Av min menstruation
Amalie har endometriose
Amalie er 23 år, bor i Odense og arbejder som butiksassistent. Det værste ved Amalies problemer har været, at hun aldrig blev taget seriøst, når hun klagede over symptomerne.
Hun skulle igennem en forløb med hele tre praktiserende læger, der alle blot rystede på hovedet og stemplede hende som hypokonder.
Regnede med lægernes ord
"Det er helt normalt", var deres svar. Det slog Amalie sig til tåls med, eftersom hun regnede med, at man kunne tage lægernes ord for gode varer.
Når tre læger alle sammen sagde det samme, måtte det jo være rigtigt, så Amalie måtte umiddelbart acceptere, at det nok var hende, der var noget galt med.
"Jeg vidste ikke, at det ikke var normalt at have det så skidt og dårligt. Jeg troede, at sådan havde alle piger det nok, når de havde menstruation".
Veninderne havde det ikke som Amalie
På et tidspunkt fik Amalie tilbudt p-piller, som måske kunne tage lidt at den smerte, hun klagede over, men hun takkede nej, da hun var af den overbevisning, at det ikke var godt at fylde sig med alle de hormoner. Men da hun startede på gymnasiet, blev hun igen i tvivl om, hvorvidt lægerne havde ret.
"Når jeg snakkede med veninderne, fandt jeg jo ud af, at de ikke oplevede det samme. Det var bare helt forkert. Mine veninder havde slet ikke de samme smerter, og de blødte ikke nær så meget".
Så hun skiftede læge for fjerde gang, og endelig var der én, der tog hende seriøst. Lægen havde mistanke om, at det kunne være Endometriose, og så begyndte der at ske noget. Amalie blev sendt til specialist og scanninger på Odense Universitetshospital, og efter endt undersøgelse fik hun at vide, at hun led af sygdommen.
Kan give barnløshed
Der er rent faktisk mange kvinder, der har endometriose uden at vide det og uden at opleve nogle symptomer, men cirka fem procent af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af kraftigere symptomer.
De mest almindelige symptomer:
Hun skulle igennem en forløb med hele tre praktiserende læger, der alle blot rystede på hovedet og stemplede hende som hypokonder.
Regnede med lægernes ord
"Det er helt normalt", var deres svar. Det slog Amalie sig til tåls med, eftersom hun regnede med, at man kunne tage lægernes ord for gode varer.
Når tre læger alle sammen sagde det samme, måtte det jo være rigtigt, så Amalie måtte umiddelbart acceptere, at det nok var hende, der var noget galt med.
"Jeg vidste ikke, at det ikke var normalt at have det så skidt og dårligt. Jeg troede, at sådan havde alle piger det nok, når de havde menstruation".
Veninderne havde det ikke som Amalie
På et tidspunkt fik Amalie tilbudt p-piller, som måske kunne tage lidt at den smerte, hun klagede over, men hun takkede nej, da hun var af den overbevisning, at det ikke var godt at fylde sig med alle de hormoner. Men da hun startede på gymnasiet, blev hun igen i tvivl om, hvorvidt lægerne havde ret.
"Når jeg snakkede med veninderne, fandt jeg jo ud af, at de ikke oplevede det samme. Det var bare helt forkert. Mine veninder havde slet ikke de samme smerter, og de blødte ikke nær så meget".
Så hun skiftede læge for fjerde gang, og endelig var der én, der tog hende seriøst. Lægen havde mistanke om, at det kunne være Endometriose, og så begyndte der at ske noget. Amalie blev sendt til specialist og scanninger på Odense Universitetshospital, og efter endt undersøgelse fik hun at vide, at hun led af sygdommen.
Kan give barnløshed
Der er rent faktisk mange kvinder, der har endometriose uden at vide det og uden at opleve nogle symptomer, men cirka fem procent af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af kraftigere symptomer.
De mest almindelige symptomer:
- Smerter før og under menstruationen
- Smerter i forbindelse med ægløsningen
- Smerter i forbindelse med sex
- Barnløshed
- Kraftige og/eller uregelmæssige blødninger
- Udpræget træthed
- Smertefuld vandladning og afføring under menstruationen
- Diarre, forstoppelse, kvalme
- Der er også en tendens til at kvinder med Endometriose lider af allergi og svampeinfektioner. Man kan operere for sygdommen, men der er risiko for, at det bliver endnu værre af det, og derfor må hver enkelt kvinde sammen med lægen finde den bedst mulige smertelindring.
Ofte ser man dog, at en graviditet mindsker sygdommen, og den forsvinder stort set altid, når man kommer i overgangsalderen. Vil man gerne have børn, er det bedst at få dem så tidligt som muligt. Man skal satse på at få det første barn, inden man bliver 25 år.
Lettelse over sygdommen
For Amalie var det rigtig dejligt at få en diagnose. Hun var træt af at have det skidt og ikke blive taget seriøst. Hun var også dybt frustreret, og det gik hende meget på, at hun ikke kunne klare det samme som andre.
"Første gang jeg fik det at vide, blev jeg vildt lettet. Endelig var der nogen, der tog mig seriøst, og selvom det er træls at have en kronisk sygdom, så var jeg bare totalt lettet".
Det var også gået ud over andre ting, så som gymnasiet. Hun fik mere og mere fravær, for hver gang hun skulle have menstruation, og derfor kom hun bagud med undervisningen. Men hun klarede sig dog igennem.
"Jeg var bare tit ked af at skulle være så meget væk fra gymnasiet, for jeg kunne jo ikke gøre for det. Jeg havde ikke rigtig noget valg".
Menstruation tre gange om året
At der endelig var en læge, der tog hende seriøst, ændrede alt. Hun fandt ud af, hvad hun selv kunne gøre for at holde problemerne væk; altså hvordan hun skulle tage højde for sygdommen. Og selvom hun ikke brød sig om p-piller, gav hun dem en chance.
Den dag i dag får Amalie ikke menstruation hver måned, ligesom alle andre piger. Hun 'kører igennem', sådan at hun kun har menstruation tre gange om året.
"Jeg har fået et helt andet liv nu. Førhen var jeg ofte syg med alle mulige symptomer, som lægerne ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvad kom af. Derudover var jeg stort set ikke-eksisterende i otte dage hver måned".
I forbindelse med menstruation blev Amalie altid så syg, at hun ikke kunne rejse sig fra sengen uden at blive svimmel, og hun fik fornemmelsen af, at hendes ben ikke kunne bære hende. Hun måtte forsøge at holde smerterne væk med morfin, og når hun skulle op at stå, eller hvis hun skulle på toilettet, var hun tæt på at kaste op.
For Amalie var det rigtig dejligt at få en diagnose. Hun var træt af at have det skidt og ikke blive taget seriøst. Hun var også dybt frustreret, og det gik hende meget på, at hun ikke kunne klare det samme som andre.
"Første gang jeg fik det at vide, blev jeg vildt lettet. Endelig var der nogen, der tog mig seriøst, og selvom det er træls at have en kronisk sygdom, så var jeg bare totalt lettet".
Det var også gået ud over andre ting, så som gymnasiet. Hun fik mere og mere fravær, for hver gang hun skulle have menstruation, og derfor kom hun bagud med undervisningen. Men hun klarede sig dog igennem.
"Jeg var bare tit ked af at skulle være så meget væk fra gymnasiet, for jeg kunne jo ikke gøre for det. Jeg havde ikke rigtig noget valg".
Menstruation tre gange om året
At der endelig var en læge, der tog hende seriøst, ændrede alt. Hun fandt ud af, hvad hun selv kunne gøre for at holde problemerne væk; altså hvordan hun skulle tage højde for sygdommen. Og selvom hun ikke brød sig om p-piller, gav hun dem en chance.
Den dag i dag får Amalie ikke menstruation hver måned, ligesom alle andre piger. Hun 'kører igennem', sådan at hun kun har menstruation tre gange om året.
"Jeg har fået et helt andet liv nu. Førhen var jeg ofte syg med alle mulige symptomer, som lægerne ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvad kom af. Derudover var jeg stort set ikke-eksisterende i otte dage hver måned".
I forbindelse med menstruation blev Amalie altid så syg, at hun ikke kunne rejse sig fra sengen uden at blive svimmel, og hun fik fornemmelsen af, at hendes ben ikke kunne bære hende. Hun måtte forsøge at holde smerterne væk med morfin, og når hun skulle op at stå, eller hvis hun skulle på toilettet, var hun tæt på at kaste op.
At leve med sygdommen
Men selvom de værste symptomer er væk, skal Amalie altid være meget bevidst om sin sygdom. Hvis ikke hun passer den omhyggeligt, ødelægger den hendes dagligdag, så det handler om at planlægge dagen og ugen.
Hun skal huske at sove nok, cirka ti timer hver nat, for at have energi til at kunne arbejde; og stadigvæk er hun ikke i stand til at passe et fuldtidsjob, så hun må nøjes med 20 timer om ugen.
"Det er noget, man lærer at leve med og tage højde for. Så længe man passer sygdommen, giver den ikke større problemer, end at man godt kan leve godt med den".
For Amalie er det meget vigtigt at være ærlig om sygdommen. Hun gør meget for at hendes omgangskreds ved, hvad det er, og for eksempel har hun fortalt sin arbejdsgiver det hele, sådan at han ved, hvad der foregår.
Der vil jo, mindst tre gange om året, være minimum en uges fravær. Når hun kommer hjem fra arbejde, er det også nødvendigt for hende at lægge sig lidt.
Andre skal kende til det
Amalie har også en helt klar dagsorden med at fortælle om sine oplevelser. Hun vil gerne have at alle lærer sygdommen at kende - især piger.
"Jeg synes det er enormt vigtigt, at alle piger hører om sygdommen, for der er garanteret andre, der går rundt på samme måde, som jeg gjorde. Der er desværre ikke ret mange læger, der ved nok om sygdomme; men det, at de bare affejer en på den måde - det er sådan noget, der virkelig kan gøre mig gal".
Amalie ville ønske, at der havde været én, der fortalte hende om sygdommen noget før, og hun har kun ét råd til andre, som måtte have svært ved at trænge igennem til deres læge.
"Hvis ens læge ikke tager én seriøst, så skifter man", slår hun fast.
Hvis du vil vide mere
Men selvom de værste symptomer er væk, skal Amalie altid være meget bevidst om sin sygdom. Hvis ikke hun passer den omhyggeligt, ødelægger den hendes dagligdag, så det handler om at planlægge dagen og ugen.
Hun skal huske at sove nok, cirka ti timer hver nat, for at have energi til at kunne arbejde; og stadigvæk er hun ikke i stand til at passe et fuldtidsjob, så hun må nøjes med 20 timer om ugen.
"Det er noget, man lærer at leve med og tage højde for. Så længe man passer sygdommen, giver den ikke større problemer, end at man godt kan leve godt med den".
For Amalie er det meget vigtigt at være ærlig om sygdommen. Hun gør meget for at hendes omgangskreds ved, hvad det er, og for eksempel har hun fortalt sin arbejdsgiver det hele, sådan at han ved, hvad der foregår.
Der vil jo, mindst tre gange om året, være minimum en uges fravær. Når hun kommer hjem fra arbejde, er det også nødvendigt for hende at lægge sig lidt.
Andre skal kende til det
Amalie har også en helt klar dagsorden med at fortælle om sine oplevelser. Hun vil gerne have at alle lærer sygdommen at kende - især piger.
"Jeg synes det er enormt vigtigt, at alle piger hører om sygdommen, for der er garanteret andre, der går rundt på samme måde, som jeg gjorde. Der er desværre ikke ret mange læger, der ved nok om sygdomme; men det, at de bare affejer en på den måde - det er sådan noget, der virkelig kan gøre mig gal".
Amalie ville ønske, at der havde været én, der fortalte hende om sygdommen noget før, og hun har kun ét råd til andre, som måtte have svært ved at trænge igennem til deres læge.
"Hvis ens læge ikke tager én seriøst, så skifter man", slår hun fast.
Hvis du vil vide mere
- Endometriose Foreningen
- Netdoktor
-
(Amalie er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.)
