Grønt er det nye sort: Fire fordele ved at have et grønt hjem



22. marts, 2017 - kl. 19:54
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen


Hvis jeg ser bare et par år tilbage, var der intet grønt i vores lille hjem.

Alt, hvad der evt. kom ind i hjemmet, fik jeg hurtigt slået ihjel med mine på ingen måde grønne fingre.

Og hvis vi ser bort fra den rædselsfulde stuebirk, som manden bragte ind i vores forhold, og som jeg "kom til at tabe" i kampens hede i en rengøring, fordi den ikke ille dø af sig selv, så havde intet grønt et godt liv hjemme hos os!

Derfor holdt jeg også op med overhovedet at tænke i planter, og derfor var vores bolig helt gold og plantefri.

Men så begyndte den grønne trend at vinde indpas, og jeg gav det et nyt forsøg. Det startede med et par sukkulenter og kaktusser og blev sidenhen til alskens planter, som skal passes og nusses og vandes ret ofte. 

Og sørme om de ikke (som oftest) overlever, fordi jeg giver dem vand, kærlighed og opmærksomhed.

Det gør jeg, fordi jeg, ligesom så mange andre, nyder at have de grønne og levende elementer i mit hjem.

Udover almindelig nydelse og det faktum, at planter gør sig godt på Instagram, så er der faktisk også en lille række andre fordele ved at have godt med grønt i hjemmet, hvilket først er gået op for mig over det seneste års tid.

Fordele, som påvirker både krop og sind, og som er gode at have in mente næste gang, man står og skal vælge, om man vil bruge månedens sidste 100 kr. på en stor bøf eller en ny, fin plante.
 


Fire fordele ved et grønt hjem


1) Planter er gode for sjælen
Fylder man sit hjem med planter, fylder man også sit hjem med liv.

Det giver både hygge og varme uanset, hvilken indretningsstil man sværger til.

Desuden giver planter ro, og det er der nok mange af os, som sætter pris på i en hektisk hverdag.

2) Planter bringer os tilbage til naturen
Bor man tæt på skov og marker, har man rigtigt meget grønt ude foran vinduet. 

Faktum er dog, at de fleste af os bor i byen. En plante i vindueskarmen kan dog give os følelsen af at være tæt på naturen.

3) Planter forbedrer indeklimaet
I naturen er planters funktion at rense luften. Det er det også i hjemmet.

Lidt grønt i hjemmet sørger for at rense luften og fjerne giftige toxiner.

Din monstera på badeværelset er altså faktisk god for dit helbred.

4) Planter øger vores velbefindende
Generelt set gør grønt i hjemmet os gladere, mere rolige og mere veltilpas.

Desuden påstår nogen, at planter også øger vores kreativitet.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen