Arnulf & Veulf
Vikingeaction
Arnulf
Susanne Clod Pedersens roman, "Arnulf" er første del af to bøger. Arnulf venter med længsel på sin bror, Helges, hjemkomst til bygden, for Arnulf er blevet lovet, at han må komme med på Helges næste togt.
Desværre er Helge faldet i kamp og tabet af broderen, samt et håbløst kærlighedsforhold til den smukke Frejdis, sætter handlingen i gang.
Arnulf kommer til at opleve ægte venskab, følge i Helges fodspor og se, at Helge ikke altid optrådte forbilledligt, og han kommer til at opleve grådighed og magtbegær. Han kommer med på togt - men hele tiden lurer fortiden og den dejlige Frejdis i baggrunden.
Veulf
"Veulf" er fortsættelsen til "Arnulf" og tager fat, hvor denne slutter. Uden at røbe for meget kan det siges, at Arnulf er kommet væk fra sine frænder, og nu befinder sig alene hos Hvide Krists munke. Da munkene bliver angrebet af vikinger på togt, får Arnulf lov til at rejse med vikingerne, og bliver venner med Svend Silkehår.
"Arnulf" og "Veulf" er beretninger om en ung drengs vej frem mod manddommen. Hans forsøg på at finde sig selv med en hård og smertefuld baggrund og en nutid, der er splittet mellem tanken om kærligheden til Frejdis samt venskabet med nordmanden Toke og tanken om at blive optaget blandt de største vikinger, og dermed vinde hæder og ære i sammenhold og smertefornægtelse.
I løbet af romanen bliver Arnulf stillet over for flere dilemmaer og beslutninger om at handle på måder, han ikke bryder sig om, hvilket er med til at forme hans identitet som begyndende voksen mand.
Stærk resarch
Romanernes styrke er den grundige research. Det er tydeligt, at Susanne Clod Petersen virkelig ved noget om vikingetiden, og romanerne er spækket med ord og udtryk, der er en viking værdig. Ord som "blót", "banemand", "togt" og "Odins spyd" falder i flæng, for det var jo sådan vikingerne talte.
Susanne Clod Petersen forstår at give et brutalt realistisk billede af vikingetiden. Hun skåner ikke Arnulf, hun gør ham ikke bedre end enhver anden person i hans tid - han tager bestemt sin del af mordene, hvad enten han synes om det eller ej.
I "Arnulf" er der en meget fin balance mellem den handlingsmættede action og de ovenfor beskrevne vikingebeskrivelser. I første del af "Veulf" er der desværre tendens til for mange, lange beskrivelser af Arnulfs tanker beskrevet med Fenris, Odin og alle de andre vikingegloser kastet omkring. Dette tager dog af halvejs inde i romanen, og den karakteristiske balance fra første roman tager over og skaber en spændende slutning på Arnulfs historie.
En interessant sidehandling i romanerne er kristendommens indførelse i Skandinavien. Som bekendt kristnede Harald Blåtand danerne i 965, men der gik mange år før alle var kristne. Det er i denne overgangstid romanerne foregår, og det formår Susanne Clod Petersen at vise på en diskret, men spændende måde. Kristendommen får indflydelse på handlingen og personerne, men der er forskellige opfattelser af den, præcis som det var i virkelighedens vikingetid.
Jeg vil anbefale bogen til dig, der kan lide historiske skildringer bygget på grundig research. Det er en roman om venskab, ære, slægt og kærlighed, men først og fremmest er det en roman om vikingetiden.
Tak til Borgen for venlig fremsendelse af anmeldereksemplar.
Susanne Clod Pedersens roman, "Arnulf" er første del af to bøger. Arnulf venter med længsel på sin bror, Helges, hjemkomst til bygden, for Arnulf er blevet lovet, at han må komme med på Helges næste togt.
Desværre er Helge faldet i kamp og tabet af broderen, samt et håbløst kærlighedsforhold til den smukke Frejdis, sætter handlingen i gang.
Arnulf kommer til at opleve ægte venskab, følge i Helges fodspor og se, at Helge ikke altid optrådte forbilledligt, og han kommer til at opleve grådighed og magtbegær. Han kommer med på togt - men hele tiden lurer fortiden og den dejlige Frejdis i baggrunden.
Veulf
"Veulf" er fortsættelsen til "Arnulf" og tager fat, hvor denne slutter. Uden at røbe for meget kan det siges, at Arnulf er kommet væk fra sine frænder, og nu befinder sig alene hos Hvide Krists munke. Da munkene bliver angrebet af vikinger på togt, får Arnulf lov til at rejse med vikingerne, og bliver venner med Svend Silkehår.
"Arnulf" og "Veulf" er beretninger om en ung drengs vej frem mod manddommen. Hans forsøg på at finde sig selv med en hård og smertefuld baggrund og en nutid, der er splittet mellem tanken om kærligheden til Frejdis samt venskabet med nordmanden Toke og tanken om at blive optaget blandt de største vikinger, og dermed vinde hæder og ære i sammenhold og smertefornægtelse.
I løbet af romanen bliver Arnulf stillet over for flere dilemmaer og beslutninger om at handle på måder, han ikke bryder sig om, hvilket er med til at forme hans identitet som begyndende voksen mand.
Stærk resarch
Romanernes styrke er den grundige research. Det er tydeligt, at Susanne Clod Petersen virkelig ved noget om vikingetiden, og romanerne er spækket med ord og udtryk, der er en viking værdig. Ord som "blót", "banemand", "togt" og "Odins spyd" falder i flæng, for det var jo sådan vikingerne talte.
Susanne Clod Petersen forstår at give et brutalt realistisk billede af vikingetiden. Hun skåner ikke Arnulf, hun gør ham ikke bedre end enhver anden person i hans tid - han tager bestemt sin del af mordene, hvad enten han synes om det eller ej.
I "Arnulf" er der en meget fin balance mellem den handlingsmættede action og de ovenfor beskrevne vikingebeskrivelser. I første del af "Veulf" er der desværre tendens til for mange, lange beskrivelser af Arnulfs tanker beskrevet med Fenris, Odin og alle de andre vikingegloser kastet omkring. Dette tager dog af halvejs inde i romanen, og den karakteristiske balance fra første roman tager over og skaber en spændende slutning på Arnulfs historie.
En interessant sidehandling i romanerne er kristendommens indførelse i Skandinavien. Som bekendt kristnede Harald Blåtand danerne i 965, men der gik mange år før alle var kristne. Det er i denne overgangstid romanerne foregår, og det formår Susanne Clod Petersen at vise på en diskret, men spændende måde. Kristendommen får indflydelse på handlingen og personerne, men der er forskellige opfattelser af den, præcis som det var i virkelighedens vikingetid.
Jeg vil anbefale bogen til dig, der kan lide historiske skildringer bygget på grundig research. Det er en roman om venskab, ære, slægt og kærlighed, men først og fremmest er det en roman om vikingetiden.
Tak til Borgen for venlig fremsendelse af anmeldereksemplar.
