Aniston

Aloe Vera

Naturlige produkter

Aloe Vera har været kendt i mere end 3000 år, og Alexander Den Store siges at have erobret en afrikansk ø, blot for at få den helbredende Aloe Vera. Aloe Vera er en ørkenplante af liljefamilien, selvom den ligner en kaktus.
Aloe Vera
Aloe Vera produkter
Der findes et utal af Aloe Vera produkter fra forskellige firmaer, og efterhånden forhandles flere af produkterne i de danske supermarkeder.

Ét af de store danske Aloe Vera firmaer er Aloe Vera Group (aloevera.dk), der har eksisteret siden 1988.

Hos Aloe Vera Group har alle prdukterne et højt indhold af Active Aloe, der styrker hudens forsvar og øger fugttilførslen.

Aniston.dk  har testet fire af Aloe Vera Groups produkter:

Aloe Vera Lotion
Aloe Vera Lotion indeholder 90 % Active Aloe, og koster 94 kroner for 150 ml.

Cremen har en duft, som er karakteristisk for alle fire produkter. Når man er vandt til parfumerede cremer, der dufter af æble og abrikos, er det en tilvænningssag at begynde at bruge denne creme, hvis duft man nærmest kan betegne som duftende af creme. Egentlig synes jeg, at det er positivt at cremen ikke dufter af frugter og blomster, for det får mig til at opfatte den som sund, naturlig og uden ekstra, unaturlige duftstoffer.

Aloe Vera Lotion har en meget fin kosistens, der er let at smøre ud. Den er ikke tyk, og absorberes derfor hurtigt af huden. Huden bliver dejligt blød, og udover duften, som det er en smagssag om man bryder sig om, er cremen klart anbefalelsesværdig.
ANNONCE
Aloe Vera
Aloe Vera Face Creme
Aloe Vera Face Creme indeholder 70 % Active Aloe og koster 89 kroner for 50 ml.

Cremen er beregnet til brug i ansigtet, også hvis man har en sart hud. Den ligner youghurt, når man tagr låget af, fordi den har en halvtynd konsistens, men den er behagelig at røre ved.

Den absorberes hurtigt af huden og er behagelig at bruge, men jeg ville have foretrukket at den var i en tube i stedet for en dåse, for så havde det youghurtagtige udseende været skjult.

Ser man bort fra udseendet, er det til gengæld en alletiders creme, som også kan buges under make-up.

Aloe Vera Shampoo
Aloe Vera Shampoo indeholder 50 % Active Aloe, og koster 54 kroner for 300 ml.

Shampoen modvirker udtøring i hovedbunden og styrker samtidig håret. Konsistensen er meget lækker. Den er glat, lidt som en balsam, men skummer alligevel når man kommer den i håret. Meget behagelig at benytte!

Shampoen har den samme duft som de andre produkter, men det bevirker blot, at ens hår ikke dufter af for eksempel abrikos hele dagen, og det er jo egentlig meget naturligt.

Specielt på grund af den dejlige konsistens, vil jeg i høj grad anbefale shampoen til dig, der ønsker en sund shampoo!

Aloe Vera Skinwash
Aloe Vera Skinwash indeholder 50 % Active Aloe, og koster 54 kroner for 300 ml.

Skinwashen er i en smart embalage, med en tryklåg som man manuelt kan trykke åbent og lukket, sådan at skinwashen ikke drypper. Det er en behagelig og hygiejnisk embalage, som gør skinwashen anbefalelsesværdig.

Skinwashen er flydende og mild.

Jeg vil specielt anbefale Aloe Vera Skinwash på grund af den praktiske og hygiejniske embalage, men selvfølgelig også på grund af det høje indhold af Active Aloe.
ANNONCE
Aloe Vera
Generelt om produkterne
Generelt er Aloe Vera Groups produkter dejlige at bruge. Shampoen opnår den højeste ros på grund af kosistensen, men de andre produkter er bestemt også rosværdige.

Duften er en smagssag, som man kan vælge at se som tegn på, at produkterne ikke er tilsat kunstige duftstoffer, hvilket jo er sundt.

Jeg vil varmt anbefale alle Aloe Vera Groups produkter, for man føler sig virkelig sund efter at have benyttet naturens egne råstoffer som cremer og shampoer!

Tak til Aloe Vera Group for venlig fremsendelse af produkterne.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce