Aniston

Afslørende hænder

Få et smukt håndtryk

De fleste tror, at hvis man ønsker at gøre et smukt førstehåndsindtryk, er det ansigtet og håret man skal satse på, men det passer faktisk ikke. Det første indtryk kommer med håndtrykket - så sats på hændernes skønhed.

Afslørende hænder
Hændernes sundhed
Vi bruger oceaner af penge på dyre shampooer, hårkurer og ansigtsmasker, men glemmer ofte hænderne. Men tænkt på, at dine hænder er én af de kropsdele du bruger oftest, og derfor værd at behandle godt!

Køb en god håndcream
Vintertørre hænder giver et dårligt indtryk, og de kan forebygges med cream. Creamen bruger du morgen og aften - og når du synes du har behov for den. (Du kan købe en lille cream, som du kan have med dig i tasken, så er du altid dækket ind.)

Du skal især være opmærksom på området omkring knoerne. Om vinteren er der mange, der oplever at dette område bliver ekstremt tørt, og måske endda begynder at sprække. Det gør både ondt, og ser ikke kønt ud. Hænderne sprækker blandt andet på grund af kulden, så hav altid handsker på, når du er
ude i koldt vejr.

Du skal også være opmærksom på neglene
Flossede negle er grimme (og irriterende for dig selv), så sørg for at klippe/file ødelagte negle til; og sørg i samme omgang for at de er lige lange, for alt andet ser underligt ud. Hvis den ene negl knækker, er det bedste som regel også at klippe de andre korte. Så lang tid tager det alligevel ikke før de er lange igen!

Desuden skal du sørge for at rense neglene (det ser grimt ud med skidt eller maling under), og at smøre neglebåndene med cream, for at holde dem bløde og så neglerodsfri som muligt.

Hændernes udsmykning
Som alle andre kropsdele kan også hænderne udsmykkes på utallige måder. Nedenfor nævnes et par af de mest almindelige:

Neglelak
Neglelak bliver moderne i perioder, men den gennemsigtige er altid god til at få dine negle til at se sundere ud. Og er du lidt mere modig, kan du eksperimentere med alt fra skrappe farver til hjemmelavede mønstre og prikker i forskellige farver. Der findes i øvrigt flere klinikker, der laver manicure og sætter kunstige negle på.

Henna
Til muslimske højtider er der mange muslimer der pynter deres hænder med rød eller sort henna, men det kan også bruges hvis man bare vil gøre noget særligt ud af sine hænder. Det er typisk florale mønstre på håndens overside og en helfavning i håndens inderside, men det er selvfølgelig op til én selv, hvordan man vil have, at det skal se ud.
(For en god ordens skyld skal det nævnes, at henna er mistænkt for at fremkalde allergi og kræft.)

Ringe
Fingerringe er noget af det bedste til at udstråle en bestemt stil. Smalle guldringe virker eksklusive, mens store, farvede sten, virker mystiske. Så ringen er ikke blot et smykke, den kan også være med til at afspejle din personlighed.

Handsker
Handsker findes i alle afskygninger, fra varme vinterluffer til fine, sorte gallahandsker med pelskant. Det vigtigste er selvfølgelig, at du selv synes, at handsken er pæn, men du skal også tænke på, at hvis det er fingerhandsker, kan du beholde den på, når du giver folk hånden, og så bliver du og din stil vurderet ud fra handsken.
ANNONCE
Afslørende hænder
Selve håndtrykket
Det vigtigste er at give et fast håndtryk. Det skal selvfølgelig ikke gøre ondt på den anden, men er der noget, der udstråler stor usikkerhed, så er det et slapt håndtryk. Det vil ofte vise endnu større selvtillid at se den person du giver hånden i øjnene samtidig.

Når du er midt i håndtrykket, er det vigtigt, at du har gjort forarbejdet godt, sådan at dine hænder er sunde og udsmykkede på en måde, som du kan stå inde for. Så behøver du kun at tænke på at hilse på en ordentlig måde, og ikke på, hvorvidt den person du giver hånden, studerer malingsresterne på dine hænder. For dem har du jo sørget for at vaske af!

Hvis du har lyst til at give dine hænder en ekstra omgang, kan du alliere dig med en veninde. Så kan i give hinandens hænder massage, creame dem ind og afslutte med at lakere hinandens negle. I har masser af mulighed for at tale samtidig, og så er det hyggeligt.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce