Advent
og adventskransen
Egentlig kan man ikke kalde hele december for juletiden. Det er adventstiden, hvor vi skal forberede os på juletiden. Advent betyder "Adventus Domini", som betyder "Herrens komme". Der er her tale om Jesu komme, da det, vi fejrer med julen, er Jesu fødsel.
Men advent har også en dobbelt betydning. Vi venter ikke kun på at fejre Jesu fødsel - en begivenhed, der ifølge kirken fandt sted for ca. 2000 år siden. Vi venter også på at Jesus skal komme igen og frelse os for bestandig.
I "Det Gamle Testamentes" tid ventede jøderne på messias, og da denne gamle pagt blev opfyldt og Kristendommen introduceret blev "Det Nye Testamente" lavet. Denne pagt fortæller, at Herren vil komme igen og dømme levende og døde.
Derved fejrer vi den gamle pagts opfyldelse samtidig med at vi venter på den nye pagts opfyldelse.
Traditionen
Fra tiden før Jesu fødsel har man fejret julen. Den gang var julen en nytårsfest, som hang sammen med at dagene vendte, og lyset var på vej tilbage. Den første søndag i advent er også kirkens nytår, da historien om Jesus starter med forventningen om hans fødsel.
Denne forventning fejrede man ved at rense sin sjæl og sit hus, sådan at man var klar til Hans komme. Derved var advent en fastetid fra midten af 300-årene, selvom der var uenighed om, hvor længe og hvordan højtiden skulle fejres. Men fra omkring år 1000 begyndte man at have en fast, kirkelig praksis.
Men advent har også en dobbelt betydning. Vi venter ikke kun på at fejre Jesu fødsel - en begivenhed, der ifølge kirken fandt sted for ca. 2000 år siden. Vi venter også på at Jesus skal komme igen og frelse os for bestandig.
I "Det Gamle Testamentes" tid ventede jøderne på messias, og da denne gamle pagt blev opfyldt og Kristendommen introduceret blev "Det Nye Testamente" lavet. Denne pagt fortæller, at Herren vil komme igen og dømme levende og døde.
Derved fejrer vi den gamle pagts opfyldelse samtidig med at vi venter på den nye pagts opfyldelse.
Traditionen
Fra tiden før Jesu fødsel har man fejret julen. Den gang var julen en nytårsfest, som hang sammen med at dagene vendte, og lyset var på vej tilbage. Den første søndag i advent er også kirkens nytår, da historien om Jesus starter med forventningen om hans fødsel.
Denne forventning fejrede man ved at rense sin sjæl og sit hus, sådan at man var klar til Hans komme. Derved var advent en fastetid fra midten af 300-årene, selvom der var uenighed om, hvor længe og hvordan højtiden skulle fejres. Men fra omkring år 1000 begyndte man at have en fast, kirkelig praksis.
Men advent var ikke kun en fasteperiode - det var også en god måde at have en slagplan på.
I tiden før første uge samt i første uge blev juleøllet brygget. I anden uge skulle svinet slagtes, og sulet saltes og røges.
Bagningen fandt sted i tredje uge, og pyntningen skete først i skumringen på den sidste dag inden jul.
Men tiden har ændret traditionen. Nu pynter vi allerede op i starten af december, og først herefter begynder forberedelserne for alvor.
Vi suser af sted for at få købt ind så sent som muligt, vi går til en masse julefrokoster, hvor vi propper os med julegodter (i stedet for at faste), og vi går til
Adventskransen
Én ting har vi dog tilfælles med den ældgamle tradition - som i gamle dage, tænder vi stadig lys i den mørke tid. Førhen satte man ét lys på bordet den første søndag, to den anden søndag, tre den tredje søndag og fire den fjerde søndag.
Det samme gør vi i dag, dog med adventskransen, hvor vi tænder det første lys den første søndag, det andet lys den anden søndag og så videre.
Adventskransen er faktisk forholdsvis ny. Den kom til Danmark i starten af 1900-tallet via Nordtyskland, hvor danskere med tyske rødder hængte adventskranse op i stuerne. Og i 1920'erne tog de danske højskoler traditionen til sig - særligt i det sønderjyske.
I tiden før første uge samt i første uge blev juleøllet brygget. I anden uge skulle svinet slagtes, og sulet saltes og røges.
Bagningen fandt sted i tredje uge, og pyntningen skete først i skumringen på den sidste dag inden jul.
Men tiden har ændret traditionen. Nu pynter vi allerede op i starten af december, og først herefter begynder forberedelserne for alvor.
Vi suser af sted for at få købt ind så sent som muligt, vi går til en masse julefrokoster, hvor vi propper os med julegodter (i stedet for at faste), og vi går til
Adventskransen
Én ting har vi dog tilfælles med den ældgamle tradition - som i gamle dage, tænder vi stadig lys i den mørke tid. Førhen satte man ét lys på bordet den første søndag, to den anden søndag, tre den tredje søndag og fire den fjerde søndag.
Det samme gør vi i dag, dog med adventskransen, hvor vi tænder det første lys den første søndag, det andet lys den anden søndag og så videre.
Adventskransen er faktisk forholdsvis ny. Den kom til Danmark i starten af 1900-tallet via Nordtyskland, hvor danskere med tyske rødder hængte adventskranse op i stuerne. Og i 1920'erne tog de danske højskoler traditionen til sig - særligt i det sønderjyske.
Omkring 1940'erne havde blomsterhandlerne taget idéen til sig, og da Anden Verdenskrig var en realitet, tog danskerne glædeligt imod lysene, som bragte håb til de danske hjem. I 1946 blev adventskransen afbilledet på de danske julemærker, og herefter var det en rigsdansk tradition.
På dette tidspunkt havde kransen hvide lys og røde bånd, som skulle symbolisere Jesu blod; men de rød, hvide farver fik nationalfølelsen til at blomstre, og dette er måske også en grund til, at kransen fik så stor en succes.
Man er dog gået over til at have lilla bånd, da lilla er den liturgiske advents farve, såvel som kirkens farve. Desuden skal den helt traditionelle adventskrans hænges op i 3 snore, men efterhånden findes adventskransen i alle mulige afskygning.
En Royal Adventskrans
Der florerer også en historie om, at det var Kong Christian den Tiendes tyskfødte dronning, Alexandrine, der tog traditionen med sig og hængte adventskransen op i Kongehuset som det første sted i Danmark.
Men de fleste hælder dog til den traditionelle og mere sandsynlige forklaring.
"Fra alle os til alle jer - Rigtig Glædelig Jul!"
På dette tidspunkt havde kransen hvide lys og røde bånd, som skulle symbolisere Jesu blod; men de rød, hvide farver fik nationalfølelsen til at blomstre, og dette er måske også en grund til, at kransen fik så stor en succes.
Man er dog gået over til at have lilla bånd, da lilla er den liturgiske advents farve, såvel som kirkens farve. Desuden skal den helt traditionelle adventskrans hænges op i 3 snore, men efterhånden findes adventskransen i alle mulige afskygning.
En Royal Adventskrans
Der florerer også en historie om, at det var Kong Christian den Tiendes tyskfødte dronning, Alexandrine, der tog traditionen med sig og hængte adventskransen op i Kongehuset som det første sted i Danmark.
Men de fleste hælder dog til den traditionelle og mere sandsynlige forklaring.
