[Anmeldelse]: Dronningens dame
Farverig roman fra en af de mest dramatiske perioder i Frankrigs historie.
”Dronningens dame” er en både spændende og farverig roman fra en af de mest dramatiske perioder i Frankrigs historie.
Hovedpersonen, den unge, smukke og handlekraftige Madeleine de Montdidier, lever i 1500-tallets Frankrig, hvor landet hærges af en blodig religionskrig mellem katolikker og huguenotter.
Den unge adelskvinde mister sin højt elskede far under oprøret og skal alene bane sig vej gennem livet.
Madeleine kommer til Paris som hofdame hos den katolske dronning, Catherine af Medicis. Den kloge og intrigante dronningemoder hersker på vegne af sin søn Karl og styrer fra sit hof på Louvre i Paris både kirkemagt og hærførere i det krigsramte Frankrig.
Catherine af Medici er en af datidens helt store historiske kvindeskikkelser, og hun får vor tids power-women til at blegne ved sammenligning.
Mens Frankrig er på randen af opløsning, kæmper Madeleine sin egen kamp for at overleve aristokratiets intriger, og den unge kvinde bliver en lille brik i et politisk spil, der ville sætte enhver spindoktor på prøve.
Selvom frk. Montdidier er en fiktiv person, er hun romanens altdominerende omdrejningspunkt, og den unge adelsfrøken lever et spændende liv.
Da hun indleder et lidenskabeligt forhold til den charmerende og gifte leder for huguenotterne, Louis, prins af Condé, krydres krigens intriger og alliancer med en god omgang hed kærlighedshistorie.
For mig er bogen den perfekte blanding af verdenshistorie, spænding og kærlighed.
Madeleine de Montdidiers oplevelser er ikke bare en lektion i fransk krigshistorie, men også en fantastisk historie om en ung kvinde, der må kæmpe for livet og ikke mindst kærligheden.
Jeg slugte hvert et ord og ville ønske, at der fandtes en toer. Derfor får "Dronningens dame" også 5 velfortjene stilletter herfra!
”Dronningens dame” er Anne-Marie Vedsø Olsesens sjette roman, og jeg håber, at der kommer flere!
"Dronningens dame" er skrevet af Anne-Marie Vedsø Olesen og udgivet af Gyldendal.