Aniston

4 tips til at blive succesfuld iværksætter

Går du rundt med en iværksætterdrøm, du endnu ikke har fået realiseret? Det handler om at turde springe ud i det. Her får du 4 tips til, hvordan du bliver en succesfuld iværksætter.
Iværksætteri er en livsstil, mere end det er et erhverv. Hvis du vil have succes, kræver det, at du har modet til at turde kaste dig hovedkulds ud i det og håbe, at du lander på benene. Du kan dog gøre dit, for at dit iværksættereventyr ender med at blive en succes.

Det kræver, at du gør dit forarbejde grundigt, før du starter din virksomhed. Er du i tvivl om, hvordan du gør, får du herunder fire tips til, hvordan du bliver en succesfuld iværksætter.

#1: Minimér dine udgifter og investér det, du tjener

Du skal være villig til at satse alt, når du starter op. Det betyder for de flestes vedkommende, at der ikke er råd til ferie og lignende i de første leveår, indtil der er oparbejdet en solid kundebase, så du kan generere en fast månedlig indtægt. 

Det er først, når der er et acceptabelt overskud i virksomheden, du bør trække løn ud til dig selv. Sørg for, at du har en god opsparing, som du kan leve af, inden du starter op, så du ikke er afhængig af den indtægt, din virksomhed genererer, til at starte med. 

Samtidig bør du sikre, at du har et minimalt forbrug, så du ikke ender med at bruge flere penge, end din opsparing kan trække. Du kan selvfølgelig godt trække noget ud, når det går godt, men indtil til din kalender er fyldt, bør du fokusere på at bruge de penge, du tjener, på at vækste din virksomhed.

#2: Vælg den rigtige virksomhedsform

Når du starter selvstændig virksomhed, er det en god idé at gøre dig nogle tanker om, hvor du gerne vil befinde dig om et par år ude i fremtiden. Det har nemlig en indflydelse på, hvilken form for virksomhed du skal starte.

De fleste kan nøjes med en enkeltmandsvirksomhed som en start, da det er gratis at oprette og kan gøres direkte over nettet. Der er dog ulemper ved denne virksomhedsform, da du hæfter personligt, hvis du eksempelvis bliver sagsøgt.

Afhængigt af den branche, du befinder dig i, kan det derfor være en fordel at vælge en anden virksomhedsform. Skal der være flere ejere i virksomheden, skal du stifte et selskab i form af et ApS, I/S eller AS. Du kan få advokatrådgivning hos NEMADVOKAT, hvis du er i tvivl om, hvilken virksomhedsform du skal vælge.

#3: Minimalisme er nøglen til succes

Jo flere ydelser du tilbyder, des sværere vil det være for dig at henvende dig til din målgruppe. Det gælder om at vælge en snæver niche, som du gør dig ekspert indenfor. Det er præcis, som når du er på restaurant – et for bredt udvalg i menukortet, gør det svært at vælge, og man sidder altid med en fornemmelse af, at andre restauranter kan gøre det bedre, fordi de kun har få, men nøje udvalgte retter.

Vælg derfor de ydelser, du vil tilbyde, med omhu. Det gør det lettere at opnå en status som ekspert på området, ligesom du får lettere ved at målrette din markedsføring, da du kender din præcise målgruppe.

#4: Vælg de rigtige marketingkanaler

Det er de færreste nystartede virksomheder, der har et kæmpe marketingbudget. Derfor er det vigtigt, at du ikke skyder med spredehagl i din markedsføring, men udelukkende vælger de marketingkanaler, der rent faktisk giver dig kunder.

Heldigvis er der rig mulighed for at markedsføre din virksomhed ganske gratis i dag. Det kan du gøre ved at fokusere på organisk søgemaskineoptimering, opbygge en stor følgerskare på sociale medier eller ved at lave konkurrencer. 

Det er kun fantasien, der sætter grænser, men vær opmærksom på, at det kræver tid, hvis du vil have succes med din markedsføring. Særligt i starten, hvor du er afhængig af, at det ikke går ud over overskuddet i din forretning.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce