To sikre (og milde) midler mod uren hud



19. februar, 2017 - kl. 06:00
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen


Når man er teenager og ser sig selv i spejlet, trøster man sig bare en lille smule med, at det hele går over, og at man nok skal komme af med alle bumserne og den urene hud igen, når man bliver voksen.

Det er vi bare ikke alle, der gør. Faktisk har utroligt mange voksne (især kvinder) uren hud og endda det, man kan kalde voksenakne. Mig selv inkluderet.

Du, der har fulgt med over årene, ved, at det ikke er så få strategier, jeg har testet for at finde vidundermidlet mod de bumser, der bare er poppet frem i fuld flor - og det selvom jeg altså har passeret min 37 års fødselsdag for en del måneder siden.

Min hud er kombineret. Den har tendens til at blive fedtet. Men den har også stort set altid (og særligt efter, at jeg stoppede med at bruge p-piller pga. de hormonelle konsekvenser, de havde for mig) været uren.

Jeg har altid haft tendens til hudorme og bumser samt generelt uren hud omkring særligt kæben og på hagen. 

Da jeg var gravid, oplevede jeg desuden, at jeg fik utroligt uren hud på brystet. Så det var på med rullekraven - også i 30 graders varme!

Jeg har lidt under min hud, og det har folk kunnet se. 

Det skorter derfor heller ikke på gode og velmente råd, jeg har fået over årene. Og jeg har da også været min del af dem igennem.

Der var tippet om hudpleje og kost uden olier. Det trick forårsagede bare, at jeg fik utroligt tør hud, mens urenhederne levede i bedste velgående. Der var de kradse midler, der godt nok tørrede urenhederne ud, men som i længden ikke havde nogen effekt, og som bare gav endnu flere bumser. Og så var der dengang, hvor jeg fik syrepeeling, som blot medførte, at nærmest halvdelen af min hud blev skrællet af - undtagen naturligvis urenhederne.

Desuden var der alle produkterne midt imellem, som heller ikke har haft den store langvarige effekt.

Hvis nogen altså kan skrive under på, at de har prøvet stort set alt (pillekur mod akne dog undtaget, da jeg ikke har behov for en depression ...) for at komme uren hud til livs, så er det vist mig.

Komælk og uren hud
Et råd, som det tog mig lang tid at sætte i værk, fordi det virkede komplet uoverskueligt, har dog faktisk virket fænomenalt!

Efter at jeg har taget stort set alt, som indeholder komælk, ud af min kost, er langt størstedelen af urenhederne forsvundet.

Alle bumserne og urenhederne langs kæben, som er et typisk sted, hvor den hormonelt betingede urene hud dukker op, kommer ganske enkelt ikke mere.

Og nu, hvor jeg har vænnet mig til at drikke plantemælk i min kaffe og slet ikke at indtage yoghurt baseret på komælk, så er det faktisk slet ikke svært. 

Naturligvis kan der være steder, hvor man ikke kan opdrive plantemælk (fx få steder i udlandet eller på visse caféer), men så må jeg enten undvære eller gå videre til den næste café, hvor de serverer deres kaffe med eksempelvis soyamælk eller mandelmælk. For jeg ved af bitter erfaring, at blot en uge eller to, hvor jeg indtager en lille smule komælk hver dag vil forårsage, at bumserne langs kæben dukker op igen

Desuden er det en skrøne, at vi mennesker ikke kan leve og eksistere uden mælk. Vi kan få vores calcium fra alle mulige andre kilder, og i mange andre lande, hvor komælk slet ikke indtages, går de jo ikke og brækker benene konstant ... 

Og jo, jeg spiser stadig dejlig fuldfed smør og rundt regnet en skive dejlig kvalitets-ost hver dag. Men de store mængder mælk holder jeg mig fuldstændigt fra, for de har virkeligt uheldige konsekvenser for min hud.

Mild og målrettet hudpleje mod bumser
So far so good. Det at droppe komælk har fjernet måske rundt regnet 80-90 pct. af de urenheder, jeg har døjet med i årevis.

Men hvad så med de sidste?

Problemet med mange hudplejeprodukter mod urenheder og bumser er, at de indeholder stoffer, der ikke kun bekæmper de bakterier, der giver bumser. De bekæmper også resten af bakteriefloraen på vores hud, hvilket over tid kan give stresset hud med inflammationer, som igen kan give bumser. 

Den seneste halvanden måneds tid har jeg dog brugt en lille hudplejeserie fra LACTOClear, der indeholder en helt særlig ingrediens fra mælkesyrebakterieteknologien. Og det har faktisk gjort, at jeg, istedet for at have måske 10-20 bumser på månedsbasis, blot har haft 2-3 stykker, som hurtigt er forsvundet igen.

Det særlige ved LACTOClear er, at ingrediensen, som hedder Lactopad, går helt målrettet efter bakterien P. acnes, som er den bakterie, der forårsager bumser og akne. 

Lactopad slår ganske enkelt P. acnes-bakterien ihjel, men lader resten af bakterierne på vores hud, som bl.a. beskytter os mod forurening, være.

Serien fra LACTOClear består af tre produkter: En ansigtscreme, som bruges morgen og aften (eller faktisk helst så ofte så muligt - men minimum morgen og aften), en ansigtsvask, som bruges morgen og aften, samt en ansigtsscrub, som bruges et par gange om ugen.

Scrub'en er desværre utroligt svær ikke at bruge oftere, da den er virkeligt fin i sin skrubbeevne, hvilket godt kan medføre en lille afhængighed ...

I det hele taget er det nemt at holde af LACTOClear, fordi produkterne er så skånsomme. De udtørrer slet ikke, så man har den der strammende oplevelse i hele ansigtet, og samtidigt virker de altså helt efter hensigten!

Godt nok gør LACTOClear ikke det store mod mine hudorme. Produkterne har måske fjernet en lille smule. Men bumserne er faktisk tæt på 100 pct. væk, og det var de allerede efter brug i blot 2-3 uger. Serien har altså virket utroligt hurtigt og effektivt.

Hele serien kan naturligvis sagtens stå for sig selv. Men lige nu, hvor det er koldt og fugtigt i vejret, bruger jeg en godt fugtgivende serum under cremen om dagen, da cremen ikke giver helt nok fugt.

I det hele taget vil jeg nok anbefale at bruge en serum under LACTOClear Active Cream. Men det ville jeg nu anbefale i kombination med alle slags ansigtscremer. 

Om natten bruger jeg desuden ofte en fugtgivende olie under cremen, fordi jeg har måttet droppe mine natlige ansigtsmasker for en tid, nu hvor cremen fra LACTOClear skal anvendes om natten også.

Sidste pointe ift. LACTOClear Active Cream er, at den har en lidt "sjov" konsistens (man lærer at holde af den, når man først har oplevet effekten af den ...) Den skal masseres godt ind i huden for, at den trænger jævnt ind. Det giver naturligvis anledning til en lille ansigtsmassage, hvilket ikke er så ringe endda.

Desuden synes jeg, at den skal have lov til at trænge ind, inden jeg lægger makeup. Så jeg lader lige cremen hvile, mens jeg tager tøj på, for så er der ikke noget med, at jeg stadig har spor af creme, som der kan samle sig foundation eller pudder i, tilbage.

Alt i alt er ovenstående mine to allerbedste råd til at komme akne, bumser og uren hud til livs. Til sammen virker det langt bedre, end alt andet jeg har forsøgt - og både min krop og min hud har det, lige som de skal have det.


Det bedste ved det hele er, at en liter Naturli' plantemælk fra Plantebevægelsen koster cirka en flad 20'er i supermarkedet, og at LACTOClear lige nu kan testet til blot 99 kr. (normalpris 399 kr.) for et prøvesæt til et par uger

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen