde, gik det pludselig op for ham, at Jessicas vækkeur stadig ringede. "Hun står jo ikke op," tænkte han, og gik ind for at vække hende.
Da Mark åbnede døren forventede han at finde sin sovende datter, knugende den plys-tiger hun altid sov sammen med. Men Jessicas seng var tom. Hun var ikke på værelset.
Mark ledte rundt omkring i huset og kaldte på Jessica, men fik intet svar. Hun var borte, og hoveddøren stod ulåst. Der var noget helt galt.
Mark ringede til politiet, og meldte sin datter savnet. Straks efter startede det lokale politi en eftersøgning med hunde. Venner og familie ledte også efter den lille pige. Men ved dagens slutning viste anstrengelserne sig at være forgæves. Jessica var ikke blevet fundet.
I løbet af de næste dage rejste hundredvis af frivillige til Homosassa, for at hjælpe med at lede efter Jessica. Efter en uges eftersøgning var der stadig intet spor af pigen. På det tidspunkt var Mark og hans forældre syge af bekymring. De befandt sig i deres livs værste mareridt.
Bange for mørke og fremmede
Jessica blev født den 6. oktober 1995 i Gastonia, North Carolina. Hendes forældre blev skilt da hun blot var et år gammel, og faren Mark fik forældremyndigheden.
Den lille, kønne pige var udadvendt og venlig, men også en smule genert. Om natten sov hun altid med sin plystiger og en tændt natlampe, fordi hun var bange for mørke.
Jessica var meget glad for dukker og tøjdyr, og hun fyldte sit værelse op med dem. Lilla var hendes yndlingsfarve. Da hun forsvandt, bemærkede hendes familie, at ét af tøjdyrene også var forsvundet: En lilla plys-delfin, som hendes far engang havde vundet til hende.
Faren Mark, var Jessicas ét og alt. Hun elskede at tilbringe tid sammen med ham, og de tog ofte på motorcykelture, og på den lokale grillbar for at synge karaoke. Jessica ville være sangerinde, når hun blev stor.
Ingen forstod, hvordan den lille pige, bare kunne forsvinde så pludseligt. Ifølge hendes farmor gik hun aldrig langt hjemmefra, fordi hun ikke stolede på folk. Der måtte ligge en forbrydelse bag.
Sexforbryderen Couey
Når et barn forsvinder, tjekker politiet typisk alle kendte pædofile i området. Her opdagede efterforskerne, at sexforbryderen John Couey, 46 år ikke boede på den adresse, han havde opgivet. En dømt sexforbryder er ellers pålagt at underrette det lokale politi, hvis han ønsker at flytte.
Couey havde en lang række domme på sin straffeattest, blandt andet for indbrud, våbenbesiddelse, vold og spirituskørsel. Den skaldede, fedladne mand med de vandede, blå øjne havde haft problemer med ordensmagten i næsten hele sit voksne liv. I løbet af 30 år var han blevet anholdt 24 gange.
Derudover var Couey kokainmisbruger, og i 1991 var han blevet arresteret for at krænke et mindreårigt barn seksuelt.
Det viste sig, at Couey var flyttet ind hos sin halvsøster, den 47-årige Mary Dixon. Da politiet ankom for at lede efter ham, fandt de Dixon og hendes kæreste, samt hendes datter hjemme. De tre påstod, at de ikke vidste hvor Couey var, og benægtede at bo sammen med ham.
Jessica blev født den 6. oktober 1995 i Gastonia, North Carolina. Hendes forældre blev skilt da hun blot var et år gammel, og faren Mark fik forældremyndigheden.
Den lille, kønne pige var udadvendt og venlig, men også en smule genert. Om natten sov hun altid med sin plystiger og en tændt natlampe, fordi hun var bange for mørke.
Jessica var meget glad for dukker og tøjdyr, og hun fyldte sit værelse op med dem. Lilla var hendes yndlingsfarve. Da hun forsvandt, bemærkede hendes familie, at ét af tøjdyrene også var forsvundet: En lilla plys-delfin, som hendes far engang havde vundet til hende.
Faren Mark, var Jessicas ét og alt. Hun elskede at tilbringe tid sammen med ham, og de tog ofte på motorcykelture, og på den lokale grillbar for at synge karaoke. Jessica ville være sangerinde, når hun blev stor.
