[Anmeldelse:] Hver dag, hver time
En bittersød romantisk fortælling om den store kærlighed.
"Hver dag, hver time" af Natasa Dragnic er den kroatisk forfatterindes første bog på dansk.
Romanen er en bittersød romantisk fortælling om den helt store kærlighed og om den eneste ene. Det er fortællingen om ulykkelig og umulig kærlighed.
Hovedpersonerne Dora og Luka møder hinanden i barndommen og er, fra deres første møde, uadskillelige. Men deres kærlighed til hinanden bliver sat på vanskelige prøvelser undervejs i deres liv.
Den stille og eftertænksomme Luka og den bedårende og eventyrlystne Dora er et umage par, men ikke desto mindre har de et særligt bånd, der binder dem sammen trods deres åbenlyse forskelligheder.
Som børn skilles de første gang, da Doras forældre flytter fra den lille fiskerby i Kroatien til Paris, og de to mødes først igen, da Luka, som i en periode er kunstmaler, har en udstilling i byen flere år senere.
Den unge smukke skuespillerinde Dora genoptager nu forbindelsen til den indelukkede kunstmaler Luka, og barndommen venskab udvikler sig nu til et hedt kærlighedsforhold.
Men så let slipper de unge elskende ikke, og Dora og Luka må på grund af utallige mere eller mindre usandsynlige årsager, leve adskilt, før de sent i livet endelig kan dele skæbne.
Selvom historien om Dora og Luka på mange måder er en smuk historie om ægte kærlighed, efterlader den mig med en lidt flad fornemmelse.
Bogen er skrevet i et sprog, der er en smule anstrengende at læse, eksempelvis: ”Det lillebitte hotelværelse. Som en hel verden. Som et helt liv. Grænseløst. Endeløst. Uendeligt. Som oceanernes dyb. Uudforsket. Hemmelighedsfuldt. Foruroligende. Uimodståeligt. Fascinerende. Som stjernernes tal. Ukendt. Uhyggeligt. Uforgængeligt. Udødeligt.”
Jeg er overbevist om, at Dragnics minimalistiske skrivemåde tiltaler nogen, men de korte abrupte sætninger forstyrrer min læsning og indlevelsesevne og dermed min oplevelse af bogen.
Der findes et hav af smukke, ulykkelige, romantiske og skæbnesvangre kærlighedshistorier, men bogen her hører – efter min mening – ikke til blandt eliten.
Bogen er en fin fortælling om kærlighed, men at den er blevet en bestseller er mig uforståeligt. Derfor bliver det heller ikke til mere end tre semihøje stilletter for ”Hver dag, hver time”.
"Hver dag, hver time" er skrevet af Natasa Dragnic og udgivet af Gyldendal.
Romanen er en bittersød romantisk fortælling om den helt store kærlighed og om den eneste ene. Det er fortællingen om ulykkelig og umulig kærlighed.
Hovedpersonerne Dora og Luka møder hinanden i barndommen og er, fra deres første møde, uadskillelige. Men deres kærlighed til hinanden bliver sat på vanskelige prøvelser undervejs i deres liv.
Den stille og eftertænksomme Luka og den bedårende og eventyrlystne Dora er et umage par, men ikke desto mindre har de et særligt bånd, der binder dem sammen trods deres åbenlyse forskelligheder.
Som børn skilles de første gang, da Doras forældre flytter fra den lille fiskerby i Kroatien til Paris, og de to mødes først igen, da Luka, som i en periode er kunstmaler, har en udstilling i byen flere år senere.
Den unge smukke skuespillerinde Dora genoptager nu forbindelsen til den indelukkede kunstmaler Luka, og barndommen venskab udvikler sig nu til et hedt kærlighedsforhold.
Men så let slipper de unge elskende ikke, og Dora og Luka må på grund af utallige mere eller mindre usandsynlige årsager, leve adskilt, før de sent i livet endelig kan dele skæbne.
Selvom historien om Dora og Luka på mange måder er en smuk historie om ægte kærlighed, efterlader den mig med en lidt flad fornemmelse.
Bogen er skrevet i et sprog, der er en smule anstrengende at læse, eksempelvis: ”Det lillebitte hotelværelse. Som en hel verden. Som et helt liv. Grænseløst. Endeløst. Uendeligt. Som oceanernes dyb. Uudforsket. Hemmelighedsfuldt. Foruroligende. Uimodståeligt. Fascinerende. Som stjernernes tal. Ukendt. Uhyggeligt. Uforgængeligt. Udødeligt.”
Jeg er overbevist om, at Dragnics minimalistiske skrivemåde tiltaler nogen, men de korte abrupte sætninger forstyrrer min læsning og indlevelsesevne og dermed min oplevelse af bogen.
Der findes et hav af smukke, ulykkelige, romantiske og skæbnesvangre kærlighedshistorier, men bogen her hører – efter min mening – ikke til blandt eliten.
Bogen er en fin fortælling om kærlighed, men at den er blevet en bestseller er mig uforståeligt. Derfor bliver det heller ikke til mere end tre semihøje stilletter for ”Hver dag, hver time”.
"Hver dag, hver time" er skrevet af Natasa Dragnic og udgivet af Gyldendal.