Aniston

Asmus Brandt

Ham den charmerende stand-up'er

Aniston.dk har hver tirsdag en lækker hunk på forsiden. Disse hunks er stort set altid udenlandske mænd. Vi vil nu bevise, at der faktisk findes nogle af den slags her i Danmark. Aniston.dk vil forsøge at finde frem til dem, og I kan i første omgang få lov til at savle over Asmus Brandt.
ANNONCE
Asmus Brandt
Asmus Brandt er en upcomer indenfor stand up. Han er ikke bare sjov, han er bragende sjov. Så sjov at han blev nummer to i et danmarksmesterskab.

Inden han tager på turné her til efteråret, har Aniston.dk været så heldige, at få et lille interview med den sjove godte.

Dav Asmus - Det er super fedt, at du lige kunne finde tid, til at snakke lidt med os. Vi lægger lige ud med de sædvanlige facts:

Dit navn: Asmus Brandt

Tør man spørge om alder: 28 år

Og den lidt værre - status:                               
Online/glad/single/vågen/klar (ikke transparent)

Vi er ikke stalkere, men hvor har du bopæl:
På Frederiksberg i København.

Beskæftigelse: Stand Up Komiker, Musikproducer

Motto:
  • Den skal lige have lidt mere giraf!
  • Følg dit hjerte.
  •  
    Du er jo en af Danmarks sjoveste mænd, hvordan føles det?

    Jeg ser absolut ikke mig selv som én af Danmarks sjoveste mænd, så det kan jeg ikke svare på.
     
    Hvad er det bedste der er sket dig/højdepunktet, i karrieren indtil nu?
    Mit foreløbige karrierehøjdepunkt må være, at få lov til at varme op for Geo, på hans Onemanshow - EGOGEO. Ellers har det været min andenplads til DM i Stand Up i 2003.
     
    Hvad fik dig til at gå på scenen i DM i stand up tilbage i 2003?
    Lige siden jeg startede med stand up, har det været min ambition at komme så langt i branchen som jeg overhovedet kan. DM virkede som et godt springbræt til mere. Og så har jeg en personlig trang til at få mennesker til at grine, og den har jeg ikke lyst til at undertrykke.
     
    Havde du regnet med at nå så langt i DM det år?
    Jeg regnede ikke engang med at gå videre fra de indledende runder, men jeg neglede den første indledende runde, i Odense, og så gik det ellers derudaf. Jeg havde dog slet ikke regnet med at stå blandt top fire, i finalen. Så svaret må være nej.
     
    Karrieren rasede af sted derefter, kunne du følge med, eller måtte du nedprioritere noget?
    Jeg måtte sige mit job som kok op, da min andenplads ved DM resulterede i en Danmarksturné, i januar 2004. Og jeg kunne sagtens følge med. Der var en ikke den store efterspørgsel. Det er en langsommelig proces at starte sådan en karriere, for du er helt din egen herre, og skal hele tiden virke opsøgende og vise andre, at du sagtens kan give den et hak mere. Og da jeg manglede decideret scenerutine, samt mange andre evner, var det mest vigtigt for mig at bearbejde dem først, før jeg kunne gå ordentligt til værks og promovere mig selv. Inklusiv det at takke nej til eventuelle jobs, for jeg vil ikke optræde for nogen, halvhjertet.

    Da jeg blev nummer to til DM, havde jeg kun lavet stand up i syv en halv måned. Meget få jobs, vel at mærke. Og derfor ville jeg ikke byde folk, der ville være interesseret i et show, en slap oplevelse. Jeg, blandt andre, prøver så vidt muligt at værne om genren herhjemme, da den er forholdsvis ny i Danmark. Derfor er det frustrerende at se folk udgive sig for at være stand up komikere og efterlade publikum med et fesent indtryk efter et dårligt, og ikke gennemarbejdet show, så de næste gang går i en stor bue uden om genren.
     
    Du er i dag et riiimelig kendt ansigt, er det en forandring du kan mærke i hverdagen?
    Er jeg? Det er helt absurd... Jeg føler ikke selv, at jeg er et kendt ansigt, overhovedet.
     
    Du er jo ikke grim, har du mange kvindebeundrere?
    Igen... Aner det ikke. Hvis jeg har, skal de da se at komme ud af busken.
     
ANNONCE
Asmus Brandt
Hvad laver du ellers, når du ikke fortæller vittigheder og tager pis på samfundet?
Det er jo et job hvor man er ret privilegeret. Jeg er jo, som før nævnt, min egen herre. Føler jeg at jeg halter lidt i en joke, så prøver jeg hele tiden at rette den til og skrive den om, så den kommer til at fungere. Ind i mellem er det et ret stort arbejde.  
 
Nogle gange må man bare droppe ideen fordi en kollega opnår et bedre resultat, i samme emne, end man selv har gjort. Jeg bestemmer, så at sige selv mine arbejdstider, der som regel er 30 minutter om aftenen. Så kommer der jo bare de mange uger, ja selv måneder, man bruger på at skrive materialet.
 
Der er nogle der for eksempel spørger om det ikke er svært at være sjov på kommando. Og det er det da... Ind i mellem, hvis man lige er faldet på cykel for eksempel Man lærer bare sig selv at tænke humoristisk, hele tiden. Og når ens omgangskreds er komikere er det ikke så svært.
 
Men tilbage til spørgsmålet. Når jeg ikke fortæller jokes/tager pis på samfundet, så laver jeg musik, og nyder livet. Jeg laver faktisk lige præcis det jeg gerne vil. (Jeg vil gerne lige tilføje at jeg altså ikke fortæller vittigheder. Jeg fremfører jokes, jeg selv har skrevet. Vittighederne læser jeg i Billed Bladet og Se og Hør - hvis jeg seriøst keder mig.)
 
Du har en plade på vej, har jeg hørt, er det noget du vil fortælle os om?
Jeg kan godt løfte sløret lidt. Jeg arbejder på en komisk skildring, af et lille fiktivt lokalsamfund, der hedder Havkatteballe, med alt hvad det indebærer.
 
Der er alle personligheder, fra næsten alle samfundslag. Alt fra den gamle mand der lige er blevet fyret, da han skal på efterløn. Henover den stive gut, der forelsker sig til en grillfest, og de to halvgamle mænd der skal til gammel elevfest, og er bekymrede for om de to personer, de i alle de år har været vilde med, stadig ikke skænker dem en tanke. Til den super nedtursagtige, wannabe gangstarapper, der bare tror han er bomben, i den by han bor i, og hos pigerne. Alt sammen med en komisk vinkel, eller et lille overraskende twist hen ad vejen.

Det hele er en lidt langsommelig proces, for udover at skulle have alle numrene klar, skal der også være forhistorier til samtlige skæbner, og de skal alle sammen passe sammen. Det er et stort projekt, at kæde alle 21 indbyggeres skæbner sammen, så det giver bare nogenlunde mening.

Jeg har selv skrevet, produceret, og rappet/sunget alle sangene, med hjælp fra min samarbejdspartner Tobias, som jeg har gået i folkeskole med. Derudover er der gæster med på pladen, både folk man kender og aldrig har hørt om før. Alt i alt, et stort projekt.
 
Er der flere små projekter undervejs, som vi skal have nys om?
Altså øøh... Indtil videre har jeg lavet lidt småprojekter blant andet Titelmusikken til Jacob Tingleffs DVD og intromusik til comedy-teaterstykket, "Ordet er mit" på Bellevue teatret. Derudover arbejder jeg sammen med to komikere om at lave et track til et projekt mod kvindehandel, såkaldt trafficking. Der sammen med arrogance og fremmedhad, er noget af det mest modbydelige, og afskyelige i hele verden.
 
Fortryder du nogen gange, at du stillede op til DM?
Ikke et sekund! Jeg er holdt op med at gøre ting uovervejet. Det kan jeg simpelthen ikke slippe af sted med, og heller ikke være mig selv, og/eller andre, bekendt.
 
Er der noget her i livet generelt, du kunne tænke dig at gøre om på, hvis du kunne?
Ja... Der er mange ting, så jeg nævner kun lige de vigtigste.
  • Jeg ville gerne have været til min farmors begravelse, da hun betød utroligt meget for mig.
  • Jeg ville gerne have haft bedre kontakt til min barndomskammerat, så jeg måske kunne have set hans selvmord komme, og måske have forhindret det.
  • Jeg ville gerne have min børneopsparing, så jeg kunne bruge den lidt mere fornuftigt end jeg gjorde.
  • Og så ville jeg gerne have lært mig selv at være ærlig og åben, noget før, så der ikke var så mange ting, og oplevelser jeg var gået glip af. 


ANNONCE
Asmus Brandt
Hvor ser du dig selv, når du er 35 år?
Den var svær. Der er jo kun syv år til... Jeg håber stadig, at jeg brænder lige så meget for stand up og for musikken, som jeg gør nu. Og så håber jeg at jeg har fundet mig en sød kæreste, der kan holde ud at jeg er en spradebasse, der tager meget få ting seriøst. Og så håber jeg på at have nogle ting på mit CV, som jeg kan være stolt af. Og håbe at der kommer mere på, så stoltheden fremover er intakt.
 
Hvis tøserne derude nu er vilde for at opleve dig live, hvor kan de så komme til det henne?
De kan købe, eller leje, en lejlighed med udsigt til den jeg bor i, og så købe en kikkert... Ej...
De kan bare bede om min adresse... Aj altså...
De kan bare komme til den stripklub, hvor jeg danser hver torsdag, forklædt som Bettina - Piskesvingeren fra Harzen... ARJ...

Det kan de i hele oktober måned på klub-tour i udvalgte byer i hele Danmark. Og ellers på Comedy Zoo, samt forskellige cafeer, diskoteker og barer rundt omkring i DK. Derudover medvirker jeg i talkshowet "Uden Adam" på TV3, hvor jeg er en del af deres mandepanel. Men det er jo ikke rigtigt live... 
  
Hvornår kommer din plade i handelen?
Det kommer an på rigtigt meget. Hvis den plan, jeg går rundt og har nu, den holder, så kommer den til næste år, i forsommeren, da der er nogle helt oplagte sommerhits i mellem. Hvis den plan jeg har nu, ryger i vasken... Så kommer den til næste år, i forsommeren, da der er nogle helt oplagte sommerhits i mellem. He he!

Vi siger tak for Asmus' tid, og hvis du vil se mere til Asmus, så følg med i hans tourplaner på FBI.dk, tjek hans egen blog på Asmusbrandt.blogspot.com eller smid ham en PM til hans profil her på Aniston.dk.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce