2 årsager til at du bør rense din hud
Der er mange forskellige årsager til, at du bør rense din hud og faktisk bør du gøre det både om morgenen og om aftenen. Mange tror, at en våd klud med vand i ansigtet er nok - det er det dog desværre ikke.
Vi har her i artiklen fundet frem til de absolut 2 største årsager til, hvorfor du bør rense din hud med de korrekte produkter.
1) Stop bumserne!
Huden producerer talg, hvilket er vigtigt og utrolig gavnligt for din huds sundhed. Talg bliver dannet i din hud af små kirtler, hvorefter talgen er med til at beskytte huden på naturligste vis mod fremmede bakterier og lignende. Dog kan talgen ikke komme op til hudens overflade, hvis huden er fyldt med døde hudceller og eventuelt gammel makeup. Dette giver anledning til ophobning af bakterier, idet hudens beskyttelse (som er skabt af talgen), ikke kan udrette sit job på den mest hensigtsfulde måde.
Huden er skabt af forskellige kirtler, forskelligt væv og har mange funktioner. Vi skal derfor huske at passe på vores hud, samt give den de bedste forudsætninger for at fungere optimalt.
2) Hold huden ung
Der er selvsagt ikke noget at stille op imod rynkerne, de vil træde til før eller siden! Dog kan du gøre mange ting for at sænke processen, såsom at rense din hud og bruge den korrekte hudpleje.
Huden har brug for at kunne ånde for at reparere sig selv, hvilket sker om natten når du sover. Hvis du ikke renser din hud, kan huden ikke ånde om natten og derfor vil du hurtigere få de fine små rynker rundt øjnene og bekymringsrynken i panden. Vil du gøre det bedste for din hud? Rens den grundigt inden du går i seng, og sørg for at bruge den rette hudpleje, som passer dine behov. Når du renser huden før brugen af hudplejeprodukter, får produkterne også bedre vilkår for at virke ordentligt.
Har du hørt om anti-stress creme?
Husk også, at der findes speciel ansigtspleje til dig, som har specifikke behov. På nuværende tidspunkt er det eksempelvis blevet populært med anti-stress creme. Det er en slags ansigtscreme, som du kan bruge, hvis du er meget stresset. Stress sætter sig i huden såvel som det påvirker nattesøvnen, humøret og mange andre elementer i forbindelse med vores sundhed.
Ansigtshuden er endnu mere sensitiv end huden andre steder på kroppen, hvilket betyder at stressen også har størst indflydelse på dit ansigt. Rynkerne i panden og omkring øjnene kan derfor blive fremprovokeret, hvis du er meget stresset i en længere periode. Det kan også være, at du er den sensitive type, som foretrækker mildere produkter. Hvis det er tilfældet, har du meget at glæde dig til! Omverdenen og producenterne af hudpleje er blevet meget mere opmærksomme på, at parfume og diverse andre produkter i høj grad kan være skadeligt for os.