127 Hours
Én karakter, én location, ét kamera.
Det er ikke længe siden at jeg så filmen "Buried", med Ryan Reynolds, og jeg var da også imponeret over denne type film, der viser én karakter, én location, gennem ét kamera. En film form, der må siges at skabe et nyt fundament, for et erhverv, der må siges at være gået lidt tabt hen ad vejen i "3D Hollywood" - skuespillet. "Burried" viste, at man sagtens kunne have en person liggende i en kiste i små to timer, uden at det blev kedeligt.
Det samme gjorde "127 Hours", med James Franco, og vi tages således "Back to basics", og fokusere på skuespillerens evner. Dejligt!
Historien var mig ikke ukendt, i den forstand, at jeg havde hørt om den dramatiske fortælling på Natural Geographic, og så skal det da også siges at jeg var spændt på at se hvordan en ung og komisk skuespiller havde tænkt sig at spille rollen, som den uheldige og tapre eventyre Aron Ralston.
Reality formen
Da vi i starten af filmen introduceres for Aron, gøres dette i højt tempo, og i form af en klippestil, der minder lidt om de Reality programmer man ser på tv.
"Split Screen" konceptet, giver en mulighed for at opfange flere ting på én gang, og samtidig blev det brugt i denne film til at skabe det dramatiske skift, der sker midtvejs. Vi ser først det hurtige storbyliv, efterfulgt af en hurtig tur gennem ørkenen på mountain bike og så ulykken, der efterlader vores hovedperson alene i en kløft, med sit kamera og et sind der langsomt falder fra hinanden.
Oscar nominering
Nu så jeg filmen "Black Swan" i sidste uge, og har efterfølgende hørt om Natalie Portmans Oscar nominering. Denne skal siges at være fortjent, da hun levere én af de bedste præstationer jeg har set gennem de sidste 10 år. Så når man ikke kan sammenligne disse film på nogen måde, skal James Francos nominering forsvares ud fra samme evne til at søge ind i sig selv og spille med en troværdighed og en dedikation udover det sædvanlige.
Så med al respekt for de hændelser den virkelige Aron Ralston gennemlevede, er dette en historie der skal fortælles, selvom den ikke høre til de mest omfattende.
James Francos Oscar nominering er dog berettiget.
En film der skal ses!
"127 Hours" har premiere den 03.02.2011
Det samme gjorde "127 Hours", med James Franco, og vi tages således "Back to basics", og fokusere på skuespillerens evner. Dejligt!
Historien var mig ikke ukendt, i den forstand, at jeg havde hørt om den dramatiske fortælling på Natural Geographic, og så skal det da også siges at jeg var spændt på at se hvordan en ung og komisk skuespiller havde tænkt sig at spille rollen, som den uheldige og tapre eventyre Aron Ralston.
Reality formen
Da vi i starten af filmen introduceres for Aron, gøres dette i højt tempo, og i form af en klippestil, der minder lidt om de Reality programmer man ser på tv.
"Split Screen" konceptet, giver en mulighed for at opfange flere ting på én gang, og samtidig blev det brugt i denne film til at skabe det dramatiske skift, der sker midtvejs. Vi ser først det hurtige storbyliv, efterfulgt af en hurtig tur gennem ørkenen på mountain bike og så ulykken, der efterlader vores hovedperson alene i en kløft, med sit kamera og et sind der langsomt falder fra hinanden.
Oscar nominering
Nu så jeg filmen "Black Swan" i sidste uge, og har efterfølgende hørt om Natalie Portmans Oscar nominering. Denne skal siges at være fortjent, da hun levere én af de bedste præstationer jeg har set gennem de sidste 10 år. Så når man ikke kan sammenligne disse film på nogen måde, skal James Francos nominering forsvares ud fra samme evne til at søge ind i sig selv og spille med en troværdighed og en dedikation udover det sædvanlige.
Så med al respekt for de hændelser den virkelige Aron Ralston gennemlevede, er dette en historie der skal fortælles, selvom den ikke høre til de mest omfattende.
James Francos Oscar nominering er dog berettiget.
En film der skal ses!
"127 Hours" har premiere den 03.02.2011
