Aniston

A Good Year

Med charmerende Russell Crowe

5 ud af 6 stjerner
Russell Crowe, som for mange bedst er kendt for sin rolle som Maximus i "Gladiator", genforenes nu i filmen "A Good Year" med instruktøren Ridley Scott, manden bag "Gladiator". Og selvom "A Good Year" langtfra kan kaldes et mesterværk, som mange jo kaldte "Gladiator"-filmen, så er det stadig en dejlig film.
ANNONCE
A Good Year
Filmen, "A Good Year" handler om den travle bankmand, Max Skinner, som i manges øjne er mesteren, når det gælder aktiehandel. Hele hans liv drejer sig om hans arbejde og ferie, det er noget, han ikke kender til.

Men da hans elskede onkel Henry dør, arver han et gammelt, fransk vinslot, og det kræver, at han tager et par dage til Frankrig for at se vinslottets tilstand, samt for at se, hvor meget han kan få for det. For planen er nemlig at sælge det, og det kan ikke gå hurtigt nok.

Men da han ankommer til Frankrig og det gamle, charmerende vinslot, begynder barndomsminderne at poppe frem. Og en dag møder han den smukke, franske kvinde, Fanny Chenal, som får hans hjerte til at banke.

Planen om at sælge stedet er der dog stadig, men så dukker noget fra fortiden op, og så opstår det store spørgsmål, er han virkelig den rette arving?

Bedømmelsen:
"A Good Year" er en dejlig "feel-good" film med humor, vin, god musik, smuk natur, romantik og masser af fransk stemning.

Det er ikke en film, der kræver det store at se, men alligevel formår den at sætte en smule tanker i gang, om ens eget liv. For får vi egentlig slappet af i vores eget travle liv? - Altså rigtig slappet af?

Russell Crowe er skøn i denne rolle, klodset, charmerende og med masser af sexappel. Og da hans kvindelige medspiller er smukke, franske Marion Cotillard, så kan man, med hånden på hjertet sige, at dette er en film, der sagtens kan ses af både mænd og kvinder.

De franske anmelder er ikke begejstrede over denne film, og flere er mildt sagt fornærmede over den, da de mener, at der er for mange dårlige klichéer om Franskmænd.

Men klichéer eller ej, når filmen er slut, og rulleteksterne kører over skærmen - Så tager man sig i at drømme om, at man er i Provence, solen skinner og man sidder og nyder livet med et glas vin i hånden. Så vil du have en forsmag på sommeren, eller har du bare brug for at drømme dig lidt væk, så kan jeg kun anbefale filmen "A Good Year"
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce