Bag Facaden
Uhygge når den er rigtig god
Resume
Ægteparret Spencer er flyttet ind i et stort hus ved en sø i Vermont, hvor stort set hele handlingen foregår. Norman Spencer er en succesfuld mand, der bruger størstedelen af sin tid på at arbejde. Hans kone Claire Spencer har netop sendt sin eneste datter på college, og er hjemmegående på grund af førtidspension efter en bilulykke. Derfor har hun meget tid alene i det store hus.
Her starter spændingen. Claire begynder at se og høre overnaturlige ting - billeder der falder ned, computere der tænder af sig selv og en mystisk skikkelse der har slået sig ned på badeværelset. Claire kommer længere og længere ud i tovene af skræk og afmagt. Hun er til sidst overbevist om, at naboen har slået sin kone ihjel, og at konen nu er spøgelset i huset der forsøger at fortælle hende om mordet.
Der er ganske rigtig et spøgelse i huset, men det er ikke nabokonen. Man bliver nu viklet ind i et komplot, og langsomt afdækkes sandheden om Claires bilulykke, hvem det er der spøger i huset - og hvorfor.
Filmen
Filmen er genial til en uhyggelig aften med veninderne. Teknisk er det rigtig godt lavet, og både chokgysene og den mere langsomt opbyggede går rent ind. De mange strømafbrydelser, de blafrende lys, dørene der åbner af sig selv og kvindeskikkelsen der dukker uventet op er alle temmelig kliché i en gyserfilm. Men det virker, og da jeg så filmen måtte jeg flere gange hoppe i sofaen og hvine som en lille gris.
Michelle Pfeiffer spiller sin rolle som "Claire" uhyggeligt godt, og formår blot ved sit ansigtsudtryk og kropssprog at skræmme os halvt ihjel. Nogenlunde det samme sker, da Harrison Fords karakter Norman tager en uventet drejning efterhånden som plottet afdækkes.
Et mesterværk er ikke ordet jeg vil bruge om filmen, men den er et rigtig godt bud på en af de bedre gyserfilm. De mange teenagegyserfilm er det rene vand imod denne her film. Her ønsker man ikke at hovedpersonen bliver aflivet så man slipper for at høre på hendes hysteriske skrigeri - i stedet går hendes skræk direkte ind og løser op for adrenalinet.
Lej den, sluk lyset og find et par veninder der er lette at skræmme. Så får du ikke en god nats søvn bagefter, netop fordi chokkene og skræmmeværdien i filmen er rigtig godt skruet sammen.
"Bag Facaden" ("What lies Beneath") er fra 2000.
Ægteparret Spencer er flyttet ind i et stort hus ved en sø i Vermont, hvor stort set hele handlingen foregår. Norman Spencer er en succesfuld mand, der bruger størstedelen af sin tid på at arbejde. Hans kone Claire Spencer har netop sendt sin eneste datter på college, og er hjemmegående på grund af førtidspension efter en bilulykke. Derfor har hun meget tid alene i det store hus.
Her starter spændingen. Claire begynder at se og høre overnaturlige ting - billeder der falder ned, computere der tænder af sig selv og en mystisk skikkelse der har slået sig ned på badeværelset. Claire kommer længere og længere ud i tovene af skræk og afmagt. Hun er til sidst overbevist om, at naboen har slået sin kone ihjel, og at konen nu er spøgelset i huset der forsøger at fortælle hende om mordet.
Der er ganske rigtig et spøgelse i huset, men det er ikke nabokonen. Man bliver nu viklet ind i et komplot, og langsomt afdækkes sandheden om Claires bilulykke, hvem det er der spøger i huset - og hvorfor.
Filmen
Filmen er genial til en uhyggelig aften med veninderne. Teknisk er det rigtig godt lavet, og både chokgysene og den mere langsomt opbyggede går rent ind. De mange strømafbrydelser, de blafrende lys, dørene der åbner af sig selv og kvindeskikkelsen der dukker uventet op er alle temmelig kliché i en gyserfilm. Men det virker, og da jeg så filmen måtte jeg flere gange hoppe i sofaen og hvine som en lille gris.
Michelle Pfeiffer spiller sin rolle som "Claire" uhyggeligt godt, og formår blot ved sit ansigtsudtryk og kropssprog at skræmme os halvt ihjel. Nogenlunde det samme sker, da Harrison Fords karakter Norman tager en uventet drejning efterhånden som plottet afdækkes.
Et mesterværk er ikke ordet jeg vil bruge om filmen, men den er et rigtig godt bud på en af de bedre gyserfilm. De mange teenagegyserfilm er det rene vand imod denne her film. Her ønsker man ikke at hovedpersonen bliver aflivet så man slipper for at høre på hendes hysteriske skrigeri - i stedet går hendes skræk direkte ind og løser op for adrenalinet.
Lej den, sluk lyset og find et par veninder der er lette at skræmme. Så får du ikke en god nats søvn bagefter, netop fordi chokkene og skræmmeværdien i filmen er rigtig godt skruet sammen.
"Bag Facaden" ("What lies Beneath") er fra 2000.
