Aniston

[Anmeldelse]: Vi elsker Nomerne!

To nye Nomer-bøger med de gode, dygtige og altid rare helte.

6 ud af 6 stjerner
[Anmeldelse]: Vi elsker Nomerne!

Jeg er ikke fan af at skære alle over en kam. Men let's face it: De fleste drenge er nu engang vilde med lidt action, de kan ofte godt lide at fægte og skyde, og de synes, gadgets er noget af det sjoveste. Men kamp behøver ikke at være det gode mod det onde. Det behøver ikke at være død og ødelæggelse. Og netop derfor elsker jeg Nomerne.

I Nomer-verdenen er de onde nemlig aldrig onde. De kloge bliver værdsat, og alle har særlige evner, som kan få dem frem i livet.

Vi læste de første Nomer-bøger for nogen tid siden, og siden dengang har både Lillemanden og jeg krydset fingre for, at der ville kommer flere bøger i Jan Kjærs serie om de søde, rare og dygtige Nomer. Og det er nu sket!

Jan Kjær har udgivet to helt nye bøger om Nomerne: "Nomernes vilde væddeløb" om den lille Nom, Minno, der er træt af at se på, når de seje stormryttere kæmper for prinsesse Zika, mens han selv skovler skidt i pigo-staldene, samt "Trikozappen", der handler om opfindsomme Envo, som ikke længere blot vil stå for at opfinde seje ting, som de andre kan tage med på eventyr. Nej, han vil selv på eventyr, og da han opfinder Trikozappen, bliver den drøm virkelighed.

Begge bøger er fantastisk opfindsom læsning, som går lige ind hos en 4-årig, der måske ikke direkte opfatter den morale, der ligger mellem linjerne, men som elsker Normerne for deres sejhed og for, at de altid er rare. De onde viser sig også altid at være rare, og derfor kan man altid lægge sig til at sove trygt og godt oven på en god Nomer-fortælling.



Nomer, vi elsker jer! Kig snart forbi med nye eventyr :-)

"Trikozappen" og "Nomernes vilde væddeløb" er skrevet og illustreret af Jan Kjær og udgivet af Forlaget Alvilda.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce