Aniston

[Anmeldelse]: Viola og veninderne

Ord på børnehavekonflikterne.

[Anmeldelse]: Viola og veninderne

Lige som man troede, man først skulle bekymre sig om mobberier, uvenskab og drama, når poderne var godt oppe i skoleårene, så rammer det én lige i det glatte ansigt allerede i børnehaven.

Netop fordi der har været en del fnidder, udelukkelse og nedture i børnehaven, og fordi det kan være meget svært at sætte ord på, når man blot er 4 år, har vi forsøgt at læse og tale os ud af det gennem bogen "Viola og veninderne".

"Viola og veninderne" handler godt nok om pige-fnidder, men den handler også om at føle sig uden for fællesskabet i børnehaven og om, hvordan man så faktisk kan blive gode venner igen, og dermed gøre alle glade.

Det er, om noget, budskaber, man kan se det indlysende i, når man selv går i børnehave, og det har bestemt været med til at få tungen på gled ift., hvad der sker i børnehavehverdagen ift. venskaber og konflikter.

Bogen er fint illustreret, lægger direkte op til dialogisk læsning og er fyldt med både glæde og sorger, som er beskrevet på en måde, så et børnehavebarn kan være med og blive grebet af det.

Samtidig har den været et rigtig godt udgangspunkt for en snak om venskaber og de problemer, der er i egen børnehave. De problemer, der åbenbart ikke kan undgås, uanset om der er tale om pige- eller drengefnidder.

"Viola og veninderne" er skrevet af Line Kyed Knudsen og udgivet af Carlsen.
 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce