Atalanta
I Gudindens skygge
Som spæd bliver Atalanta lagt ud for at dø af sin far, som ikke ønskede endnu en pige. Gudinden Artemis redder Atalanta, der på denne måde bliver en del af gudernes og gudindernes olympiske kønskamp. Artemis, Athene og Hera giver Atalanta uovertrufne krigerevner, skønhed og kløgt, for hun skal bevise, at kvinder ikke er svage.
Den unge Atalanta aflægger som fjortenårig et kyskhedsløfte til Artemis mod at beholde de evner hun fik som spæd. Kyskhedsløftet kommer til at præge resten af Atalantas liv.
Atalanta drager med Jason på jagt efter Det Gyldne Skind, og det bliver en odyssé fuld af spænding, farer og forbudt kærlighed.
Det mytiske aspekt
"Atalanta - I Gudindens skygge" er bygget over myten om Atalanta, der er en af de få kvindelige helte i den græske mytologi. Romanens persongalleri er spækket med mytiske personligheder, lige fra guder og halvguder til Jason og Medea.
Det er tydeligt, at Anika Eibe har et stort kendskab til romanens mytologiske samtid, og hun administrerer sin viden strålende. Alle personer, steder og guder har en funktion i romanen; ingen virker påklistrede, som det ellers sommetider ses i historiske romaner.
Det er en personlig sag, om man bryder sig om historier, der er givet på forhånd, fordi de har et mytisk forbillede. Myten om Atalanta er så relativt ukendt, at det er de færreste, der kender den, men Jason og Medea, har de fleste hørt om.
At man kender mere til bipersonerne end dét forfatteren fortæller kan både være en styrke, fordi man ved, hvad der sker, når deres og Atalantas veje skilles, og en svaghed, fordi man ved for meget, på et for tidligt tidspunkt.
Romanen er opbygget sådan, at den også beskriver gudindernes og gudernes tanker og handlinger. Det vil sige, at "Atalanta" ikke er en roman om, at menneskerne dengang troede at guderne styrede deres liv, men om, at guderne virkelig styrede deres liv. Det er en interessant vinkel, og en parallelhistorie til den egentlig handling.
Et spørgsmål om kønsroller
"Atalanta" kan både læses som en underholdende næsten fantasy-agtig roman, der foregår i myternes tid og som et indlæg i den moderne kønsdebat.
Det er gudindernes hævn over guderne - deres forsøg på at hævde sig over mændene - der er handlingsigangsætter. Og det er denne kamp mellem guder og gudinder, der præger hele romanen.
Atalanta selv er evigt opmærksom på sit køn. Dette kommer både til udtryk ved tanker om forholdet mellem mænd og kvinder generelt, og handlinger. Flere gange er hun tæt på at blive voldtaget, og én af gangene vælger hun at dræbe gerningsmændene.
De kønspolitiske tanker Atalanta gør sig er både styrkende og svækkende for romanen. På den ene side vil mange mænd løbe skrigende bort (heldigvis fylder tankerne ikke meget i forhold til, at romanen er på 500 sider), på den anden side, har vores samtid behov for at få rystet op i kønspolitiken.
Den unge Atalanta aflægger som fjortenårig et kyskhedsløfte til Artemis mod at beholde de evner hun fik som spæd. Kyskhedsløftet kommer til at præge resten af Atalantas liv.
Atalanta drager med Jason på jagt efter Det Gyldne Skind, og det bliver en odyssé fuld af spænding, farer og forbudt kærlighed.
Det mytiske aspekt
"Atalanta - I Gudindens skygge" er bygget over myten om Atalanta, der er en af de få kvindelige helte i den græske mytologi. Romanens persongalleri er spækket med mytiske personligheder, lige fra guder og halvguder til Jason og Medea.
Det er tydeligt, at Anika Eibe har et stort kendskab til romanens mytologiske samtid, og hun administrerer sin viden strålende. Alle personer, steder og guder har en funktion i romanen; ingen virker påklistrede, som det ellers sommetider ses i historiske romaner.
Det er en personlig sag, om man bryder sig om historier, der er givet på forhånd, fordi de har et mytisk forbillede. Myten om Atalanta er så relativt ukendt, at det er de færreste, der kender den, men Jason og Medea, har de fleste hørt om.
At man kender mere til bipersonerne end dét forfatteren fortæller kan både være en styrke, fordi man ved, hvad der sker, når deres og Atalantas veje skilles, og en svaghed, fordi man ved for meget, på et for tidligt tidspunkt.
Romanen er opbygget sådan, at den også beskriver gudindernes og gudernes tanker og handlinger. Det vil sige, at "Atalanta" ikke er en roman om, at menneskerne dengang troede at guderne styrede deres liv, men om, at guderne virkelig styrede deres liv. Det er en interessant vinkel, og en parallelhistorie til den egentlig handling.
Et spørgsmål om kønsroller
"Atalanta" kan både læses som en underholdende næsten fantasy-agtig roman, der foregår i myternes tid og som et indlæg i den moderne kønsdebat.
Det er gudindernes hævn over guderne - deres forsøg på at hævde sig over mændene - der er handlingsigangsætter. Og det er denne kamp mellem guder og gudinder, der præger hele romanen.
Atalanta selv er evigt opmærksom på sit køn. Dette kommer både til udtryk ved tanker om forholdet mellem mænd og kvinder generelt, og handlinger. Flere gange er hun tæt på at blive voldtaget, og én af gangene vælger hun at dræbe gerningsmændene.
De kønspolitiske tanker Atalanta gør sig er både styrkende og svækkende for romanen. På den ene side vil mange mænd løbe skrigende bort (heldigvis fylder tankerne ikke meget i forhold til, at romanen er på 500 sider), på den anden side, har vores samtid behov for at få rystet op i kønspolitiken.
"Atalanta" er en god kønspolitisk spejling, fordi romanen på én gang er uendeligt langt væk fra Danmark, da den jo foregår i mytologisk tid, og på samme tid tæt på. For selvom mennesket har forandret sig, og der - i hvert fald i Danmark - er love, der sikrer ligestilling, så er mennesket på andre punkter stadig det samme.
Spørgsmålet er, om kvinden Atalanta ikke også kunne eksistere i vores tid?
Mytisk-historisk fantasy
Romanen er skrevet i et lettilgængeligt og flydende sprog, og på trods af de 500 sider, er man hurtigt i gennem den.
Forsiden (Tamara Lara, redaktionen.) skal have en særlig ros: Ikke nok med, at den er smuk og indbydende, den spejler også romanens handling og underbygger den mytisk-historiske genre.
Det kan varmt anbefale dig at læse romanen, hvis du kan lide mytiske historier eller fantasy, for selv om romanen er mytisk-historisk, så kan den let måle sig med mange af de fantasytitler der er på markedet i øjeblikket med en mættet handling fuld af krig og umulig kærlighed.
Hvis du skal i 3.G næste år og gerne vil have lidt forhåndsviden inden du skal have oldtidskundskab, så er romanen bestemt også anbefalelsesværdig. Du lærer flere af den græske mytologis guder og helte at kende på en helt anden (og meget sjovere) måde, end hvis du satte dig ned med et mytologileksikon.
Tak til Forum for venlig fremsendelse af anmeldereksemplar.
Spørgsmålet er, om kvinden Atalanta ikke også kunne eksistere i vores tid?
Mytisk-historisk fantasy
Romanen er skrevet i et lettilgængeligt og flydende sprog, og på trods af de 500 sider, er man hurtigt i gennem den.
Forsiden (Tamara Lara, redaktionen.) skal have en særlig ros: Ikke nok med, at den er smuk og indbydende, den spejler også romanens handling og underbygger den mytisk-historiske genre.
Det kan varmt anbefale dig at læse romanen, hvis du kan lide mytiske historier eller fantasy, for selv om romanen er mytisk-historisk, så kan den let måle sig med mange af de fantasytitler der er på markedet i øjeblikket med en mættet handling fuld af krig og umulig kærlighed.
Hvis du skal i 3.G næste år og gerne vil have lidt forhåndsviden inden du skal have oldtidskundskab, så er romanen bestemt også anbefalelsesværdig. Du lærer flere af den græske mytologis guder og helte at kende på en helt anden (og meget sjovere) måde, end hvis du satte dig ned med et mytologileksikon.
Tak til Forum for venlig fremsendelse af anmeldereksemplar.
