70'er nostalgi
Universelle kærlighedstegneserier
Første gang jeg opdagede deres eksistens, var da jeg var tolv år gammel. Siden glemte jeg dem i flere år. For to uger siden genopdagede jeg dem: Kærlighedstegneserierne.
De udkom i 70'erne og 80'erne. Små tegneseriehæfter, der kun var på størrelse med en kvart A4side. Mange forskellige serier, hvor de mest kendte var "Hjerte-Serien", "Amor", "Starlet"og "Sweet heart".
I dag kan man ikke længere købe dem. De eneste tegneserier man nu kan købe i butikkerne er for børn eller fantasyinteresserede. Tegneserier om lykkelig kærlighed er borte fra hylderne.
Datidens date-movies
For dig som aldrig har læst en af kærlighedstegneserierne kan det siges, at de stort set alle behandler temaet at finde sig selv og lykken gennem kærligheden. De fleste af tegneserierne handler om en pige, der er forelsket i én mand, men i løbet af tegneserien opdager, at hun hele tiden har elsket en anden. Til sidst bliver de gift.
Måske synes du, at det er uendelig banalt. Jeg kan ikke sige andet end - ja, det er banalt! Men åh, så sødt.
Og så er det slet ikke fremmed. Pigen, der skal så grueligt meget igennem og såres af ham, hun troede, hun elskede, før hun kan leve lykkeligt, er en velkendt handling i de amerikanske datemovies, som biograferne oversvømmes med i øjeblikket. Altså er det et meget universielt emne.
Hvor kan tegneserierne købes?
Som sagt kan kærlighedstegneserierne ikke længere købes i de almindelige kiosker og butikker. Derfor må du på rundtur i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og i antikvariater for at finde dem. Men det er nu også sjovt - hvem ved, måske finder du alligevel noget nyt til boligen eller garderoben på vejen?
Hvis du ikke har lyst til at besøge en masse antikvariater forgæves, kan du slå dem op i telefonbogen og ringe og høre, om de ligger inde med tegneserierne.
Som regel koster tegneserierne 2 kroner stykket, men man kan med fordel handle sig frem til en lavere pris, hvis man tager en hel stak. Så er der også nok læsestof til næste gang du bliver syg! Det er dejligt, afslappende og helt tænkefrit at læse kærlighedstegneserierne.
Aniston.dk ønsker dig held og lykke med jagten på de morsomme og søde tegneserier om ung kærlighed! 70'erne og 80'erne var altså noget særligt.