Aniston

Barndomshelten er tilbage

For 18 år siden lærte verden for første gang Gordon Shumway a.k.a. ALF at kende. Nu er han tilbage hver weekend på TvDanmark

Barndomshelten er tilbage
Den katteædende, lille fyr kommer fra planeten Melmac, som desværre er sprunget i luften. Alf lander i taget hos familien Tanner, som han får lov at bo hos. Det bliver et ophold fuld af oplevelse og udfordringer - ikke mindst for familiens stakkels kat, Lucky, som Alf meget gerne vil spise. Han ved ALT om samtlige film og serier, og ser fjernesyn så ofte som muligt, gerne i selskab med mad - masser af mad. Alf er nemlig godt i gang med at æde familien ud af huset. Naboerne må ikke vide noget om Alf, så hver gang der kommer gæster, bliver Alf beordret ud i køkkenet, hvor han straks går i gang med maden.

Alf er en lille ulykkesfugl, og næsten alt hvad Alf blander sig i (og han blander sig altid) går galt. Med sine spidse bemærkninger og skarpe meninger får Alf ofte især Willie Tanners blodtryk til at stige, men familien kan ikke undvære Alf.

Idemanden bag Alf er Paul Fusco. Sammen med Tom Patchett producerede han det første afsnit af Alf, hvor han lagde stemmen til Alf, mens Tom Patchett skrev og instruerede. Alf blev hurtigt til en kæmpe succes i USA, og der gik ikke lang tid før resten af verden tog imod Alf og familen Tanner med åbne arme. Alf fik hurtigt kult-status verden over, og der blev produceret bluser og dukker med det behårede rumvæsen.

Der er i alt blevet produceret 102 afsnit af den originale serie, men derudover er der både lavet to tegneserier og en spillefilm. Gennem tiden er Alf blevet en af de mest sete familieserier, og TvDanmark gentager nu succesen og genudsender to afsnit hver lørdag og søndag mellem 10 og 11.

Endnu engang byder vi Alf velkommen til jorden.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce