6 økonomiske faldgruber for mænd og kvinder
Januar (og særligt de første par uger) er tiden, hvor man reflekterer og tænker over, hvad man kan gøre bedre i det nye år. De fleste af os kunne godt trænge til at hanke op i os selv og få styr på økonomien. Sådan ordentligt styr på økonomien. Her er et kig på 6 økonomiske faldgruber, som kvinder og mænd bør styre uden om i 2017.
Dyr transport
Denne går ud til alle de, der bor i storbyen og alligevel bruger store beløb hver måned på at checke ind & ud med Rejsekortet selvom de lige så godt kunne tage cyklen på deres rute. Der er ikke mange argumenter imod at tage cyklen i stedet for bussen. Det værste der kan ske er at man sparer penge og kommer i bedre form.
Og så må man altså lige gå ind på badeværelset, når man ankommer, hvis håret lige skal rettes lidt til.
Shopping
Du kender det helt sikkert. Du skulle jo egentlig bare lige ind og bytte en gave på Strøget. Pludselig er du på vej hjem (med bussen) og ser dit spejlbillede stå med poser fra Topshop, Zara og Magasin.
Impuls-shopping er muligvis hyggeligt, men det kan også være en stor post på budgettet, så tænk dig nu godt om inden du svinger Dankortet. Har du virkelig brug for endnu en bh? Hvis svaret er ja og der er luft i budgettet, så skal du naturligvis købe den. Det skader dog ikke at tænke over det en dags tid for at blive sikker.
Kaffe-aftaler
Veninderne skal selvfølgelig plejes, det er klart og det er vigtigt. Men i stedet for at mødes på den nye hippe café, så kunne det måske foregå derhjemme? Eller også kunne kaffen blive brygget hjemme og indtages på en bænk. 50 kroner pr cappuccino kan hurtigt løbe op. Dårligt nyt er at kaffepriserne, som om de ikke er dyre nok, ser ud til at stige i 2017.
Øl-aftaler
Det samme gælder for mændene, der skal mødes med vennerne. Ikke nok med, at den ene øl (meget) hurtigt bliver til flere, så koster en fadøl efterhånden gerne op mod de 50 kroner.
Kunne I mødes derhjemme i stedet? Man kan få mange gode øl til billige penge, hvis man handler ind i Føtex.
Online gambling
Fint nok, du er stor Manchester United fan. Men derfor behøver du jo ikke altid at sætte penge på Mourinhos drenge, når de skal spille.
Mænd har det med at blive fanget, når diverse online casinoer har kampagner med free spins og fristende velkomst bonusser, som der lokkes med på f.eks. siden her, der har oprettet en hel liste over nye casino bonusser. Der er som sådan ikke noget galt i at spille på nettet, men sørg for at holde et budget, evt. Opret en særlig spillerkonto, hvor du indsætter et begrænset beløb du kan spille for om måneden.
At glemme ’genbrugsen’
Kvinderne er gode til det, men mange mænd glemmer det: At tjekke de mange gode genbrugsbutikker, der er poppet op overalt i landet. At købe tøj i en genbrugsbutik betyder ikke, at man skal begynde at gå på kompromis med sin stil. Det betyder bare, at man godt kan se det smarte i at købe en Fred Perry polo, der er i god stand, til 200 kroner i stedet for at give 800 kroner for en splinterny. Find de nærmeste ’genner’ her.