Aniston

Aniston-tøserne samlet

Aniston.dk's fremtid med Aniston.dk's tøser

Der var dømt hygge og festlig stemning, da Aniston-skribenterne holdt møde med efterfølgende middag og sang på karokebaren "Sams Bar".
Aniston-tøserne samlet
Hvordan kan vi udvikle Aniston.dk? Hvad kan vi gøre for at tiltrække flere brugere på siden og skribenter? Hvordan kan vi skabe mere debat på siden? Aniston-skribenterne mødtes i lørdags for at tale om Aniston.dk's fremtid.

Der blev debatteret entusiastisk, og gamle som nye skribenter fik lært hinanden lidt bedre at kende over Jordbær Daiquiries, kolde øl og et par omgange af legen, der altid ender med at handle om sex, nemlig "Jeg har aldrig".

Vi skulle mødes hjemme hos undertegnede, hvor Mette og jeg havde arrangeret friske lime-velkomstdrinks, lavet bruscetta til forret og "byg en burger middag".

Vores fynboer Sitle, Vicho og Marlene var dukket op, Mette og Catharina var her og vores nye skribent CindyCindy. Sitle viste et fornemt diasshow om Aniston.dk, mens vi nippede til drinks. Bagefter diskuterede vi alt fra hvordan vores partycrew t-shirt skal se ud, til hvordan vi får reklameret mere for Aniston.dk.

Vi var nogle stykker, der efterhånden havde været i selskab med hinanden før, men der var også nogle nye ansigter. Og folk fandt hurtigt ud af, at de kendte hinanden udenom Aniston.dk, som da Cindy og Catharina fandt ud af de kendte hinanden fra Dating.dk, og så blev den ene dating-profil gjort til grin efter den anden. Cindy arbejder der som administrator, men hvad Catharina lavede der, fandt vi vist aldrig helt ud af.

Så blev der talt om Connnery-drengene, og som aftenen skred frem, kom der flere og flere på listen over scorede Connery-drenge, og det var ikke så få til stor undren for forsamlingen. Men hvad, det er jo hvad der sker, når man fredag efter fredag sammen drikker hæmningsløst på Jacques.
ANNONCE
Aniston-tøserne samlet
Da drikkevarerne ikke lige med det samme valgte at slippe op, blev den en times tid over tolv, før vi væltede i flok mod metroen og tog toget til Kongens Nytorv.

Sitle havde fået Rasmus, redaktøren for brodermagasinet MusikGEIL.dk i røret og efter lidt befandt vi os på "Sams Bar", hvor han skrålende, eller smukt syngende alt efter mening havde indtaget karaoke-scenen.

Catharina og Marlene nåede både at være korpiger og forsangere adskillige gange den aften, mens vi andre valgte at være med siddende. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi sang mindre eller lavere end dem med mikrofonen i hånden.

Mens jeg sad der og klirrede glas og råbte skål med de andre, kom jeg til at tænke på, at det her nok skal blive rigtig godt. Det er jo nogle seje tøser, der repræsenterer Aniston.dk.

Tak for en fed aften tøser, ses snart igen!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce