Aniston

5 gode tips til at booste din energi i vintermånederne

- Skru op for energien. Kom igennem december og vinterperioden med disse 5 tips

5 gode tips til at booste din energi i vintermånederne

Føler du dig ligesom jeg, ekstra træt og udmattet her i vintermånederne? Føler du dig tappet for energi og mere sløv end sædvanlig? Så er det ikke så mærkeligt, læs her hvorfor og hvordan du bliver mere vågen igen

I de kolde måneder udskiller du ekstra meget melatonin, som er det stof der gør dig søvnig om aftenen, når der er mørkt. Derfor er det ikke så underligt at når der det meste af dagen er mørkt i vintermånederne, at din døgnrytme bliver forstyrret, og du føler dig ekstra træt og tappet for energi. 

Modsat nedsættes stoffet serotinin, da du får mindre dagslys end i de lyse måneder. Manglen på serotinin gør at din krop er mere udmattet og træt end normalt, og derfor kan du nemt føle dig vinterdeprimeret.

ANNONCE

Boost din energi
Lige nu drømmer jeg mig egentlig mest langt væk til sol og varme, og følelsen af frisk energi og godt humør. Hvem vil ikke gerne spole den mørketid over og slippe for udmattelsen og træthed?

Derfor ville jeg forsøge gøre noget ved mit energi-niveau. Jeg har prøvet huske tage mine multivitaminer med dobbeltdosis, og nu suppleret op med ekstra D-vitaminer. Der er dog flere ting, der afhænger af dit energiniveau, og som du kan gøre for at få energien tilbage:

ANNONCE

Bevæg dig mere
I de kolde og mørke måneder falder lysten hos mange til at bevæge sig og dyrke motion. Vi bevæger os simpelthen mindre, bliver mere dovne og kommer ikke så meget ud. Din lyst til at gå i fitness er måske ikke din største prioritet om vinteren. Du har sikkert mere lyst til at sidde inde og hygge dig med familien. Men, motion og bevægelse er rigtig godt til dit blodomløb. Og som de fleste ved - er mere bevægelse lig med mere energi. Så hvis ikke du har lyst til en tur i fitness, så udnyt i stedet dagtimerne, med en lille gåtur i skoven eller bind løbeskoene og kom ud mens der er dagslys.

ANNONCE

Prøv lysterapi
Når vi nu taler om dagslys, så kan det også være en god idé at afprøve en lysterapilampe. Det er nemlig sandt, at lysterapi har en gavnlig effekt mod vinterdepression, og til at du kan følge dig mere vågen og frisk. 

Det er en god idé at bruge lampen så tidligt om morgenen eller dagen som du kan, på den måde stabiliseres din døgnrytme bedst. Du risikerer ikke at kunne falde i søvn, hvis du først anvender lampen om aftenen.

Det er dog en god idé at konsultere din egen læge inden, da det ikke er sikkert lampen vil virke på dig, inden du investerer i en lampe, da der er forskel på vinterdepression og ’blot’ vintertræthed. Du kan købe en mindre lysterapilampe til alt fra ca. 450 kr. til og til større lamper fra 1000 kr. og dyrere.

Hvis du ikke har lyst til at investere i en lampe, kan du i stedet prøve programmet F.lux som jeg lige har opdaget (justgetflux.com) Programmet skifter din skærms farve når du stop op, og når du går i seng. Det hjælper din hjerne med at forstå, om du skal være vågen eller sove mens du arbejder.

ANNONCE

Hold dit blodsukker stabilt
I december spiser vi hurtigt for mange kulhydrater, mere sukker og tungere mad. Det er mere krævende for din krop at omsætte den tunge mad, da det tager længere tid at nedbryde. Så hvis du allerede har spist lidt for meget sovs, flæskesteg og risengrød her i december, er det en god idé at forsøge at begrænse de alt for tunge måltider en smule.

Fx kan du spise lidt ekstra kål, sørge for at spise salat og grøntsager til dine måltider. Pas også på med for meget sukker og de hurtige kulhydrater.
Dit blodsukker stiger hurtigt, men energien ryger ligeså hurtigt ned igen. Hvis du fortsætter med at spise løs af de søde julesager på arbejdet og hjemme hos din familie, vil din energi toppe og falde dagen lang, og så vil du bliv udmattet. - Forsøg at sig nej tak engang i mellem, og begræns dit indtag så meget det er muligt i december.

Sørg også for et godt og mættende morgenmåltid med fuldkorn, protein og lidt fedt. Så du får mindre lyst til søde sager senere på dagen.

ANNONCE

Få D-vitamin nok
Hvis du ligesom jeg, føler du mangler mere energi end du har normalt, kan du have mangel på D-vitamin.

Hvis du har mangel på D-vitamin i din krop, kan det give dig træthed og svage muskler. Især i vintermånederne, da vi jo normalt får vitamin D fra solens lys og sol er vores vigtigste kilde til D-vitamin.

Hvis du ikke har lyst til at indtage D-vitaminer som kosttilskud, kan du spise dig til at afdække vitaminet. Spis mere æg, fede fisk, ost og mælk. Men, D-vitamin kan være svært at afdække helt gennem kosten. Derfor er det en god idé at indtage som kosttilskud. Hvis du er i tvivl om du mangler D-vitamin, kan du altid kontakte din læge inden.

Husk også at tage dine multivitaminer for et ekstra boost til din krop og immunforsvar.

ANNONCE

Prøv det af og mærk efter
Motion og sund kost er måske ikke lige det, du allermest har lyst til at fokusere på i december, men om ikke andet så prøv 1-2 af de her tips i første omgang og se hvordan din krop reagerer. Bliver du mere frisk? Eller skal du måske gøre noget ekstra for at ikke stadig føle dig helt så udmattet?

For mig er min dobbeltdosis på multivitaminer ofte nok, og jeg kan hurtigt mærke det på mit energiniveau, hvis jeg glemmer mine vitaminer. Men, nogle gange skal der lige lidt ekstra til – specielt i denne mørke og kolde tid. Jeg håber du efter disse tips, får energien tilbage igen.

Del gerne tippet med en veninde eller to <3

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce