Aniston

Alkoholpåvirkning

Ved du helt præcis, hvornår du er ædru? Find svaret her...

Du tænker ikke over, hvor meget alkohol du indtager, sådan en aften i byen; men ak, fortvivl ikke, svaret er lige her. Der er en tabel over, hvor meget du forbrænder af sprut i timen, og de forskellige stadier af promillen.
Alkoholpåvirkning
Når vi drikker alkohol, opstår rusvirkningen i løbet af ca. 10-20 minutter, dog afhængigt af om du drikker på tom eller fyldt mave. Alkohol virker i hjernen som et bedøvelsesmiddel. Når alkohol til tider kan virke opkvikkende, skyldes det, at hjernens hæmmende funktioner bedøves først. Drikker man på tom mave eller hurtigt, kan man få en utilsigtet høj promille. Fortsætter man med at drikke hurtigere end promillen forbrændes, vil man til sidst blive "totalbedøvet", også kaldet alkoholforgiftet. Oplevelsen af rusen er afhængig af i hvilken situation man drikker, om man er træt, om man er i godt humør, hvem man er sammen med og så videre. Uanset oplevelsen af rus vil alkohol påvirke ens måde at fungere på. Selv efter at man er blevet ædru, fungere man i flere timer dårligere end normalt.

Så meget er en genstand:

En genstand er 12 gram (1.5 cl) ren alkohol, hvilket svarer til alkoholindholdet i en almindelig pilsner. Som tommelfingerregel kan du i øvrigt regne med, at der er en genstand i:

  • 1 pilsner (33 cl)


  • 1 glas vin (12 cl)


  • 1 glas hedvin (8 cl)


  • 1 glas spiritus (4 cl)


  • En guldøl indeholder ca. 1,25 genstand, en stærkere øl indeholder 1½ til 2 genstande, 1 flaske vin (75 cl) indeholder ca. 6 genstande, en flaske spiritus (70 cl) indeholder ca. 18 til 20 genstande.

    Hvornår er jeg ædru?

    Har du check på, hvor mange genstande du har drukket, kan du regne ud, hvornår du nogenlunde er ædru. Men ikke hvornår reaktionerne atter er normale. Efter en høj promille tager det ekstra tid af få sine normale færdigheder tilbage.
ANNONCE
Alkoholpåvirkning
Så lang tid er du om at forbrænde en genstand:

  • 50 kg Fra 1 time, 36 minutter - 2 timer, 24 minutter


  • 60 kg Fra 1 time, 20 minutter - 2 timer


  • 70 kg Fra 1 time, 9 minutter - 1 time, 43 minutter


  • 80 kg Fra 1 time - 1 time, 30 minutter


  • 90 kg Fra 53 minutter - 1 time, 20 minutter


  • 100 kg Fra 48 minutter - 1 time, 12 minutter


  • Leveren forbrænder ca. 1 gram ren alkohol per time per 10 kg kropsvægt

    Det skal så lige pointeres, at alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Kaffe, dans, motion eller frisk luft hjælper ikke

    Sådan regner du genstandene ud:

    På flere flasker er alkoholindholdet både oplyst i procent og antal genstande. Hvis ikke, kan du finde frem til antallet af genstande ved at regne ud, hvor meget ren alkohol flasken indeholder og
Antal cl x alkoholprocent

100 x 1,5

= antal genstand


Hvis flasken er på 75 cl (som de fleste vinflasker) passer tallene så godt sammen, at man kan nøjes med at tage alkoholprocenten og
Men hvem går op i det, når først musikken spiller og bølgerne går højt. Meget sjovt sådan til husbehov.

De forskellige stadier:

  • 0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes


  • 0,5 promille: Evnen til at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser begynder at forringes. Synsvinklen indsnævres


  • 0,8 promille: Nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid.


  • 1,0 promille: opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket, begyndende træthedssymptomer og nedsat balance- og bevægelsesevne.


  • 1,5 promille: Udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok og maven sikkert også.


  • 2,0 promille: Udtalte forgiftningssymptomer, selvkontrollen helt væk.


  • 3,0 promille: Manglende kontrol med for eksempel urinblæren, eventuelt bevidstløshed.


  • 4,0 promille: Bevidstløs. Livsfare.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce