[Anmeldelse]: Hr. Skæg og rejsen til ordkloden
Rent ordkløveri - men af den fede slags!
Derfor har der også været stor glæde i det lille hjem omkring den helt nye bog om Hr. Skæg og, ikke mindst, den medfølgende cd med alle de fine, sjove og finurlige sange.
"Hr. Skæg og rejsen til ordkloden" er en fint fortalt børnebog med masser af flotte tegninger, ordkløveri, sange og naturligvis historien om Hr. Skægs rejse til ordkloden.
Den er et hit blandt hjemmets mindste ordkøver, der, til trods for at han endnu slet ikke kan stave, synes, Hr. Skæg er noget af det sjoveste!
Men forældrene synes rent faktisk også, at den er super god underholdning, og sangenes kvalitet kan der heller ikke stilles spørgsmålstegn ved.
Bogen er uden tvivl perfekt til børn i førskolealderen, men selv en 3-årig har stor glæde af den fine fortælling og de sjove (og ikke altid lige politisk korrekte) sange.
"Hr. Skæg og rejsen til ordkloden" er rigtig god underholdning for hele familien, og den er, ligesom resten af Hr. Skægs univers, også super lærerig - nærmest uanset barnets alder.
"Hr. Skæg og rejsen til ordkloden" er skrevet af Toke Reunert og Mikkel Lomborg og er netop udkommet fra Forlaget Carlsen.