Pyrus: Alletiders Eventyr vækker julemagien til live igen

Pyrus er tilbage – og vi har (stadig) brug for ham

Der er få ting, der kan få nostalgien til at slå kolbøtter hurtigere end ordene “Jul i Ramasjang” og den velkendte intro: “Det’ juletid, der er noget i luften…” Og nej, jeg taler ikke om gløggdamp og småstressede forældre i Bilka – jeg taler naturligvis om Pyrus, Danmarks (delvist glemsomme) drillenisse numero uno.

Og nu, i 2024, hvor skærmtid domineres af streaming, true crime og TikToks med høns i grimme sweaters, genudsendes Pyrus: Alletiders Eventyr – og ja, det føles lidt som at få et ægte stykke risalamande midt i alt det økologiske havregryn.

Men hvad er det egentlig med Pyrus og hans eventyrlige juleunivers, der får os til at falde pladask tilbage i barndomssofaen? Og hvorfor ser det ud som om, at hele vores minibarnlige generation – you know, os der stadig køber julekalendere med chokolade og har Bridget Jones på speed dial i december – er lidt ekstra klar på en tur med Pyrus tilbage til Landet Som Ikke Er?

Hvad går det egentlig ud på?

Hvis du aldrig har mødt Pyrus (voksede du op i en iglo?), så lad mig lynhurtigt forklare: Pyrus er en nisse, lidt kæphøj, enormt nysgerrig og med hang til at lave ballade. Hans “bopæl” er Rigsarkivet, der i denne julekalender forvandles til en portal gennem danmarkshistorien og eventyrenes rige.

I Pyrus: Alletiders Eventyr (fra 2000) går turen til H.C. Andersens eventyr, og pludselig befinder Pyrus og hans nisse-crew sig midt i Den Lille Havfrue, Tommelise og – selvfølgelig – Den Grimme Ælling. Det hele bliver pakket ind i typisk 90’er/0’er DR-hygge med blendede julestrik, svulstige kjoler og den evige parforholdsflirt mellem Gyldengrød og Bertramsen.

Hvorfor taler alle om det igen?

Let’s be real: Det er ikke kun børnene, der ser med, når Pyrus ruller over skærmen igen. Det er os – Millennials og ældre Gen Z’ere – der sidder og storsmiler med varm kakao i hånden og et lille tåretril i øjenkrogen, fordi “det var altså bedre dengang.” (Okay, måske ikke, men vi havde i hvert fald færre elregninger.)

Genudsendelsen rammer ned i en bølge af julenostalgi med juleradio, remake af gamle film og TikTok-trends, hvor folk genskaber deres barndomsjulefrisurer (R.I.P. den skarpe pandehårsbue fra 1999). Og med alle de moderne debatjulekalendere derude – med robotter, klimaskam og børn, der stiller spørgsmål som: “Far, er nissepatriarkatet stadig relevant?” – er det måske ikke så mærkeligt, at vi længes tilbage til Pyrus’ lidt mere naive nisseunivers.

Det overraskede mig

Let’s face it – nogle ting ældes som god vin (eksempel: Mads Mikkelsen), mens andet… gør det mindre. Da jeg første gang tændte for Alletiders Eventyr igen, havde jeg forberedt mig på cringe. Men okay, surprise: Det holder stadig. Jovist, der er overgearet nisseenergi, musikvideoer i slow motion og skuespil, der til tider minder mest om en SFO-teaterkoncert, men ærligt? Det har charme. Og det vigtigste: Det er fuldstændig blottet for ironi. Det mener det. Og det gør det rørende.

Bertramsen minder dig om din morfar, Gyldengrød er stadig skolelæreragtig på den hyggelige måde, og Josefine gør oprør med skævt pandehår og holdninger – basically proto-2020-aktivist med nissetilgang.

Er det noget, man gider?

Du behøver ikke være fan af hverken marcipan eller gamle DR-kulisser for at genfinde varmen med Pyrus. Det er en påmindelse om, at jul ikke handler om perfekte Instagram-borde, men om lidt glimmer, lidt dans og et eventyr, vi helt havde glemt, vi elskede.

Plus: Det er en af de få julekalendere, du kan se sammen med din nevø på 7, din mor og dine tømmermænd fra julefrokosten – og alle hygger sig. Det er decideret generationsbrobyggende fjernsyn.

Og måske – bare måske – er det netop det, vi trænger mest til i år. En nisse med krøller og attitude, der husker os på, at man altid må bruge sin fantasi, især når verden virker lidt… grå.

Så burde vi droppe de moderne julekalendere og alle de moralske lignelser og bare trykke play på Pyrus igen? Måske. Eller – så kan vi bare lade ham køre i baggrunden, mens vi pakker gaver ind og spiser marcipansnitter, og lade julemagien snige sig ind, én lilla nissehue ad gangen.

Og hey, hvis du pludselig finder dig selv i gang med at nynne “Det’ cool, det’ nissetime…” – så er det altså helt okay. Pyrus har fat i noget. Igen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.