Alternative årsager til fedme
Forskerne peger på nye grunde til fedme.
Forskere fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Levnedsmiddelcenteret og Center for Sundhed og Samfund med flere, har sammen kortlagt alternative årsager til fedme.
For dem alle gælder dog, at deres betydning endnu er uafklaret.
Udviklingen af fedme hos et menneske er som oftest en langsom proces, der finder sted over adskillige år. Den almindelige opfattelse er, at fedme udvikler sig, fordi energiindtaget overstiger energiforbruget. Den overskydende energi oplagres i kroppen som fedt.
Ifølge forskerne er der dog ingen forsøg, der har kunnet påvise, at denne opfattelse er endegyldigt korrekt. Derfor er der måske andre årsager til, at nogle mennesker bliver fede.
Myter om fedme
Myten om, at alle overvægtige har et lavt stofskifte, er blevet modbevist. Overvægtige har ikke brug for færre kalorier end andre, selvom de ofte bevæger sig mindre.
Det kræver nemlig en del mere energi at bevæge en stor kropsmasse, så fede (Alt afhængigt af hvor meget, de bevæger sig) må dagligt indtage mere mad end slanke, for at holde vægten.
Mange er også kommet over den myte, at fede er grådige, forslugne og dovne. For selv en ganske lille, tilsyneladende ubetydelig ekstra indtagelse af kalorier om dagen kan betyde, at overvægten udvikles på længere sigt.
Fedme som en virussygdom
Forskerne mener, at tanken om fedme som en virussygdom er interessant - ikke mindst nu, hvor fedmen udvikler sig epidemisk. I løbet af de sidste 20 år, er der faktisk fundet seks virusformer, som påvirker fedtmængden i kroppen.
For dem alle gælder dog, at deres betydning endnu er uafklaret.
Udviklingen af fedme hos et menneske er som oftest en langsom proces, der finder sted over adskillige år. Den almindelige opfattelse er, at fedme udvikler sig, fordi energiindtaget overstiger energiforbruget. Den overskydende energi oplagres i kroppen som fedt.
Ifølge forskerne er der dog ingen forsøg, der har kunnet påvise, at denne opfattelse er endegyldigt korrekt. Derfor er der måske andre årsager til, at nogle mennesker bliver fede.
Myter om fedme
Myten om, at alle overvægtige har et lavt stofskifte, er blevet modbevist. Overvægtige har ikke brug for færre kalorier end andre, selvom de ofte bevæger sig mindre.
Det kræver nemlig en del mere energi at bevæge en stor kropsmasse, så fede (Alt afhængigt af hvor meget, de bevæger sig) må dagligt indtage mere mad end slanke, for at holde vægten.
Mange er også kommet over den myte, at fede er grådige, forslugne og dovne. For selv en ganske lille, tilsyneladende ubetydelig ekstra indtagelse af kalorier om dagen kan betyde, at overvægten udvikles på længere sigt.
Fedme som en virussygdom
Forskerne mener, at tanken om fedme som en virussygdom er interessant - ikke mindst nu, hvor fedmen udvikler sig epidemisk. I løbet af de sidste 20 år, er der faktisk fundet seks virusformer, som påvirker fedtmængden i kroppen.
Af disse seks, er særligt to interessante, fordi de synes at kunne forbindes med fedme hos mennesker.
Virussen SMAM-1 var den første virus, der blev sat i forbindelse med fedme hos mennesker. Tests på kyllinger viste, at de udviklede ekstrem bugfedme. Men hvordan dette stof udvikles hos mennesker, ved man endnu ikke.
Ad-36 er også en virus, der ser ud til at kunne overføres til mennesker, og mange overvægtige er testet ad-36-positive. Forsøg har vist, at dyr der inficeres med virussen udvikler fedme.
Kan tarmfloraen påvirke vægten?
Bakterierne i tarmen, tarmfloraen, kan nedbryde dele af kosten, som vi ellers ikke kan fordøje. Men hovedparten af disse bakterier er meget svære at dyrke i et laboratorium, hvilket har gjort det svært at få kendskab til deres virkning.
Dyreeksperimenter viser, at tarmen kan have indflydelse på udvikling af fedme: Overvægtige har muligvis en mere effektiv tarmflora, hvilket kan medføre, at der optages mere energi fra maden.
Sociale vilkårs rolle?
Fedme har i mange undersøgelser vist sig at være forbundet med dårlige vilkår, både i et socioøkonomisk og et psykosocialt perspektiv. Og disse forhold er faktisk de mest logiske faktorer, der har en betydning for fedme.
Resultaterne af undersøgelser tyder på, at der er tale om en ond cirkel: dårlige vilkår fremmer fedmeudviklingen, muligvis på grund af for meget eller forkert kost.
Omvendt forringer fedmen vilkårene yderligere, da fordomme om fede kan udmunde i diskrimination, både i uddannelsesforløbet, på arbejdsmarkedet og i privatlivet.
For dårlig og for lidt søvn
Dårlig søvn øger risikoen for vægtøgning, selv hos små børn. Problemer med søvnen kan være et udtryk for kronisk stress - og denne stress kan øge appetitten.
Hovedparten af befolkningen oplever perioder med for dårlig eller for lidt søvn, men betydningen af dette for fedme og særligt for fedmeepidemien er uafklaret.
Virussen SMAM-1 var den første virus, der blev sat i forbindelse med fedme hos mennesker. Tests på kyllinger viste, at de udviklede ekstrem bugfedme. Men hvordan dette stof udvikles hos mennesker, ved man endnu ikke.
Ad-36 er også en virus, der ser ud til at kunne overføres til mennesker, og mange overvægtige er testet ad-36-positive. Forsøg har vist, at dyr der inficeres med virussen udvikler fedme.
Kan tarmfloraen påvirke vægten?
Bakterierne i tarmen, tarmfloraen, kan nedbryde dele af kosten, som vi ellers ikke kan fordøje. Men hovedparten af disse bakterier er meget svære at dyrke i et laboratorium, hvilket har gjort det svært at få kendskab til deres virkning.
Dyreeksperimenter viser, at tarmen kan have indflydelse på udvikling af fedme: Overvægtige har muligvis en mere effektiv tarmflora, hvilket kan medføre, at der optages mere energi fra maden.
Sociale vilkårs rolle?
Fedme har i mange undersøgelser vist sig at være forbundet med dårlige vilkår, både i et socioøkonomisk og et psykosocialt perspektiv. Og disse forhold er faktisk de mest logiske faktorer, der har en betydning for fedme.
Resultaterne af undersøgelser tyder på, at der er tale om en ond cirkel: dårlige vilkår fremmer fedmeudviklingen, muligvis på grund af for meget eller forkert kost.
Omvendt forringer fedmen vilkårene yderligere, da fordomme om fede kan udmunde i diskrimination, både i uddannelsesforløbet, på arbejdsmarkedet og i privatlivet.
For dårlig og for lidt søvn
Dårlig søvn øger risikoen for vægtøgning, selv hos små børn. Problemer med søvnen kan være et udtryk for kronisk stress - og denne stress kan øge appetitten.
Hovedparten af befolkningen oplever perioder med for dårlig eller for lidt søvn, men betydningen af dette for fedme og særligt for fedmeepidemien er uafklaret.
Appetitregulering - hvorfor følges et vægttab ofte af en vægtøgning?
Meget tyder på, at evolutionen er svaret på dette spørgsmål.
Det er fastslået gennem undersøgelser, at hjernen spiller en stor rolle hvad angår opretholdelse af energibalancen, og dermed kropsvægten.
Men under visse omstændigheder kan hjernen tilpasse energidepoternes størrelse. Et eksempel er justeringen af kropsvægten under graviditet. Størrelsen af energidepoterne kan altså aktivt ændres af hjernen, for at tilpasse sig ændrede forhold i kroppen.
Men hvorfor tager man ofte på igen, efter et vægttab? Det kan muligvis forklares med, at naturen altid har favoriseret in
I de mange tusinde år, hvor sult og mangel på mad har været en trussel, har hjernen derfor indstillet sig på at hjælpe med at sætte vægten op, når det er muligt.
Alt tyder på, at hjernen vil opfatte ethvert vægttab, uanset kroppens størrelse, som en trussel. Derfor starter den processer, der skal hjælpe kroppen til at opretholde vægten: øget appetit og nedsat stofskifte.
Den relativt hurtigt øgede velstand, særligt i Europa og USA, har pludselig gjort hjernens evner synlige i form af fedmeepedemien.
Meget tyder på, at evolutionen er svaret på dette spørgsmål.
Det er fastslået gennem undersøgelser, at hjernen spiller en stor rolle hvad angår opretholdelse af energibalancen, og dermed kropsvægten.
Men under visse omstændigheder kan hjernen tilpasse energidepoternes størrelse. Et eksempel er justeringen af kropsvægten under graviditet. Størrelsen af energidepoterne kan altså aktivt ændres af hjernen, for at tilpasse sig ændrede forhold i kroppen.
Men hvorfor tager man ofte på igen, efter et vægttab? Det kan muligvis forklares med, at naturen altid har favoriseret in
I de mange tusinde år, hvor sult og mangel på mad har været en trussel, har hjernen derfor indstillet sig på at hjælpe med at sætte vægten op, når det er muligt.
Alt tyder på, at hjernen vil opfatte ethvert vægttab, uanset kroppens størrelse, som en trussel. Derfor starter den processer, der skal hjælpe kroppen til at opretholde vægten: øget appetit og nedsat stofskifte.
Den relativt hurtigt øgede velstand, særligt i Europa og USA, har pludselig gjort hjernens evner synlige i form af fedmeepedemien.
