Aniston

Agnes Cupcakes

Kan man gumle og smaske sig i himlen?

Agnes Cupcakes
Tror du på, at man kan blive så salig over en kage, at man, hvis man blev kørt over lige umiddelbart efter, at man havde spist den sidste mundfuld, ville dø lykkelig?

Så er du nok blandt dem, der allerede har smagt Agnes Cupcakes!

En velkendt hemmelighed
Jeg ved godt, at Agnes Cupcakes som sådan ikke er nogen nyhed. Men jeg har holdt den hemmelig indtil nu i håb om at få lov til at spise dem alle selv...

Men jeg har måtte sande, at det kan jeg ikke - ikke uden at dø (lykkeligt) af fedme og sukkerchok i hvert fald.

Cupcakes - og kun cupcakes
Efterhånden kan du faktisk købe cupcakes en del steder - Ja Sex and the City har ikke været helt forgæves. Serien har faktisk sat gang i en del trends her i lille Danmark.

Men Agnes Cupcakes er Københavns første cupcake-café og take away. Her kan du nemlig kun købe cupcakes - og en tilhørende kop kaffe, hvis du skal have noget at skylle ned med.

Luksus og mundvand
Agnes butikken ligger i Sværtegade og er lidt ud over det sædvanlige. Den er luksuriøst indrettet og holdt helt lys og enkel.

Og det eneste du ser, når du kommer ind ad døren, er den store montre med lutter cupcakes, der sætter dine smagsløg på overarbejde.

Hver og en indbyder til, at du sætter tænderne i den. Men lad dig ikke narre, for man kan faktisk ikke spise mere end en (eller i mit tilfælde en halv).

Men damn, de smager godt!!

Yderst anbefalelsesværdige
Dagligt er der 15 smagsvarianter at vælge i mellem, som du alle kan se på Agnes Cupcakes' hjemmeside.

Så slipper du også for at gå forgæves efter din favorit, som måske ikke er i montren den dag.

Men efter at have smagt en del af varianterne kan jeg afsløre, at de alle smager godt - bare på hver deres måde.

Må jeg anbefale "Kids", der egentlig vist nok er for børn, men som smager guddommeligt. Eller "Carrot", som bare er skåret lige, som sådan en skal være det!

Er du ikke fra København? Too bad!

Men indtil videre går konceptet vist meget godt, så måske de udvider til andre byer snart?? Indtil da må du nøjes med at misunde os andre og ikke mindst huske at kigge forbi i Sværtegade, hvis du er i KBH.

Se mere her og lad mundvandet løbe!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce