Arne Schmidt Møller
I forbindelse med temaugen om æresdrab, har vi interview'et forfatteren til bøgerne Sonay og Ghazala.
Det er en herre som kan smykke sig med ikke så få titler på sit omfattende CV. Såsom journalist, kriminal og retsreporter, foredragsholder og selvfølgelig forfatter. I løbet af sine 15år som reporter på BT, har han som ingen anden beskrevet den kriminelle underverden.
Han har været tæt på rockermiljøet, narkohandlerne, prostituerede og menneskehandlere. Han har været med til at afsløre mindst 90 danske drabssager, og var sammen med Politiets rejsehold i Thailand, for at hjælpe til med at identificere ofrene efter den frygtelige tsunami i 2004.
Siden 2007 har han arbejdet som reporter for Danmarks Radio's P4 på Sjælland.
Som mangeårig kriminalreporter, må du have set ikke så få sager af interresse, hvad præcis gjorde at netop Ghazala sagen, stak så meget ud at du valgte at skrive en bog om den?
Svar: 'Ghazala-sagen var og er en sag som på mange måder er anderledes end de øvrige kendte æresdrab, fordi anklageren kunne bevise at hele familien stod bag drabet. Dertil kommer, at der i sagsmaterialet var en rød tråd, som gav et glimrende billede af klankulturen som er udpræget blandt pakistanere. Det er en kultur som viser, at de udgør et paralelsamfund med egne love, regler og forordninger. Endelig så rummer historien om Ghazala og hendes mand Emal, jo en moderne udgave af såvel Romeo & Julie som Elvira Madigan og Sixten Sparre. Ghazala-sagen havde alt hvad tænkes kan - desværre også en tragedie.'
Du har netop udgivet din tredje bog om emnet æresdrab, hvad er det der holder dig fast ved emnet?
Svar: 'Min første æresdrabssag var Sonay-sagen. Allerede dengang i 2002 begyndte jeg at skrive en bog om Sonay, den blev desværre liggende i skuffen alt for længe, men jeg tog den frem af og til, hver gang blev jeg overhalet af noget andet. Først da en TV producent henvendte sig for at få hjælp til at lave en udsendelse om Ghazala-sagen, foreslog jeg at de i stedet tog Sonay-sagen. Det blev til 'Den sorte box - tilfældet Ashraf', og dermed var jeg ligesom tvunget til at skrive den bog færdig. Under skriveprocessen gik det op for mig, at jeg efterlod stribevis af spørgsmål som f.eks. hvad der ligger bag æresdrab, hvad man kan gøre for at hjælpe piger der er truet, hvordan man politi og kommuner imellem, kan gøre en indsats og hvad der er af antropologiske forhold. Alle disse spørgsmål prøver jeg sammen med seks dygtige kvinder at besvare, i bogen 'Når æren er på spil', således at skolelærere, socialrådgivere, sagsbehandlere, politifolk, ssp'ere m.fl. nu har en håndbog som kan hjælpe dem. Uden oplysning og indsats kan vi nemlig ikke stoppe æresdrab og æresrelaterede forbrydelser.'
Har sagerne haft indflydelse på dig som menneske?
Svar: 'Sonay var nok det offer som trængte sig mest ind under huden, måske fordi hun var så ung og fordi drabet på hende var så meningsløst. Jeg var meget tæt på hendes forældre og hende plejemor og klasselærer, så jeg kunne skrive historien om Sonay så tæt som tilfældet er. Dertil kommer, at jeg havde adgang til sagens 5.000 sider sagsakter, herunder Sonays breve som indeholdt de tanker hun havde gjort sig. Hun vidste, at risikoen for at hun blev slået ihjel var til stede. Ghazala vidste også, at flugten og ægteskabet med Emal kunne medføre hun blev slået ihjel. Sonay ville være dansk, Ghazala valgte kærligheden. Begge vidste at det var med livet som indsats. Begge sager har den indflydelse på mig som menneske, at jeg i dag dels holder mange foredrag for at fortælle og oplyse, dels læser jeg Globale Kulturer for at kunne arbejde præventivt. Vi har et effektivt netværk som kan hjælpe piger som der udsættes for trusler og vold i familien.'
Han har været tæt på rockermiljøet, narkohandlerne, prostituerede og menneskehandlere. Han har været med til at afsløre mindst 90 danske drabssager, og var sammen med Politiets rejsehold i Thailand, for at hjælpe til med at identificere ofrene efter den frygtelige tsunami i 2004.
Siden 2007 har han arbejdet som reporter for Danmarks Radio's P4 på Sjælland.
Som mangeårig kriminalreporter, må du have set ikke så få sager af interresse, hvad præcis gjorde at netop Ghazala sagen, stak så meget ud at du valgte at skrive en bog om den?
Svar: 'Ghazala-sagen var og er en sag som på mange måder er anderledes end de øvrige kendte æresdrab, fordi anklageren kunne bevise at hele familien stod bag drabet. Dertil kommer, at der i sagsmaterialet var en rød tråd, som gav et glimrende billede af klankulturen som er udpræget blandt pakistanere. Det er en kultur som viser, at de udgør et paralelsamfund med egne love, regler og forordninger. Endelig så rummer historien om Ghazala og hendes mand Emal, jo en moderne udgave af såvel Romeo & Julie som Elvira Madigan og Sixten Sparre. Ghazala-sagen havde alt hvad tænkes kan - desværre også en tragedie.'
Du har netop udgivet din tredje bog om emnet æresdrab, hvad er det der holder dig fast ved emnet?
Svar: 'Min første æresdrabssag var Sonay-sagen. Allerede dengang i 2002 begyndte jeg at skrive en bog om Sonay, den blev desværre liggende i skuffen alt for længe, men jeg tog den frem af og til, hver gang blev jeg overhalet af noget andet. Først da en TV producent henvendte sig for at få hjælp til at lave en udsendelse om Ghazala-sagen, foreslog jeg at de i stedet tog Sonay-sagen. Det blev til 'Den sorte box - tilfældet Ashraf', og dermed var jeg ligesom tvunget til at skrive den bog færdig. Under skriveprocessen gik det op for mig, at jeg efterlod stribevis af spørgsmål som f.eks. hvad der ligger bag æresdrab, hvad man kan gøre for at hjælpe piger der er truet, hvordan man politi og kommuner imellem, kan gøre en indsats og hvad der er af antropologiske forhold. Alle disse spørgsmål prøver jeg sammen med seks dygtige kvinder at besvare, i bogen 'Når æren er på spil', således at skolelærere, socialrådgivere, sagsbehandlere, politifolk, ssp'ere m.fl. nu har en håndbog som kan hjælpe dem. Uden oplysning og indsats kan vi nemlig ikke stoppe æresdrab og æresrelaterede forbrydelser.'
Har sagerne haft indflydelse på dig som menneske?
Svar: 'Sonay var nok det offer som trængte sig mest ind under huden, måske fordi hun var så ung og fordi drabet på hende var så meningsløst. Jeg var meget tæt på hendes forældre og hende plejemor og klasselærer, så jeg kunne skrive historien om Sonay så tæt som tilfældet er. Dertil kommer, at jeg havde adgang til sagens 5.000 sider sagsakter, herunder Sonays breve som indeholdt de tanker hun havde gjort sig. Hun vidste, at risikoen for at hun blev slået ihjel var til stede. Ghazala vidste også, at flugten og ægteskabet med Emal kunne medføre hun blev slået ihjel. Sonay ville være dansk, Ghazala valgte kærligheden. Begge vidste at det var med livet som indsats. Begge sager har den indflydelse på mig som menneske, at jeg i dag dels holder mange foredrag for at fortælle og oplyse, dels læser jeg Globale Kulturer for at kunne arbejde præventivt. Vi har et effektivt netværk som kan hjælpe piger som der udsættes for trusler og vold i familien.'
Hvad tror du der skal til for at ændre mentaliteten, hos de indvandrere som fastholder æresdrab som en mulighed?
Svar: ' En mentalitetsændring kræver en enorm indsats. Allerede på børnehavestadiet og i SFO skal der sættes massivt ind for at indgyde empati, opdragelse og forståelse for det samfund de skal vokse op i. De indvandrere der fastholder æresdrab som en gyldig løsning, og dermed sætter Koranen og Sarialoven over dansk lovgivning, de er gået forkert. For fastholder man som indvandrer retten til at begå æresdrab, så har vi med nogle mennesker at gøre, som lever efter en middelalderlig livsopfattelse. De må gennem imamer i deres respektive moskeer belæres om, at hvis de vil leve i vores samfund, så gælder hverken Koranen, Sharialoven eller Ahadis (vejledninger efter Koranen og Muhammad). I Danmark gælder Grundloven, straffeloven, retsplejeloven og alle de andre love som er gældende i vores retssamfund.
Populært sagt: Følg skik eller land fly. Det er jo bemærkelsesværdigt, at man som muslim det ene øjeblik bruger vores love og regler når det gælder asyl, bistand og andre rettigheder, men når det handler om ære så sætter man sig ud over vores love og bruger Koranen og Sharialoven. Den holder hverken i byretten eller landsretten. Når man som flygtning eller indvandrere har stillet det første krav; må jeg få ophold i Danmark, så er det vel ikke for meget forlagt, at vi stiller det næste krav: Ja, hvis du overholder Danmarks love og regler.
Hvad kan det danske samfund gøre for at stoppe det?
Svar: 'Vi må erkende at vores integrationspolitik har slået fejl. Ghazalas far havde jo boet i Danmark i 30 år. Han talte flydende dansk. Han var en agtet og velhavende forretningsmand. Alligevel afsagde han dødsdommen over sin datter og svigersøn. Generelt har de danske myndigheder og kommuner svært ved at håndtere kriminelle fra Mellemøsten og ekstremisme blandt muslimer. Vi har brugt hundredvis af millioner på fejlslagen integration, det skyldes efter min opfattelse, at muslimernes kultur gør integration meget svær. Dansk pædagogik og samtale hjælper ikke kriminelle. Mange af de penge der bruges på integrationsprojekter er nyttesløse. Der skal sættes ind hårdt mod hårdt. Først og fremmest skal der være grænsesætning, f.eks. tvangsflytning af familier der ikke kan styre rødderne i kvarteret, og tvangsanbringelser af de værste ballademagere. Dernæst en mere konsekvent ubetinget fængselsstraf for straffelovsovertrædelser og udvisning som yderste konsekvens.
Nogle vil måske mene, at det er racistisk eller ufølsomt at inddrage folks kulturelle baggrund, når man skal beskrive en forbrydelse. Men det er nødvendigt for at kunne forstå, hvorfor mødet mellem to kulturer åbenbart er så problematisk. Man må forstå og forholde sig til, at muslimer sætter Koranen, Sharialoven og Ahadis (forordninger) over dansk lovgivning, dansk kultur og dansk tradition. Man må også forstå at grænsesætning er forskellige kulturer imellem.'
Hvordan tror du det er muligt at man kan have et parallelt samfund, i et så oplyst og frem for alt lille land som vores?
Svar: 'Rockerne har gennem mange år levet i et parallelsamfund. Rockerne har deres egne love og regler, de har deres egen måde at 'afregne' på, hvis nogen træder ved siden af i broderskabet. Det vi kender som 'Bad standing'. Vi har set i 'Den store nordiske rockerkrig' at der blev eksekveret dødsstraf. Vi ser det i øjeblikket i kampen om narkotikamarkedet mellem rockerrelaterede grupper og indvandregrupper. Politiet fik de nødvendige ressourcer til at sætte ind og stoppe balladen på Nørrebro. Ghazala-sagen viste med al tydelighed, at det pakistanske samfund fungerer som en landsby i Danmark. Sonay-sagen viser, at forældre af irakisk herkomst kan slå ihjel, hvis en datter krænker deres ære. Vi kan altså konstatere, at vi HAR parallelsamfund i Danmark, de har deres egne love og regler og de har indført dødsstraf i Danmark. Skal der sættes ind mod parallelsamfund i indvandremiljøet, vil det kræve endnu flere ressourcer, end der blev brugt på Nørrebro.
Burde der lovændringer til, og evt. hvilke?
Svar: 'Umiddelbart kan jeg ikke få øje på lovændringer som vil ændre på forholdene, bortset fra en mere konsekvent udvisning i relation til straffelovsovertrædelser generelt.'
Hvad tror du man som almindelig borger kan gøre for at ændre tingene?
Svar: 'Som borger kan den enkelte intet gøre, men som samfund må og skal vi værne om vores demokrati og retssamfund. Vi må afvise enhver form for Sharia og Ahadis kan gælde i Danmark.
Tror du der er nok tilbud om hjælp til de piger som vil frigøre sig fra traditionerne, og reelt ønsker at integrere sig?
'Vi har en række tilbud, bl.a. kan piger få hjælp via Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og politiet til konfliktmægling, og i uløselige sager til at få ny identitet. Der hvor jeg mener vi skal sætte ind, er i Folkeskolen. Af Sonay-sagen lærte vi, at det er klasselæreren der først spotter et barn med problemer. Vi bliver nødt til at opbygge nogle tværsektorielle platforme i hver enkelt kommune. Nogle kalder det et Task Force, jeg vil hellere kalde det Børnenes Værn. Meget forenklet handler det om, at der skal dannes en gruppe beslående af f.eks. en lærer fra hver skole i kommunen, ssp'medarbejdere, socialrådgivere, indvandrekonsulenter og politifolk, som pro-aktivt kan gå ind og hjælpe piger der er kommet i klemme mellem familiens snærende traditioner, og det samfund de nu er en del af. Ideen til tværsektorielle platforme er grundigt beskrevet i bogen 'Når æren er på spil'. Disse tværsektorielle platforme kan også bruges i indsatsen mod utilpassede unge m.v.'
Tror du vi har glemt og måske endda helt svigtet indvandrer kvinderne?
Svar: 'Ja det ved jeg vi har. Da vi i sin tid åbnede for de såkaldte gæstearbejdere, var der ingen som drømte om, at de fik deres koner herop og at de fik børn. Det er en lang historie men fakta er, at vi har kvinder der har boet her i landet i 30 år, som ikke taler ét ord dansk.'
Der blev for et par år siden indført en ny lov om familiesammenføring, for at forhindre tvangsægteskaber, tror du den har haft en effekt?
Svar: 'Loven har haft en effekt, det er der ingen tvivl om, antallet af familiesammenføringer er faldet markant, det har så også ramt etniske danskere - men man kan nu engang ikke lave en lov, som kun gælder en bestemt minoritetsgruppe.'
Svar: ' En mentalitetsændring kræver en enorm indsats. Allerede på børnehavestadiet og i SFO skal der sættes massivt ind for at indgyde empati, opdragelse og forståelse for det samfund de skal vokse op i. De indvandrere der fastholder æresdrab som en gyldig løsning, og dermed sætter Koranen og Sarialoven over dansk lovgivning, de er gået forkert. For fastholder man som indvandrer retten til at begå æresdrab, så har vi med nogle mennesker at gøre, som lever efter en middelalderlig livsopfattelse. De må gennem imamer i deres respektive moskeer belæres om, at hvis de vil leve i vores samfund, så gælder hverken Koranen, Sharialoven eller Ahadis (vejledninger efter Koranen og Muhammad). I Danmark gælder Grundloven, straffeloven, retsplejeloven og alle de andre love som er gældende i vores retssamfund.
Populært sagt: Følg skik eller land fly. Det er jo bemærkelsesværdigt, at man som muslim det ene øjeblik bruger vores love og regler når det gælder asyl, bistand og andre rettigheder, men når det handler om ære så sætter man sig ud over vores love og bruger Koranen og Sharialoven. Den holder hverken i byretten eller landsretten. Når man som flygtning eller indvandrere har stillet det første krav; må jeg få ophold i Danmark, så er det vel ikke for meget forlagt, at vi stiller det næste krav: Ja, hvis du overholder Danmarks love og regler.
Hvad kan det danske samfund gøre for at stoppe det?
Svar: 'Vi må erkende at vores integrationspolitik har slået fejl. Ghazalas far havde jo boet i Danmark i 30 år. Han talte flydende dansk. Han var en agtet og velhavende forretningsmand. Alligevel afsagde han dødsdommen over sin datter og svigersøn. Generelt har de danske myndigheder og kommuner svært ved at håndtere kriminelle fra Mellemøsten og ekstremisme blandt muslimer. Vi har brugt hundredvis af millioner på fejlslagen integration, det skyldes efter min opfattelse, at muslimernes kultur gør integration meget svær. Dansk pædagogik og samtale hjælper ikke kriminelle. Mange af de penge der bruges på integrationsprojekter er nyttesløse. Der skal sættes ind hårdt mod hårdt. Først og fremmest skal der være grænsesætning, f.eks. tvangsflytning af familier der ikke kan styre rødderne i kvarteret, og tvangsanbringelser af de værste ballademagere. Dernæst en mere konsekvent ubetinget fængselsstraf for straffelovsovertrædelser og udvisning som yderste konsekvens.
Nogle vil måske mene, at det er racistisk eller ufølsomt at inddrage folks kulturelle baggrund, når man skal beskrive en forbrydelse. Men det er nødvendigt for at kunne forstå, hvorfor mødet mellem to kulturer åbenbart er så problematisk. Man må forstå og forholde sig til, at muslimer sætter Koranen, Sharialoven og Ahadis (forordninger) over dansk lovgivning, dansk kultur og dansk tradition. Man må også forstå at grænsesætning er forskellige kulturer imellem.'
Hvordan tror du det er muligt at man kan have et parallelt samfund, i et så oplyst og frem for alt lille land som vores?
Svar: 'Rockerne har gennem mange år levet i et parallelsamfund. Rockerne har deres egne love og regler, de har deres egen måde at 'afregne' på, hvis nogen træder ved siden af i broderskabet. Det vi kender som 'Bad standing'. Vi har set i 'Den store nordiske rockerkrig' at der blev eksekveret dødsstraf. Vi ser det i øjeblikket i kampen om narkotikamarkedet mellem rockerrelaterede grupper og indvandregrupper. Politiet fik de nødvendige ressourcer til at sætte ind og stoppe balladen på Nørrebro. Ghazala-sagen viste med al tydelighed, at det pakistanske samfund fungerer som en landsby i Danmark. Sonay-sagen viser, at forældre af irakisk herkomst kan slå ihjel, hvis en datter krænker deres ære. Vi kan altså konstatere, at vi HAR parallelsamfund i Danmark, de har deres egne love og regler og de har indført dødsstraf i Danmark. Skal der sættes ind mod parallelsamfund i indvandremiljøet, vil det kræve endnu flere ressourcer, end der blev brugt på Nørrebro.
Burde der lovændringer til, og evt. hvilke?
Svar: 'Umiddelbart kan jeg ikke få øje på lovændringer som vil ændre på forholdene, bortset fra en mere konsekvent udvisning i relation til straffelovsovertrædelser generelt.'
Hvad tror du man som almindelig borger kan gøre for at ændre tingene?
Svar: 'Som borger kan den enkelte intet gøre, men som samfund må og skal vi værne om vores demokrati og retssamfund. Vi må afvise enhver form for Sharia og Ahadis kan gælde i Danmark.
Tror du der er nok tilbud om hjælp til de piger som vil frigøre sig fra traditionerne, og reelt ønsker at integrere sig?
'Vi har en række tilbud, bl.a. kan piger få hjælp via Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og politiet til konfliktmægling, og i uløselige sager til at få ny identitet. Der hvor jeg mener vi skal sætte ind, er i Folkeskolen. Af Sonay-sagen lærte vi, at det er klasselæreren der først spotter et barn med problemer. Vi bliver nødt til at opbygge nogle tværsektorielle platforme i hver enkelt kommune. Nogle kalder det et Task Force, jeg vil hellere kalde det Børnenes Værn. Meget forenklet handler det om, at der skal dannes en gruppe beslående af f.eks. en lærer fra hver skole i kommunen, ssp'medarbejdere, socialrådgivere, indvandrekonsulenter og politifolk, som pro-aktivt kan gå ind og hjælpe piger der er kommet i klemme mellem familiens snærende traditioner, og det samfund de nu er en del af. Ideen til tværsektorielle platforme er grundigt beskrevet i bogen 'Når æren er på spil'. Disse tværsektorielle platforme kan også bruges i indsatsen mod utilpassede unge m.v.'
Tror du vi har glemt og måske endda helt svigtet indvandrer kvinderne?
Svar: 'Ja det ved jeg vi har. Da vi i sin tid åbnede for de såkaldte gæstearbejdere, var der ingen som drømte om, at de fik deres koner herop og at de fik børn. Det er en lang historie men fakta er, at vi har kvinder der har boet her i landet i 30 år, som ikke taler ét ord dansk.'
Der blev for et par år siden indført en ny lov om familiesammenføring, for at forhindre tvangsægteskaber, tror du den har haft en effekt?
Svar: 'Loven har haft en effekt, det er der ingen tvivl om, antallet af familiesammenføringer er faldet markant, det har så også ramt etniske danskere - men man kan nu engang ikke lave en lov, som kun gælder en bestemt minoritetsgruppe.'
Tror du og hvis ja, i hvor høj grad der stadig findes tvangsægteskaber?
Svar: 'Det ved jeg der gør. Siden dommen i Ghazala sagen i juni 2006, har flere end 400 kvinder kontaktet politiet for at få hjælp i æresrelaterede sager. En del af disse piger har fortalt de skulle tvangsgiftes. Vi ved at imamer vier piger på 15-16 år i Vollsmose i såkaldt arrangerende ægteskaber, på trods af, at man i Danmark ikke kan blive gift før man er 18 år. Disse ægteskaber er både ulovlige og ugyldige. Udover at der er tale om arrangerede ægteskaber, så tjener 'ægteskabet' kun det ene formål, at pigen helt legalt kan dyrke sex. Pigens far slipper dermed for at vogte over hendes dyd. Det er at snyde pigen, for hun tror at vielsen /ægteskabet er retsgyldigt, men det er det ikke.'
Kan man overhovedet forvente at integrere mennesker hvis normer er så langt fra vores egne?
Svar: 'Man kan ikke skære alle over én kam, men det vil være naivt at tro man kan integrere alle. Hvis nogen tror, at integration er at flytte en familie fra f.eks. Palæstina til Gjellerup-planen, Vollsmose eller Ishøj så er man dum. Et barn der har set sin far, onkel eller fætter blive dræbt og kun har lært at forsvare sig med stenkast, vil altid bukke sig ned og gribe en sten hvis han bliver truet. Uanset om drengen bor i Palæstina eller i Danmark.'
Hvad kan man konkret gøre, for at det ikke går videre til de næste generationer?
Svar: 'Der findes ingen patentløsning. Så længe forskellige mullaher og imamer tordner, at anderledes troende end muslimer er vantro, og skal bekæmpes eller omvendes til den rette vej, så længe vil der være konflikter. Enhver rettroende muslim går ind for stening af utro kvinder. Senest har vi set Afghanistans præsident Hamid Karzai, vil ophøje mandens ret til sex med sin hustru hver fjerde dag til lov. Det er reelt en legalisering af voldtægt. Hvis man med Koranen i hånden kan gå ind for stening og voldtægt, så har integration meget lange udsigter.'
Tror du at danskernes mentalitet så gerne vil "please", at vi bevidst lukker øjnene overfor emner som er ubehagelige?
Svar: 'Jeg håber hverken at det er dansk mentalitet, endsige at lukke øjnene for det ubehagelige. Ifølge straffeloven er omskæring forbudt. Omskæring sidestilles med lemlæstelse, alligevel lukker politiet og socialrådgivere øjnene, når 'Omskæringsbussen' har sine ugentlige ture i Vollsmose. Det er mig ubegribeligt, at Fyns politi bruger ressourcer på at notere en dreng køre uden cykellygte, når hans far uhindret og ustraffet kan få drengens lillesøster og lillebror omskåret.'
Hvor stort tror du problemet med æresdrab reelt er?
Svar: 'Det er umuligt at svare på. Der er ingen tvivl om, at de forholdsvise strenge straffe der er afsagt over Sonays far og Ghazalas familie har en forebyggende effekt. Men vi ved reelt ikke, hvor mange piger der bliver ført til hjemlandet og aflivet dér. Rigspolitiet ligger inde med nogle tal over forsvundne personer. En del af disse forsvundne personer er af anden etnisk herkomst end dansk, og bærer kvindelige navne!'
Vi henviser iøvrigt til Arne Schmidt Møllers hjemmeside: arnemoeller.dk
Svar: 'Det ved jeg der gør. Siden dommen i Ghazala sagen i juni 2006, har flere end 400 kvinder kontaktet politiet for at få hjælp i æresrelaterede sager. En del af disse piger har fortalt de skulle tvangsgiftes. Vi ved at imamer vier piger på 15-16 år i Vollsmose i såkaldt arrangerende ægteskaber, på trods af, at man i Danmark ikke kan blive gift før man er 18 år. Disse ægteskaber er både ulovlige og ugyldige. Udover at der er tale om arrangerede ægteskaber, så tjener 'ægteskabet' kun det ene formål, at pigen helt legalt kan dyrke sex. Pigens far slipper dermed for at vogte over hendes dyd. Det er at snyde pigen, for hun tror at vielsen /ægteskabet er retsgyldigt, men det er det ikke.'
Kan man overhovedet forvente at integrere mennesker hvis normer er så langt fra vores egne?
Svar: 'Man kan ikke skære alle over én kam, men det vil være naivt at tro man kan integrere alle. Hvis nogen tror, at integration er at flytte en familie fra f.eks. Palæstina til Gjellerup-planen, Vollsmose eller Ishøj så er man dum. Et barn der har set sin far, onkel eller fætter blive dræbt og kun har lært at forsvare sig med stenkast, vil altid bukke sig ned og gribe en sten hvis han bliver truet. Uanset om drengen bor i Palæstina eller i Danmark.'
Hvad kan man konkret gøre, for at det ikke går videre til de næste generationer?
Svar: 'Der findes ingen patentløsning. Så længe forskellige mullaher og imamer tordner, at anderledes troende end muslimer er vantro, og skal bekæmpes eller omvendes til den rette vej, så længe vil der være konflikter. Enhver rettroende muslim går ind for stening af utro kvinder. Senest har vi set Afghanistans præsident Hamid Karzai, vil ophøje mandens ret til sex med sin hustru hver fjerde dag til lov. Det er reelt en legalisering af voldtægt. Hvis man med Koranen i hånden kan gå ind for stening og voldtægt, så har integration meget lange udsigter.'
Tror du at danskernes mentalitet så gerne vil "please", at vi bevidst lukker øjnene overfor emner som er ubehagelige?
Svar: 'Jeg håber hverken at det er dansk mentalitet, endsige at lukke øjnene for det ubehagelige. Ifølge straffeloven er omskæring forbudt. Omskæring sidestilles med lemlæstelse, alligevel lukker politiet og socialrådgivere øjnene, når 'Omskæringsbussen' har sine ugentlige ture i Vollsmose. Det er mig ubegribeligt, at Fyns politi bruger ressourcer på at notere en dreng køre uden cykellygte, når hans far uhindret og ustraffet kan få drengens lillesøster og lillebror omskåret.'
Hvor stort tror du problemet med æresdrab reelt er?
Svar: 'Det er umuligt at svare på. Der er ingen tvivl om, at de forholdsvise strenge straffe der er afsagt over Sonays far og Ghazalas familie har en forebyggende effekt. Men vi ved reelt ikke, hvor mange piger der bliver ført til hjemlandet og aflivet dér. Rigspolitiet ligger inde med nogle tal over forsvundne personer. En del af disse forsvundne personer er af anden etnisk herkomst end dansk, og bærer kvindelige navne!'
Vi henviser iøvrigt til Arne Schmidt Møllers hjemmeside: arnemoeller.dk