Ingen forstod, hvordan den lille pige, bare kunne forsvinde så pludseligt. Ifølge hendes farmor gik hun aldrig langt hjemmefra, fordi hun ikke stolede på folk. Der måtte ligge en forbrydelse bag.
Sexforbryderen Couey
Når et barn forsvinder, tjekker politiet typisk alle kendte pædofile i området. Her opdagede efterforskerne, at sexforbryderen John Couey, 46 år ikke boede på den adresse, han havde opgivet. En dømt sexforbryder er ellers pålagt at underrette det lokale politi, hvis han ønsker at flytte.
Couey havde en lang række domme på sin straffeattest, blandt andet for indbrud, våbenbesiddelse, vold og spirituskørsel. Den skaldede, fedladne mand med de vandede, blå øjne havde haft problemer med ordensmagten i næsten hele sit voksne liv. I løbet af 30 år var han blevet anholdt 24 gange.
Derudover var Couey kokainmisbruger, og i 1991 var han blevet arresteret for at krænke et mindreårigt barn seksuelt.
Det viste sig, at Couey var flyttet ind hos sin halvsøster, den 47-årige Mary Dixon. Da politiet ankom for at lede efter ham, fandt de Dixon og hendes kæreste, samt hendes datter hjemme. De tre påstod, at de ikke vidste hvor Couey var, og benægtede at bo sammen med ham.
Dixon, hendes mand og datter, var ikke blot usoignerede og fjendtlige, men etablerede narkomaner, så politiet troede dem ikke. De ledte efter beviser på, at Couey havde boet hos Dixon, samt tegn der viste, at Jessica havde været i traileren. Der var dog intet at se.
Havde politiet åbnet skabet i det værelse, hvor Couey havde befundet sig, ville sagen være blevet opklaret den dag. Men det gjorde de ikke, og det kostede en lille pige livet.
Den 14. marts, nitten dage efter at Jessica forsvandt fra sit hjem, vendte efterforskerne tilbage til Dixons trailer. De troede stadig ikke på, at Dixon og hendes familie ikke vidste hvor Couey var.
Politiet ville gennemgå traileren for spor igen. Denne gang åbnede de skabet på værelset, men så intet usædvanligt. Til gengæld fandt de blod på madrassen i det værelse, hvor Couey havde sovet.
Coueys forsvinden og blodpletterne på madrassen gjorde ham pludselig til hovedmistænkt i sagen, og eftersøgningen blev intensiveret.
Flugten til Augusta
Couey befandt sig ikke længere i Homosassa. Han havde forladt området to uger tidligere, og købt en enkeltbillet til Savannah, under et falskt opgivet navn.
Kort efter ankomsten til Savannah, blev han afhørt af det lokale politi for besiddelse af hash. Men Couey blev ikke anholdt, så han besluttede sig for at rejse videre til Augusta i Georgia, 160 kilometer fra Savannah. Her tjekkede han ind på et herberg for krigsveteraner.
På dette tidspunkt blev Jessicas forsvinden en national nyhed, og Couey blev betragtet som hovedmistænkt. Hans billede blev derfor offentliggjort i tv og aviser.
Ved et tilfælde så en sekretær på herberget Coueys ansigt i tv og genkendte det. Hun kontaktede straks politiet og fortalte, at den nyankomne på herberget lignede den mand, der var eftersøgt for bortførelsen af Jessica Lunsford.
Politiet i Augusta arresterede derefter Couey under det påskud, at han ikke havde registreret sig som sex-forbryder i Georgia, som loven foreskrev.
I mellemtiden ankom efterforskere fra Florida for at afhøre Couey. Han benægtede dog ethvert kendskab til Jessicas forsvinden, og indvilligede endda i at tage en løgnedetektor-test. Den blev udført næste dag. Undervejs brød Couey sammen,og tilstod bortførelsen og mordet på Jessica Lunsford. Han fortalte alt, også hvor hun lå begravet.
Havde politiet åbnet skabet i det værelse, hvor Couey havde befundet sig, ville sagen være blevet opklaret den dag. Men det gjorde de ikke, og det kostede en lille pige livet.
Den 14. marts, nitten dage efter at Jessica forsvandt fra sit hjem, vendte efterforskerne tilbage til Dixons trailer. De troede stadig ikke på, at Dixon og hendes familie ikke vidste hvor Couey var.
Politiet ville gennemgå traileren for spor igen. Denne gang åbnede de skabet på værelset, men så intet usædvanligt. Til gengæld fandt de blod på madrassen i det værelse, hvor Couey havde sovet.
Coueys forsvinden og blodpletterne på madrassen gjorde ham pludselig til hovedmistænkt i sagen, og eftersøgningen blev intensiveret.
Flugten til Augusta
Couey befandt sig ikke længere i Homosassa. Han havde forladt området to uger tidligere, og købt en enkeltbillet til Savannah, under et falskt opgivet navn.
Kort efter ankomsten til Savannah, blev han afhørt af det lokale politi for besiddelse af hash. Men Couey blev ikke anholdt, så han besluttede sig for at rejse videre til Augusta i Georgia, 160 kilometer fra Savannah. Her tjekkede han ind på et herberg for krigsveteraner.
På dette tidspunkt blev Jessicas forsvinden en national nyhed, og Couey blev betragtet som hovedmistænkt. Hans billede blev derfor offentliggjort i tv og aviser.
Ved et tilfælde så en sekretær på herberget Coueys ansigt i tv og genkendte det. Hun kontaktede straks politiet og fortalte, at den nyankomne på herberget lignede den mand, der var eftersøgt for bortførelsen af Jessica Lunsford.
Politiet i Augusta arresterede derefter Couey under det påskud, at han ikke havde registreret sig som sex-forbryder i Georgia, som loven foreskrev.
I mellemtiden ankom efterforskere fra Florida for at afhøre Couey. Han benægtede dog ethvert kendskab til Jessicas forsvinden, og indvilligede endda i at tage en løgnedetektor-test. Den blev udført næste dag. Undervejs brød Couey sammen,og tilstod bortførelsen og mordet på Jessica Lunsford. Han fortalte alt, også hvor hun lå begravet.
Bortførelsen af Jessica Lunsford
Omkring klokken 3 om natten, var den narkopåvirkede Couey ankommet til Jessicas hjem. Her havde han brudt ind, og fundet den sovende Jessica.
Han havde vækket hende, og beordret hende til at tie stille, mens han tvang hende til at følge med. Jessica havde gjort hvad Couey sagde, uden at kæmpe imod.
Couey havde taget Jessica med hjem til sin søster Dixons trailer. Her havde han voldtaget den lille pige, og ladet hende blive i sengen hos sig resten af natten. Om morgenen voldtog han hende igen.
Inden Couey tog på arbejde, tvang han Jessica ind i sit skab, og beordrede hende til at blive dér. Hun måtte ikke sige en lyd.
Igennem en sprække i skabslågen kunne Jessica se det tændte tv, der sendte nyheder om hendes egen forsvinden samt eftersøgningen.
For at Dixon og resten af familien ikke skulle opdage, at Jessica var i traileren, havde Couey tvunget hende til at tisse i skabet. Det eneste hun fik at spise i løbet af sit fangenskab, var en enkelt hamburger.
Couey beholdt Jessica i skabet i tre dage. Mens hun sad dér, kom politiet til traileren for at lede efter hende og Couey. Men de kiggede ikke i skabet.
Da Couey fandt ud af, at politiet ledte efter ham, gik han i panik. Han besluttede sig for at begrave Jessica. Også selvom hun stadig var i live.
Plysdelfin i armene
Så snart politiet fandt ud af, hvor Couey havde begravet Jessica, ankom en gruppe efterforskere til halvsøsteren Dixons trailer. Det var kort efter midnat den 19. marts, da de åbnede graven.
Inde i to sammenbundne affaldssække lå Jessicas lille krop. Hendes håndled var bundet, men hun havde formået at prikke to huller i plastikken med fingrene i et desperat forsøg på at befri sig selv. I sine små arme knugede hun sin lilla plysdelfin.
Den mest sandsynlige dødsårsag var kvælning, der havde taget mellem tre og fem minutter. Hun døde omtrent tre uger tidligere. Seks timer før hun blev begravet, var hun blevet voldtaget, og hun havde formentlig ikke fået noget at spise i dagevis.
Omkring klokken 3 om natten, var den narkopåvirkede Couey ankommet til Jessicas hjem. Her havde han brudt ind, og fundet den sovende Jessica.
Han havde vækket hende, og beordret hende til at tie stille, mens han tvang hende til at følge med. Jessica havde gjort hvad Couey sagde, uden at kæmpe imod.
Couey havde taget Jessica med hjem til sin søster Dixons trailer. Her havde han voldtaget den lille pige, og ladet hende blive i sengen hos sig resten af natten. Om morgenen voldtog han hende igen.
Inden Couey tog på arbejde, tvang han Jessica ind i sit skab, og beordrede hende til at blive dér. Hun måtte ikke sige en lyd.
Igennem en sprække i skabslågen kunne Jessica se det tændte tv, der sendte nyheder om hendes egen forsvinden samt eftersøgningen.
For at Dixon og resten af familien ikke skulle opdage, at Jessica var i traileren, havde Couey tvunget hende til at tisse i skabet. Det eneste hun fik at spise i løbet af sit fangenskab, var en enkelt hamburger.
Couey beholdt Jessica i skabet i tre dage. Mens hun sad dér, kom politiet til traileren for at lede efter hende og Couey. Men de kiggede ikke i skabet.
Da Couey fandt ud af, at politiet ledte efter ham, gik han i panik. Han besluttede sig for at begrave Jessica. Også selvom hun stadig var i live.
Plysdelfin i armene
Så snart politiet fandt ud af, hvor Couey havde begravet Jessica, ankom en gruppe efterforskere til halvsøsteren Dixons trailer. Det var kort efter midnat den 19. marts, da de åbnede graven.
Inde i to sammenbundne affaldssække lå Jessicas lille krop. Hendes håndled var bundet, men hun havde formået at prikke to huller i plastikken med fingrene i et desperat forsøg på at befri sig selv. I sine små arme knugede hun sin lilla plysdelfin.
Den mest sandsynlige dødsårsag var kvælning, der havde taget mellem tre og fem minutter. Hun døde omtrent tre uger tidligere. Seks timer før hun blev begravet, var hun blevet voldtaget, og hun havde formentlig ikke fået noget at spise i dagevis.
På Jessicas lille krop fandt man spor af kokain, der tydede på, at hun havde været i nærheden af stoffet, men ikke selv indtaget det.
Homosassa kræver hævn
Borgerne i Homosassa var oprørte, og sørgede over Jessica. De følte alle, at mordet krævede retfærdighed. Jessicas far ønskede at se den mand, der havde forvoldt ham en så utilgivelig smerte, blive henrettet.
Mark svingede konstant mellem hævngerrighed og dyb hjertesorg: "Hun er hjemme nu", sagde han under et interview, og hans stemme knækkede. Øjeblikket efter så han lige ind i kameraet, og talte direkte til Couey: "Jeg håber du rådner op i helvede. Jeg håber du får dødsdommen."
Den 25. April 2005 blev John Couey anklaget for overlagt mord, bortførelse, voldtægt og indbrud.
Men sagen trak ud. På grund af den store mediebevågenhed, havde man svært ved at finde medlemmer til juryen, der havde en neutral tilgang til sagen.
Flere potentielle jurymedlemmer måtte desuden trække sig fra at deltage i retssagen: De blev truet med fysisk vold, hvis de ikke kendte Couey skyldig.
Først i august 2007, blev Couey dømt skyldig i alle tiltaler og dømt til døden, samt tre livstidsforvaringer for sine forbrydelser.
Homosassa kræver hævn
Borgerne i Homosassa var oprørte, og sørgede over Jessica. De følte alle, at mordet krævede retfærdighed. Jessicas far ønskede at se den mand, der havde forvoldt ham en så utilgivelig smerte, blive henrettet.
Mark svingede konstant mellem hævngerrighed og dyb hjertesorg: "Hun er hjemme nu", sagde han under et interview, og hans stemme knækkede. Øjeblikket efter så han lige ind i kameraet, og talte direkte til Couey: "Jeg håber du rådner op i helvede. Jeg håber du får dødsdommen."
Den 25. April 2005 blev John Couey anklaget for overlagt mord, bortførelse, voldtægt og indbrud.
Men sagen trak ud. På grund af den store mediebevågenhed, havde man svært ved at finde medlemmer til juryen, der havde en neutral tilgang til sagen.
Flere potentielle jurymedlemmer måtte desuden trække sig fra at deltage i retssagen: De blev truet med fysisk vold, hvis de ikke kendte Couey skyldig.
Først i august 2007, blev Couey dømt skyldig i alle tiltaler og dømt til døden, samt tre livstidsforvaringer for sine forbrydelser.
