Poul Bundgaard fylder 100: Derfor elsker vi ham stadig

“Jeg har stadig hans kærestebreve på natbordet” – Hvorfor vi stadig ikke kan slippe Poul Bundgaard

Af Helena Lykke Madsen

Det er lidt som med din første store kærlighed eller de der vinterstøvler fra 2011, du nægter at smide ud: Nogle ting slipper man bare ikke. Og åbenbart heller ikke Poul Bundgaard. 28 år efter sin død rører manden bag Kjeld fra Olsen Banden stadig danskernes hjerter – og det er ikke kun på grund af de lune replikker og forvildede cykelture gennem Valby. I år er det, som om hele Danmark er begyndt at tale om ham igen. Og måske med god grund. En ny biografi, en rørende statueafsløring og en langtidsholdbar drømmemand (ifølge hans enke) har genoplivet interessen for Danmarks mest loyale hustyran på film.

Ny biografi ryster Kjeld-facaden

I anledning af, at Poul Bundgaard ville være fyldt 100 i år (ja, du læste rigtigt!), er der udkommet en dugfrisk biografi skrevet af Jacob Wendt Jensen. Og inden du tænker “åh nej, en bog om en afdød skuespiller?”, så bare rolig – det her er faktisk ret juicy. For det viser sig, at der bag den rare mand med de nervøse briller og stive seler gemte sig en helt anden mand: en karrieremæssig kamæleon, der både spillede alkoholiseret journalist i filmatiseringen af Tom Kristensens “Hærværk” og på ét tidspunkt takkede nej til en rolle i “Matador” (!). Jep, han kunne faktisk have haft en helt anden slags fanklub.

Biografien viser også en ny side af både manden og manden bag manden. Poul Bundgaard var ikke kun den evigt frustrerede sidekick til Egons masterplans – han var ægte kunstner, med et hjerte (og temperament) der gik ud over bare folkekomedie. Og så var han en mand, der elskede hjemmebagt rugbrød og havde følelser, som ikke altid passede ind i rollen som Danmarks hyggeligste tv-onkel.

Enkens rørende møde med bronze-Kjeld

Som om 100-års biografien ikke var nok til at få os alle til at knibe en tåre, kom der endnu en grund til at tage Kleenex frem. For nylig samledes både fans, kendisser og skuespillerkolleger i Valby, hvor en statue af Olsen Banden-trioen blev afsløret. Egon, Benny og (selvfølgelig) Kjeld – evigt frosset i et øjeblik af dansk filmmagi. Og midt i det hele stod Kirsten, Bundgaards 89-årige enke, med tårer i øjnene og minder i baghovedet.

“Jeg savner ham hver dag,” sagde hun i et interview – og som om det ikke var rørende nok, tilføjede hun, at hun stadig har hans gamle kærestebreve liggende på sit natbord. Altså undskyld, men hvis det ikke er kærlighed, så ved jeg ikke, hvad der er. I en tid hvor vi swiper datemuligheder væk på tre sekunder og glemmer folks mellemnavne hurtigere, end man kan sige “Tinder”, så gør det bare noget ved én at høre om en kærlighed, der holder 36 år – plus moms og mindesmærker.

Ikke bare en birolle i dansk filmhistorie

Det er let at tænke på Poul Bundgaard som “ham der”, man altid ser sidde på en skammel med en kop kaffe i gamle DR-klip. Men sandheden er, at han var langt mere end bare ham, der sagde “Jamen altså, Egon!”. Han havde et mod og en lyst til at gå nye veje – både fagligt og menneskeligt. Ifølge flere af de anmeldelser, der er kommet af hans nye biografi, udforskede han mere komplekse roller end den folkelige Kjeld. Fra mørk satire og dramatiske film til sang og opera (ja, den er god nok – Poul Bundgaard havde faktisk stemmen i orden!), var han måske en af de skuespillere, vi lidt for tidligt puttede i komikerkassen og glemte at tage seriøst.

Og pludselig føles det hele lidt som et TikTok-trend-øjeblik, hvor vi genopdager noget, vi troede var “so last season”. Lidt som når Gen Z finder ud af, at low-rise jeans er en dårlig idé, og vi er sådan lidt: “Welcome, we’ve been here before.” For sådan er det jo med kulturarv – den kommer i svøb af nostalgi, nye perspektiver og en lille smule vemod. Og nogle gange ligner den en mand i brune bukser med evigt nervøse skuldre og stort hjerte.

Så næste gang du zapper forbi et afsnit med Olsen Banden eller hører nogen tale om “ham fra de gamle film”, så prøv lige at sende en venlig tanke til Poul. For 28 år efter, han forlod os med et alt for udramatisk nyresvigt midt i optagelserne til “Olsen Bandens sidste stik”, står det klart, at Danmark stadig ikke er helt klar til at slippe ham.

Og måske skal vi heller ikke.

I hvert fald ikke endnu.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.