Aniston

A Little Bit of Heaven

Sød og sjov film om et noget alvorligt emne. Og du kan vinde den!

4 ud af 6 stjerner
Foto: Nordisk Film A/S - A Little Bit of Heaven Foto: Nordisk Film A/S
Skønne Marley Corbett er sprudlende, energisk og lever lige præcis det liv, som hun holder aller mest af: Hun er single, har sine elskere på speed dial, har rigtig godt gang i karrieren og fester med sine gode venner adskillige gange om ugen.

Hun nyder af være single og fri som fuglen, og så vil hun faktisk ganske nødigt bindes til noget som helst!

Men pludselig taber hun sig en masse, hun får det skidt, og hendes venner og kolleger siger, at hun skal se at komme til lægen.

Og her får hun så at vide, at hun er blevet bundet til noget af det helt slemme - nemlig cancer!

Kærlighed på recept
Marley, som spilles af skønne Kate Hudson, har, til trods for at hun er noget så drøncharmerende og gode venner med alle, aldrig oplevet kærligheden.

Men så møder hun sin læge Julian Goldstein (Gael Garcia Bernal), som hun straks falder for, hvilket betyder, at den ellers meget kedelige diagnose bliver begyndelsen til et nyt liv for dem begge.

Lev livet, mens du har det
Selvom "A Little Bit of Heaven" lyder mest som pladderromantik, når man hører filmtitlen og ser coveret, så er filmen faktisk også meget andet end romantisk og sød. For det er den også. Men den er også sjov, alvorlig og lærerig.

For hvorfor ikke bare leve i livet og se, hvor det hele bringer os hen? Og skal der virkelig en livstruende sygdom til, førend vi bare kaster os ud i det, vi drømmer mest om?

"A Little Bit of Heaven" er underholdende, og Kate Hudsom er rigtig fin i den. Og så er Whoopi Goldberg og Kathy Bates desuden alle tiders biroller.


"A Little Bit of Heaven" er udkommet på dvd den 4. oktober 2011.



Vind "A Little Bit of Heaven" på dvd
Frem til den 20. oktober har du chancen for at vinde "A Little Bit of Heaven" på dvd lige her på Aniston.dk.

Svar blot rigtigt på nedenstående spørgsmål, og du er med i lodtrækningen.

Vinderne får direkte besked!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce