Anime
Anime er japanske tegnefilm, der er dårlige og kun for børn. Troede jeg. Men jeg er da heldigvis blevet væsentligt klogere.
"Pikachu, jeg vælger dig!" tænkte jeg med et gys, da jeg blev foreslået at udvide min anime-horisont. Ikke om jeg gider kyle penge efter at se Knitrepiv og hans ejer Aske Ketchup på eventyr i en dum og dårligt animeret verden. Hvor mundbevægelserne i øvrigt passer dårligere overens med lyden end på en elendigt synkroniseret Ajax-reklame.
Desuden var den slags jo primært for børn og andre japanofile, lyssky eksistenser. Så nej, afgjort nej! Det stod ganske enkelt ikke til debat! Jeg havde taget en beslutning om at lade være, men da min viljestyrke angående tegnefilm har en umiskendelig stærk lighed med vådt bølgepap, gav jeg alligevel efter.
Jeg undskyldte mig med, at jeg egentligt havde nogle gode, nostalgiske oplevelser med Silver-animeen, der blev udgivet her i lille Danmark engang først i halvfemserne.
Jeg valgte at udvide min horisont og endte med at bestille en serie hjem, der hedder "Slayers". God, gammel anime, der var en parodi på den stereotype fantasy-genre.
Når man lige havde vænnet sig til, at øjnene hos visse personer fyldte de der godt 60 - 70 % af ansigtet, og udtrykkene var ret ekstreme, var det faktisk en virkelig fed serie. I starten grinede jeg sådan lidt overbærende, nå ja, den havde jo heller ikke kostet så meget.
Men efter de første 26 afsnit kunne jeg den mest brugte trylleformular uden ad... På japansk! Desuden fangede jeg mig selv i gentagende gange at sidde og synge titelmelodien!
Desuden var den slags jo primært for børn og andre japanofile, lyssky eksistenser. Så nej, afgjort nej! Det stod ganske enkelt ikke til debat! Jeg havde taget en beslutning om at lade være, men da min viljestyrke angående tegnefilm har en umiskendelig stærk lighed med vådt bølgepap, gav jeg alligevel efter.
Jeg undskyldte mig med, at jeg egentligt havde nogle gode, nostalgiske oplevelser med Silver-animeen, der blev udgivet her i lille Danmark engang først i halvfemserne.
Jeg valgte at udvide min horisont og endte med at bestille en serie hjem, der hedder "Slayers". God, gammel anime, der var en parodi på den stereotype fantasy-genre.
Når man lige havde vænnet sig til, at øjnene hos visse personer fyldte de der godt 60 - 70 % af ansigtet, og udtrykkene var ret ekstreme, var det faktisk en virkelig fed serie. I starten grinede jeg sådan lidt overbærende, nå ja, den havde jo heller ikke kostet så meget.
Men efter de første 26 afsnit kunne jeg den mest brugte trylleformular uden ad... På japansk! Desuden fangede jeg mig selv i gentagende gange at sidde og synge titelmelodien!
Oookay, det lignede så egentligt en habil overdosis, og det var så her jeg skulle have læst faretegnene og være stoppet.
Men jeg var hooked. Jeg måtte have mere. Mine øjne hungrede efter dårligt animerede mund-bevægelser og forudsigelige plots.
Så jeg har nu gnavet mig igennem10 forskellige serier. Med hver deres 26 afsnit i hver sæson.
Og nu kan du så vælge at sige at der er noget galt med mig, eller du kan tro mig, når jeg siger, at der er mere i anime end bare en gul hamster, der tilsyneladende er tilsluttet den nærmeste stikkontakt!
Hvad er anime så?
Anime er japanske tegnefilm, og det japanske tegnede medie har i mange år henvendt sig i mindst lige så høj grad til de voksne som til børnene. Japanere elsker nemlig anime (tegnefilm) og manga (tegneserier), og køber dem i stor stil.
Efterhånden er vi her i vesten også begyndt at lave tegnefilm eller animerede film, som henvender sig til voksne og unge, hvilket er fedt, men vi har lige et par år, vi skal have indhentet.
Men jeg var hooked. Jeg måtte have mere. Mine øjne hungrede efter dårligt animerede mund-bevægelser og forudsigelige plots.
Så jeg har nu gnavet mig igennem10 forskellige serier. Med hver deres 26 afsnit i hver sæson.
Og nu kan du så vælge at sige at der er noget galt med mig, eller du kan tro mig, når jeg siger, at der er mere i anime end bare en gul hamster, der tilsyneladende er tilsluttet den nærmeste stikkontakt!
Hvad er anime så?
Anime er japanske tegnefilm, og det japanske tegnede medie har i mange år henvendt sig i mindst lige så høj grad til de voksne som til børnene. Japanere elsker nemlig anime (tegnefilm) og manga (tegneserier), og køber dem i stor stil.
Efterhånden er vi her i vesten også begyndt at lave tegnefilm eller animerede film, som henvender sig til voksne og unge, hvilket er fedt, men vi har lige et par år, vi skal have indhentet.
Kvaliteten på animationen er, som de fleste der har set bare et anime afsnit kan bevidne, relativt lav. Det er fordi de spyttes ud, med 26 afsnit om året, per serie, og de bliver lavet løbende, mange af dem.
Modsat Disney og Dreamworks er der tale om mange film/serieafsnit per år, og det er relativt få, der arbejder på et studie. Konkurrencen studierne imellem er hård, og kun et fåtal af animeer når til vesten. Det største og mest internationalt anerkendte studie er Ghibli-studios.
Ghibli studierne er de sidste par år kommet med nogle søde eventyr, som faktisk kan ses af langt de fleste mennesker her i vesten. De stod bag "Spirited Away", og var i biografen her i år igen med "Howls moving castle". Der er nok nogle af jer, der har set den, eller i det mindste har overvejet det.
Hvor finder jeg anime?
Hvis I har prøvet, og, lige som jeg, har fået blod på tanden, eller hvis I bare er sådan lidt små-interesseret, vil jeg henlede jeres opmærksomhed på min gode ven Racoon Club. De bestiller anime hjem, og til helt enormt fornuftige priser. Her finder jeg ofte mit nyeste fix anime, og det koster, men det er det værd i hygge.
Og så kan man jo låne ud, så andre også bliver hooked. Desuden er priserne derinde generelt langt under den pris man finder det til i de fleste butikker, så det kan sagtens betale sig at tage et lille guk, også selv hvis man foretrækker almindelige film frem for japansk animerede film.
Hvorfor skulle jeg se anime?
Fordi de kan være flotte, skægge, eftertænksomme eller bare gode. Der er perler imellem dem, men man skal være lidt påpasselig.
Især fordi der er folk, som kan lide den japanske humor, og folk som synes den er godt lam. Og så er der os andre, der gennem tilpas mange gentagende udsættelser for anime, faktisk synes det er hyle skægt.
Anime'er, de gode af slagsen, er kendte for deres gode og gennemtænkte historier. De kan variere lige fra drengerøvs-"årh-patter!"-pjat til meget romantiske serier, og psykoanalytiske miniserier, der sætter ens hjerne på ufrivilligt overarbejde.
Modsat Disney og Dreamworks er der tale om mange film/serieafsnit per år, og det er relativt få, der arbejder på et studie. Konkurrencen studierne imellem er hård, og kun et fåtal af animeer når til vesten. Det største og mest internationalt anerkendte studie er Ghibli-studios.
Ghibli studierne er de sidste par år kommet med nogle søde eventyr, som faktisk kan ses af langt de fleste mennesker her i vesten. De stod bag "Spirited Away", og var i biografen her i år igen med "Howls moving castle". Der er nok nogle af jer, der har set den, eller i det mindste har overvejet det.
Hvor finder jeg anime?
Hvis I har prøvet, og, lige som jeg, har fået blod på tanden, eller hvis I bare er sådan lidt små-interesseret, vil jeg henlede jeres opmærksomhed på min gode ven Racoon Club. De bestiller anime hjem, og til helt enormt fornuftige priser. Her finder jeg ofte mit nyeste fix anime, og det koster, men det er det værd i hygge.
Og så kan man jo låne ud, så andre også bliver hooked. Desuden er priserne derinde generelt langt under den pris man finder det til i de fleste butikker, så det kan sagtens betale sig at tage et lille guk, også selv hvis man foretrækker almindelige film frem for japansk animerede film.
Hvorfor skulle jeg se anime?
Fordi de kan være flotte, skægge, eftertænksomme eller bare gode. Der er perler imellem dem, men man skal være lidt påpasselig.
Især fordi der er folk, som kan lide den japanske humor, og folk som synes den er godt lam. Og så er der os andre, der gennem tilpas mange gentagende udsættelser for anime, faktisk synes det er hyle skægt.
Anime'er, de gode af slagsen, er kendte for deres gode og gennemtænkte historier. De kan variere lige fra drengerøvs-"årh-patter!"-pjat til meget romantiske serier, og psykoanalytiske miniserier, der sætter ens hjerne på ufrivilligt overarbejde.
Siden generer er så varierende, og udbuddet (hvis man bestiller fra nettet) er så stort, er der mange, der giver op på forhånd. De aner ganske enkelt ikke, hvad de skal købe.
Det er her jeg kommer ind i billedet! Jeg har nemlig tænkt mig at lave en anime-anbefalings klumme, og løbende anbefale et par animeer. Skulle der være nogle af jer, der også har set dem jeg vurderer, så skriv endelig supplerende kommentarer i forummet!
Da det ikke er alle, der føler for at købe over Internettet, vil jeg derfor lægge ud med de animeer, der er tilgængelige i almindelige danske butikker. So stay tuned.
Det er her jeg kommer ind i billedet! Jeg har nemlig tænkt mig at lave en anime-anbefalings klumme, og løbende anbefale et par animeer. Skulle der være nogle af jer, der også har set dem jeg vurderer, så skriv endelig supplerende kommentarer i forummet!
Da det ikke er alle, der føler for at købe over Internettet, vil jeg derfor lægge ud med de animeer, der er tilgængelige i almindelige danske butikker. So stay tuned.
