Ansøgning med problemer
Til drømmestudiet
Mit mål har altid været klart, for der er kun to ting der virkelig interesserer mig - at skrive om alt mellem himmel og helvede, og spise kyllingenuggets. Det sidste er vist ikke en levevej, medmindre jeg bliver smagsdommer i den årlige konkurrence mellem McDonalds og Kentucky (hvis sådan en konkurrence da overhovedet eksisterer). Altså er mit klare mål førstnævnte, og jeg ved præcis hvilket studie jeg vil bruge det til.
Forberedelse
Eftersom journalistik på både Journalisthøjskolen og SDU indeholder en kompliceret optagelsesprøve, måtte jeg begynde at forberede mig tidligt. Min almene viden lader til at være begrænset af min IQ, derfor skulle den trænes op. Med det formål for øje har jeg måttet spille en del "Jeopardy" og "Bezzerwizzer" med familien. Det har også haft den fordel, at mine søskende er blevet klogere.
Jeg begyndte desuden at abonnere på
Da jeg i starten af vinterferien endelig kunne sætte mig ned og skrive, blev jeg ramt af ethvert kreativt hoveds værste fjende, næst efter skriveblokering - en slem forkølelse.
Jeg fik at vide af en bekendt, at jeg bare skulle drikke the med rom og whisky i - det skulle nok fjerne forkølelsen hurtigere end Superman kan løbe en maraton. Så jeg drak the hele formiddagen, og for en sikkerheds skyld fyldte jeg rigeligt med rom i. Det hele endte med, at jeg væltede skidefuld rundt uden at få skrevet noget som helst, og til slut både havde tømmermænd og snot i hele hovedet. Så meget for et godt råd...
Men altså, når man får noget at drikke så vil de mindre overvejede ting ofte være ubegribeligt fristende - nærmest geniale. Så jeg blev enig med mig selv om, at skrive min engelskopgave først, eftersom jeg ikke følte mig rask nok til at formulere mig professionelt og smukt i en ansøgning. Jeg vil nu gætte på, at den engelskopgave inkasserer meget sure engelsklærer-miner, eftersom den er præget af alkohol iblandet en god portion feber.
Forberedelse
Eftersom journalistik på både Journalisthøjskolen og SDU indeholder en kompliceret optagelsesprøve, måtte jeg begynde at forberede mig tidligt. Min almene viden lader til at være begrænset af min IQ, derfor skulle den trænes op. Med det formål for øje har jeg måttet spille en del "Jeopardy" og "Bezzerwizzer" med familien. Det har også haft den fordel, at mine søskende er blevet klogere.
Jeg begyndte desuden at abonnere på
Da jeg i starten af vinterferien endelig kunne sætte mig ned og skrive, blev jeg ramt af ethvert kreativt hoveds værste fjende, næst efter skriveblokering - en slem forkølelse.
Jeg fik at vide af en bekendt, at jeg bare skulle drikke the med rom og whisky i - det skulle nok fjerne forkølelsen hurtigere end Superman kan løbe en maraton. Så jeg drak the hele formiddagen, og for en sikkerheds skyld fyldte jeg rigeligt med rom i. Det hele endte med, at jeg væltede skidefuld rundt uden at få skrevet noget som helst, og til slut både havde tømmermænd og snot i hele hovedet. Så meget for et godt råd...
Men altså, når man får noget at drikke så vil de mindre overvejede ting ofte være ubegribeligt fristende - nærmest geniale. Så jeg blev enig med mig selv om, at skrive min engelskopgave først, eftersom jeg ikke følte mig rask nok til at formulere mig professionelt og smukt i en ansøgning. Jeg vil nu gætte på, at den engelskopgave inkasserer meget sure engelsklærer-miner, eftersom den er præget af alkohol iblandet en god portion feber.
Ansøgningen
Langt om længe forsvandt febertågerne, og jeg fik udfærdiget en ansøgning, som jeg (by the way) selv var ganske stolt af. Jeg gik på lyserøde skyer, og drømte om at blive inviteret til optagelsesprøven, som jeg med min intellekt selvfølgelig ville bestå med glans. Efterfølgende har jeg opdaget, at selvbeherskelse åbenbart ikke er min stærke side.
Så langt så godt, ansøgning færdig, nu skulle jeg bare sende den og vente - indtil min søster spurgte mig, om jeg ikke havde en backup-plan? Jeg er jo langt fra garanteret at komme ind, hverken i første eller andet forsøg.
På det tidspunkt kom jeg ned på jorden igen. Backup plan? Tja, det må vel være at sætte sig ned på banegården sammen med vagabonderne, og spise trøfler de næste tre år? Så kan jeg skrive en artikel om dét, og håbe at nogen gider at læse den.
Måske skulle jeg bare krydse fingre for, at jeg trods alt er kvalificeret nok til at komme ind på journaliststudiet. Det er der jo mange der er, og måske også mig? Og hvis ikke lykkes i år, så måske næste år eller året efter. For der er intet jeg hellere vil med mit liv, og intet der for mig kan sammenlignes med den uddannelse.
Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente og håbe, ligesom de tusinder af andre der også har sendt deres ansøgninger. Held og lykke til jer, jeg ved vist nogenlunde hvordan i har det.
Langt om længe forsvandt febertågerne, og jeg fik udfærdiget en ansøgning, som jeg (by the way) selv var ganske stolt af. Jeg gik på lyserøde skyer, og drømte om at blive inviteret til optagelsesprøven, som jeg med min intellekt selvfølgelig ville bestå med glans. Efterfølgende har jeg opdaget, at selvbeherskelse åbenbart ikke er min stærke side.
Så langt så godt, ansøgning færdig, nu skulle jeg bare sende den og vente - indtil min søster spurgte mig, om jeg ikke havde en backup-plan? Jeg er jo langt fra garanteret at komme ind, hverken i første eller andet forsøg.
På det tidspunkt kom jeg ned på jorden igen. Backup plan? Tja, det må vel være at sætte sig ned på banegården sammen med vagabonderne, og spise trøfler de næste tre år? Så kan jeg skrive en artikel om dét, og håbe at nogen gider at læse den.
Måske skulle jeg bare krydse fingre for, at jeg trods alt er kvalificeret nok til at komme ind på journaliststudiet. Det er der jo mange der er, og måske også mig? Og hvis ikke lykkes i år, så måske næste år eller året efter. For der er intet jeg hellere vil med mit liv, og intet der for mig kan sammenlignes med den uddannelse.
Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente og håbe, ligesom de tusinder af andre der også har sendt deres ansøgninger. Held og lykke til jer, jeg ved vist nogenlunde hvordan i har det.
