Aniston

Aniston.dk fylder 1 år

For præcis 1 år siden gik Aniston.dk i luften

Den 11. maj 2003 klokken 12.23 blev et online magasin for tøser født. Navnet var Aniston.dk. Meget er sket i løbet af det sidste år, både positive og enkelte knap så muntre ting. Men ligegyldigt hvad, så har Aniston.dk konstant vind i sejlene.
Aniston.dk fylder 1 år
Vi er nået langt og bliver mere og mere kendte for hver dag, der går. I starten var der ingen, der havde hørt om os, men med hjælp fra Connery.dk, Limousine tur med dertil hørende uddeling af visitkort på Jacques (Red: Ingen husker ret meget fra den tur), "mund-til-mund" metoden samt et enkelt radiospot på Radio 100fm i anledning af julefrokosten 2005, er Aniston.dk's navn blevet udbredt.

Meget er sket på det sidste år og af positive ting kan nævnes: alle de dejlige skribenter, der skriver den ene fantastiske artikel efter den anden; brugerne der holder gang i forum og sidst men ikke mindst det nye design. Efter sigende gav det gamle layout synsforstyrrelser!

Af knap så muntre episoder kan nævnes "SwanM" og mysteriet: "Johanna" - begge dele noget, der er gået i glemmebogen.

Aniston.dk bliver mere og mere populært. For eksempel kan dette ses på Google.com. Hvis man der søger på "Aniston" skulle man jo tro, at der dukker en hulens masse op med vores navnesøster Jennifer Aniston, men det gør der bare ikke! Aniston.dk har førstepladsen. Se selv!

Tag den Jennifer!

Der er og bliver fortsat skrevet artikler om alt mellem himmel og jord, og nogle er mere populære end andre. For eksempel da Camilla afslørede Sidste sæson af venner eller da det kom frem, at vi tøser giver fyrenes nedre dele kælenavne i artiklen: "Dicks" eller hvor uheldigt nogle ting kan lyde, hvis de bliver sagt forkert ("Det sagde hun også i går").

Hvis du skulle have lyst til at blive en del af det fantastiske skribent team, så kan du læse mere om skribenthvervet her!

Summa summarum et stort tillykke til Aniston.dk - og skal vi ikke lige nuppe et år til?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce