Aniston

Alternative julesange

For de fleste er julen fyldt med traditioner, men der er stadig plads til variation

Alternative julesange
Julen er en spændende højtid, forretningerne tjener styrtende, materialistiske unger hyler og skriger, når forældrene i den bedste tro har udvalgt en forkert variation af det foretrukne, funklende plastik legetøj. Men som regel er julen nu en ganske hyggelig højtid, og i forbindelse med alle julefrokosterne, skal der være plads til lidt sjov også.

Ja og det er jo netop til de skønne julefrokoster, at vi som regel hører og fremfører nogle af julens mindre familiære sange.

Jeg har efterhånden hørt en del, men da min mor kom og bad mig gå igennem en julesang med hende, som hun havde fundet til arbejdets julefrokost, kom jeg til mere end at trække på smilebåndet, og bestemte mig straks for at dele den med alle jer andre, så kan I jo eventuelt bruge den til jeres julefrokoster ligeså. Det er ganske enkelt en julesang om hverdagens "Familien Danmark".

Teksten er af Juul Nissen og er en direkte kopi.

Melodi: Højt for træets grønne top

1.

Højt for varehusets gavl

stråler lysreklamer,

med en masse pop og bavl,

nissemænd og - damer.

Kræmmerjulens store hit,

maksimering af profit.

Sådan er den skitme,

den kapitalisme!


2.

Henrik han har ingen ro,

før han ser sin pakke -

Men et ægteskabsbureau

skrev, at de ku" makke.

Hun bliver julens attraktion

ved det store bal på kroen.

Først skal skåret synes

siden skal der dynes!
ANNONCE
Alternative julesange
3.

Lad os brumme - brummelum -

nok et vers om Henrik.

Han er stærk og han er dum

- derfor blev han fenrik!

Nærkamp er hans yndlingsfag,

som han dyrker nat og dag

- det er jo en hobby,

man kan lægge krop i.


4.

Mor ta"r nok et par albyl;

gåsen står og sprutter,

Peter får sig et drag prygl,

knækked fars cerutter...

Mor har lavet julegløgg,

men det rager far et pløk -

han vil ha" sin bajer

sådan som han plejer!


5.

Om det fede julebord

slås de små om låret.

Alle smovser uden ord

- jul med sovs i håret!

Der bliver ædt og drukket tæt,

inden fader ræber mæt.

Hvis de kan for kvalme,

synger de en salme!
ANNONCE
Alternative julesange
6.

Mor går ud i køkkenet,

Lotte ned på gaden,

Hun skal nemlig trække lidt

- frisk luft efter maden.

Lille Signe venter spændt,

på at træet skal bli" tændt:

Hun har ingen flise,

bare dukke Lise!


7.

Plastic-stjernen mangler el

grundet brækket fatning.

Det slog næsten far ihjel -

hold da kæft en skvatning!

Juleaften med gevalt:

Stigen, træet, fader faldt.

Først sku" stjernen findes

Så sku" far forbindes!


8.

Så er kaffebordet klart,

man har slået mave.

Lille Signe må vist snart

få sin julegave.

Men det er en hem"lighed,

så den skal hun ha" i fred.

Ikke mere om hende -

det må ha" en ende!


9.

Mor er stille slumret ind,

fjernsynslyden simrer,

ingen hører vist en pind,

skærmen står om flimrer.

Det er no"ed om hungersnød-

"ta" et stykke wienerbrød,

formen må vi holde

til det store kolde!


Så Glædelig Jul
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce